Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis skjoldbruskkirtelkræften har spredt sig, findes der flere muligheder for behandlinger.
Hvis kræftknuden optager radioaktivt jod, anvender lægen radioaktiv jodbehandling til skjoldbruskkirtelkræft, der har spredt sig.
Man kan få behandlingen flere gange, fordi den stort set er uden bivirkninger. Læs mere:
Strålebehandling med radioaktivt jod
I nogle tilfælde er operation en mulighed, og udvendig strålebehandling kan også komme på tale.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Medicinen 'lenvatinib' kan anvendes til behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen af typen 'differentieret karcinom' (follikulær/papillær), når kræften har bredt sig lokalt eller til andre dele af kroppen og ikke reagerer på behandling med radioaktivt jod.
Medicinen gives som kapsler én gang dagligt. Behandlingen kan fortsætte, så længe man har fordel af den uden for mange bivirkninger.
Lenvatinib er en tyrosinkinasehæmmer, der hæmmer kræftcellerne ved at blokere celledelingen og dannelsen af nye blodkar i kræftcellerne. Medicinen kan forlænge overlevelsen uden forværring af sygdommen.
Lægemidlet sorafenib (Nexavar®) kan bremse væksten af kræften, og anvendes når man ikke længere reagerer på behandling med radioaktivt jod og ikke tåler behandling med lenvatinib. Behandlingen kan forlænge overlevelsen betydeligt.
Stoffet vandetanib kan også eventuelt forsøges.
Behandling af RET-forandret kræft i skjoldbruskkirtlen med spredning
Hvis du har RET-forandret skjoldbruskkirtelkræft med spredning, kan behandling med stoffet selpercatinib kan være en mulighed, hvis du har behov for behandling efter tidligere behandling med sorafenib og/eller lenvatinib.
I sjældne tilfælde kan man have forandringer (mutationer) i et gen kaldet RET i kræftcellerne (RET-forandret eller RET-fusion-positiv kræft). Disse genændringer medfører en øget vækst af kræftceller.
Selpercatuinib er en målrettet behandling, som hæmmer denne aktivitet og som har begrænsede bivirkninger. Selpercatinib kan mindske kræften og sinke forværring af sygdommen. For at finde ud af om man kan have gavn af behandlingen, bliver ens vævsprøve undersøgt for genmutationerne ved diagnosen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Selpercatinib
Undervejs i dit forløb kan det blive relevant for dig at undersøge mulighederne for forsøgsbehandling. Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds.
Læs mere om forsøgsbehandling og se i databasen efter forsøgsbehandlinger, som kan være relevante for dig.
Sidst ændret:18.09.2022
Kirurg overlæge Christoffer Holst Hahn, Danish Head and Neck Cancer Group, DATHYRCA, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17