Gå til sygdomsliste

Om spytkirtlerne

Mundhulen er beklædt med en slimhinde, der holdes fugtig af spyt. Spyttets funktion er blandt andet at holde munden fugtig og lette madens passage ned i spiserøret. Spytkirtlerne producerer omkring en liter spyt i døgnet.

Spyttet kommer fra flere forskellige spytkirtler. Kirtlerne under kæben og tungen producerer hele tiden spyt, mens ørespytkirtlen især producerer spyt, når man spiser.

Spytsekretionen udløses reflektorisk ved indtagelse af føde eller ved tanken om eller lugten af føde. Spyt indeholder udover slim og vand enzym til spaltning af glycogen og stivelse samt immunglobuliner til forsvar mod infektioner.

Spytkirtler findes flere steder

Der er tre store spytkirtler i munden i begge sider af mundhulen. De to ørespytkirtler (glandula parotis) ligger foran øret, tungespytkirtlerne (glandula sublingualis) under tungen, og kæbespytkirtlerne (glandula submandibularis) under kæben.

Der findes også mange små spytkirtler i mundslimhinden, ganen, næse-bihuler, svælg og i struben.

  • Ørespytkirtlen (glandula parotis) ligger lige foran og under øret på begge sider og er den største af spytkirtlerne. Den kan normalt ikke føles gennem huden, da kirtlen har en blød konsistens
  • Kæbespytkirtlen (glandula submandibularis) ligger under kæben på begge sider
  • Tungespytkirtlen(glandula sublingualis) er den mindste af de store spytkirtler og ligger i den forreste del af mundhulens bund på begge sider

Kræft i spytkirtlerne

Kræft i spytkirtlerne kan både opstå i de tre store spytkirtler og i de små spytkirtler i mundhulen, gane, næse-bihuler, svælg og strube. Kræft opstår hyppigst i ørespytkirtlen (glandula parotis). Knuder i ørespytkirtlen er langt overvejende godartede (over 80 pct.).

Andelen af ondartede knuder i de forskellige spytkirtler er:

  • Ca. 60 pct. ondartede i glandula parotis (ørespytkirtlen)
  • Ca. 10 pct. i glandula submandibularis (kæbespytkirtlen)
  • Ca. 30 pct. i glandula sublingualis og i de små spytkirtler (tungespytkirtler)

Alle knuder i spytkirtler skal undersøges med vævsprøve for at afgøre, om de er godartede eller ondartede. Nogle typer godartede knuder kan udvikle sig ondartet, og derfor anbefales det ofte at fjerne selv godartede knuder.

Den type, der kaldes udifferentieret kræft, er hyppigere hos grønlændere.

Kræft i spytkirtlerne hører under gruppen hoved-halskræft

Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for kræft opstået i de øvre luft- og spiseveje og de kirtler, der findes hér.

Hoved-halskræft omfatter traditionelt kræft i følgende organer og rummer adskillige undertyper:

  • Mundhule
  • Spytkirtler
  • Svælg
  • Strube
  • Næse
  • Bihuler
  • Skjoldbruskkirtel
  • Halsens lymfeknuder fra formodet hoved-halskræft

Læs alt om spytkirtelkræft

Spytkirtelkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Få hjælp til livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende