Gå til sygdomsliste

Symptomer på strubekræft

Hæshed er det mest almindelige symptom på strubekræft. Andre symptomer kan være synkebesvær, irritation eller smerter i halsen og vejrtrækningsproblemer.

Symptomer på strubekræft

Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.

Hvis sygdommen sidder på stemmelæberne, er hæshed ofte det første tegn på strubekræft. Hæshed er det eneste symptom hos over halvdelen af alle, der får konstateret strubekræft.

Andre tegn på strubekræft kan være synkebesvær, smerter eller irritation i halsen. Nogle oplever, at smerterne trækker op i det ene øre.

Strubekræft kan også vise sig som hoste, en fornemmelse af at have 'en klump i halsen' eller problemer med vejrtrækningen.

Symptomerne på strubekræft kan være:

  • Hæshed
  • Påvirkning af stemmestyrken
  • En knude på halsen
  • Smerter i halsen
  • Fornemmelse af at noget har sat sig fast i halsen
  • Synkebesvær
  • Dårlig ånde
  • Ondt i øret
  • Vedvarende hoste
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Vægttab

Symptomerne kan skyldes andre ting

Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan også være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.

Læs alt om strubekræft

Strubekræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende