Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Nogle kræftknuder optager ikke jod. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt, at man får såkaldt ekstern strålebehandling af skjoldbruskkirtlen.
Man får også strålebehandling, hvis behandling med radioaktiv jod ikke er tilstrækkeligt, eller hvis lægen ikke kunne fjerne alt skjoldbruskkirtelvæv ved operationen.
Til forskel fra strålebehandling med radioaktivt jod er ekstern strålebehandling en behandling, hvor skjoldbruskkirtlen bestråles udefra med en strålekanon.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Bivirkninger efter strålebehandlingen skyldes, at strålerne også rammer det normale væv i området.
Mennesker reagerer meget forskelligt på strålebehandling, og nogle bliver næsten ikke generet af behandlingen.
Bivirkningerne deles op i akutte bivirkninger og senfølger.
Akutte bivirkninger viser sig under strålebehandlingen og op til nogle uger efter, mens senfølgerne først viser sig efter måneder eller år.
På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandling er senfølger efter strålebehandling ikke så hyppige nu som tidligere.
Under og lige efter udvendige strålebehandlinger oplever mange irritation af slimhinden i svælget, som giver synkeømhed og synkebesvær. Stemmen kan også blive hæs på grund af hævelse af slimhinden.
Heldigvis kan man få behandlet de fleste bivirkninger og for de fleste forsvinder bivirkningerne, når strålebehandlingen er afsluttet.
Bivirkningerne under og efter strålebehandlingen behandles med smertestillende medicin, og ved synkeproblemer kan man få en ernæringssonde, hvorigennem flydende mad bliver ført direkte ned i mavesækken. Det er dog sjældent, at en sonde er nødvendigt. Læs mere om bivirkningerne ved strålebehandlingen:
Arvæv og fast underhud
På længere sigt kan man danne arvæv, og underhuden på det bestrålede område kan blive mere fast og måske lidt tykkere end før strålebehandlingen. Dette er en varig bivirkning, som ikke går væk med tiden. Læs mere om senfølger af strålebehandling:
Sidst ændret:04.12.2019
Kirurg overlæge Christoffer Holst Hahn, Danish Head and Neck Cancer Group, DATHYRCA, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17