Undersøgelser og diagnose ved kræft i spiserøret
Ved mistanke om spiserørskræft vil din læge henvise dig til en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken (gastroskopi). Gastroskopien bliver enten foretaget hos en privatpraktiserende speciallæge eller på et hospital. Ved undersøgelsen vil du få taget vævsprøver, som bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Din læge vil typisk mistænke kræft i spiserøret, hvis du har svært ved at synke maden, kaster op uden grund eller har almene symptomer som vægttab, nedsat appetit og træthed.
Hvis du har symptomer på spiserørskræft, vil du blive henvist til en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken og typisk få taget blodprøver for at undersøge for blodmangel (anæmi).
Undersøgelser hos speciallæge i mavetarmsygdomme
Du kan blive videre undersøgt på en kirurgisk afdeling, afdeling for mave- og tarmsygdomme (gastroenterologisk afdeling) eller hos en praktiserende speciallæge.
Kikkertundersøgelse af maven
Den bedste undersøgelsesmetode for spiserørskræft er en kikkertundersøgelse. En kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken kaldes også en gastroskopi.
Ved kikkertundersøgelsen bliver spiserøret og mavesækken undersøgt med en lang, bøjelig kikkert med lys. Kikkerten bliver ført ind gennem munden og ned gennem spiserøret til maven, hvor lægen kan se, hvordan slimhinden ser ud, og om der er forandringer. Før undersøgelsen får man som regel lokalbedøvende spray i munden og svælget og eventuelt også beroligende medicin.
Læs mere om kikkertundersøgelsen:
Vævsprøve (biopsi)
Ved kikkertundersøgelsen kan lægen tage vævsprøver ved hjælp af en lille tang. Det gør ikke ondt at få taget prøven. Vævsprøven bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede. Den endelige diagnose af spiserørskræft kan først stilles ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Det tager omkring en uge, før der er svar på vævsprøven.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis undersøgelsen hos mavetarmlægen fortsat giver mistanke om kræft i spiserøret, vil du blive sendt til yderligere undersøgelse på en specialiseret kirurgisk afdeling på hospitalet i et såkaldt pakkeforløb. Forløbet skal sikre, at du bliver undersøgt (udredt) uden unødig ventetid og på samme måde, uanset hvor i landet du bor.
Udredning på mavetarmkirurgisk afdeling
Udredningen ved et ekspertteam på mavetarmkirurgisk afdeling har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om kræft i spiserøret (diagnose)
- sygdommens stadie
- dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen kræft i spiserøret kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede.
Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Spiserørskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes forskellige undertyper af spiserørskræft.
Vævsprøve ved kikkertundersøgelse
Den kirurgisk specialafdeling gentager eventuelt gastroskopien og tager yderligere vævsprøver.
Hvis der er behov for det på grund af tumorens placering, kan du blive undersøgt med en speciel ultralydskikkert (endoskopisk ultralydsundersøgelse).
Vævsprøverne bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i spiserøret eller ej.
Læs mere:
Hvis vævsprøven viser kræft
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. Typen af kræft i spiserøret bliver bestemt ud fra det væv i spiserøret, hvor kræften er opstået. Lægerne undersøger også, hvor i spiserøret kræften sidder, og om kræften har spredt sig, hvilket afgør sygdommens stadie.
Typer af spiserørskræft
Der findes forskellige typer spiserørskræft, som har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra:
- Planocellulære kræftknuder er den type spiserørskræft, der er mest almindelig at få i den øvre del af spiserøret. Den udvikler sig fra overfladecellerne i spiserørets slimhinde
- Adenokarcinomer opstår i kirtelceller og findes oftest i den nedre del af spiserøret
Kræft i den nederste del af spiserøret ved overgangen til mavesækken kaldes også gastro-esophageal cancer (tidligere kaldet cardia cancer).
Har kræften har spredt sig?
Kræft i spiserøret kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve spiserøret, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen. Spiserørskræft kan sprede sig til andre steder i kroppen via blod og lymfebaner, oftest til de omkringliggende organer i bughulen eller til lymfeknuderne.
Du vil derfor få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig.
Sygdommen bliver inddelt i stadier alt efter, hvor udbredt den er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen. Her får du blandt andet lavet en CT- og PET/CT- scanning og i nogle tilfælde bliver du også ultralydsscannet.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af kræft i spiserøret er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens. Tværtimod bliver behandlingen skræddersyet til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne ofte gennemgået i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af følgende læger:
- mavetarmkirurg
- thoraxkirurg (speciale i brystkassen)
- onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
- nuklearmediciner (speciale i radioaktive stoffer til diagnose og behandling
- røntgenlæge
- patolog (undersøger vævsprøver).
Ved behov kan der suppleres med andre specialister.
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen kræft i spiserøret?
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med enten en kirurg eller en kræftlæge afhængigt af på hvilken afdeling, du skal have behandling. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af spiserørskræft kan være operation, hvor du får fjernet den øverste del af mavesækken, den syge del af spiserøret og en lille del af det normale spiserør. Hvis kræften har spredt sig, og det ikke er muligt at få en operation, vil du i stedet blive tilbudt kemoterapi og i nogle tilfælde strålebehandling.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, hvilken behandling du siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om, at man kan være syg.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Læs mere:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov.
Læs mere: