Kemoterapi og strålebehandling af spiserørskræft

Valget af supplerende behandling til operation afhænger af kræftknudens type, udbredelse og en vurdering af, om din almentilstand tillader denne behandling.

Kemoterapi før og efter operationen

Hvis du har kræft af typen adenokarcinom i spiserør og mavemund, kan du blive tilbudt kemoterapi før og efter operationen. Den samlede behandlingstid med kemoterapi før operationen er 8 uger. Herefter følger en pause på 2-3 uger inden operationen.

Cirka 6 uger efter operationen genoptages kemoterapien, der igen forløber over 8 uger.

Kemoterapi og strålebehandling før operationen

Hvis du har kræft af typen planocellulært karcinom i spiserøret, kan du blive tilbudt en kombination af kemoterapi og strålebehandling.

Behandlingen foregår ambulant (det vil sige, at du kommer hjem samme dag). Du får én strålebehandling om dagen på hverdage og 23-25 strålebehandlinger i alt. På nogle af stråledagene får du også kemoterapi.

På hospitalet får du nærmere besked om, hvad der gælder for din behandling.

Hvis du skal opereres efter, du har fået supplerende behandling, vil det være 5-7 uger efter strålebehandlingen er afsluttet, når din almentilstand tillader det.

Immunterapi efter operation

I nogle tilfælde anbefales immunterapi med antistoffet nivolumab efter operation af kræft i spiserøret eller på overgangen til mavesækken.

Anbefalingen gælder, hvis du har fået kemoradioterapi før operationen for at fjerne al kræften, men der alligevel er kræft i det væv, der er opereret væk.

Behandlingen med nivolumab skal mindske risikoen for tilbagefald. Immunterapien virker ved, at immunsystemet går i gang med at angribe kræftcellerne. du får nivolumab som drop i en blodåre.

Du kan få en række bivirkninger ved nivolumab. Bivirkningerne skyldes, at kroppens egne celler også kan blive påvirket af behandlingen.

Kontakt din afdeling, hvis du oplever bivirkninger. Bivirkningerne kan være kvalme, træthed, ondt i maven med forstoppelse eller diarré samt udslæt. Det er vigtigt straks at kontakte afdelingen, hvis du får åndedrætsbesvær eller smerter i brystet.

Strålebehandling

Strålebehandling er behandling med såkaldt 'ioniserende stråling', som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.

Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Bivirkninger ved strålebehandling 

Strålebehandlingen kan give forbrænding af huden, irritere slimhinden i halsen og give synkesmerter. Disse bivirkninger hører op i løbet af uger, efter strålebehandlingen er afsluttet.

Ved strålebehandling ved spiserørskræft sker det hyppigt, at du får synkebesvær, der kræver, at du får anlagt en ernæringssonde som en del af behandlingen.

På længere sigt kan ardannelse efter strålebehandlingen medføre en forsnævring af spiserøret. Det kan som regel afhjælpes ved en kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse, hvor du får udvidet spiserøret.

Strålebehandlingen kan på længere sigt medføre, at lungevævet bliver mere stift i området, hvor strålerne har ramt. Det gælder også for hjertet. Risikoen for disse bivirkninger er dog lav, da lægerne med moderne stråleteknik kan ramme området med kræft meget præcist og samtidig mindske bestråling af det raske væv.

Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:

Strålebehandling

Bivirkninger ved kombineret strålebehandling og kemoterapi

Ved kombineret strålebehandling og kemoterapi er der større risiko for bivirkninger.

Bivirkningerne er de samme som ved strålebehandling og kemoterapi enkeltvis, men kemoterapien vil forstærke bivirkningerne ved strålebehandlingen.

Kemoterapiens bivirkninger afhænger af, hvilke stoffer du bliver behandlet med.