Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis testikelkræften har spredt sig til lymfeknuder, lunger eller andre dele af kroppen, får man kemoterapi, efter at testiklen er fjernet ved operation. Har man kun spredning til de små lymfeknuder på bagerste bugvæg, og er der samtidig tale om testikelkræft af typen seminom, kan man vælge at få behandling med stråleterapi i stedet for kemoterapi.
Mine bedste råd til at komme igennem kemoen er:
- Sørg for, at du kun skal bekymre dig om at komme gennem behandlingerne
- Spis det, du har lyst til
- Hav underholdning med til behandlingen
Testikelkræftpatient
Behandlingen med kemoterapi er yderst effektiv og består af en kombination af tre stoffer: cisplatin, etoposid og bleomycin. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Man får som regel kemoterapien som en fem-dages kur med tre ugers mellemrum - i alt tre eller fire gange.
Hvis man tilhører den såkaldte 'gode prognostiske gruppe', kan man nøjes med tre behandlinger som standard, ellers får man fire behandlinger som standard.
Alle patienter kan få tilbud om at deltage i kliniske undersøgelser, som har til formål at forbedre behandlingen endnu mere.
I en del tilfælde vil der efter behandling med kemoterapi være lidt restvæv tilbage fra knuden f.eks. på den bageste bugvæg.
Restvævet er som regel godartet og fjernes, hvis det er teknisk muligt ved en operation.
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
Bivirkningerne varierer meget fra person til person, og ikke alle får lige mange bivirkninger.
På kort sigt kan man miste håret, få kvalme, blive træt og have øget risiko for infektion og blødninger, når man har fået kemoterapi.
Disse bivirkninger kan dog i mange tilfælde holdes nede på et acceptabelt niveau ved pleje, god væskebehandling og brug af kvalmestillende medicin.
På længere sigt kan kemoterapien skade nyrer og lunger og påvirke hørelsen. Det skyldes, at kemoterapien indeholder platinholdige stoffer, som kan skade nyrens funktion og give en del patienter nedsat hørelse - specielt for høje toner.
I sjældne tilfælde kan lungerne tage skade af behandlingen, og derfor er det vigtigt, at man ikke ryger. Både nyre- og lungefunktion vil blive bedre hos mange efter endt behandling. Hvis man får påvirkning af hørelsen, vil denne skade normal være permanent.
Nogle får bivirkninger, fordi kemoterapien har påvirket nervesystemet. Det drejer sig om prikken i hænder og fødder. Disse bivirkninger kan være til stede gennem længere tid, men hos mange bliver de mindre med tiden.
Nogle får også forhøjet blodtryk som følge af behandlingen, og derfor skal blodtrykket kontrolleres løbende. På længere sigt er risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og ny kræftsygdom let øget. Rygning kan medvirke til at øge denne risiko og du anbefales derfor at stoppe med at ryge.
En dansk undersøgelse har vist, at man kan have et øget stressniveau efter behandling for testikelkræft i forhold til baggrundsbefolkningen, også selv mange år efter behandling.
For at få en nøjagtig beskrivelse af senbivirkningernes omfang og se på muligheder for forebyggelse, bliver der i disse år foretaget en landsdækkende undersøgelse med spørgeskema og blodprøve-/spytprøvetagning hos patienter behandlet for testikelkræft.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Strålebehandling er behandling med ioniserende stråling – som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Strålebehandling af lymfekirtler bagerst i bughulen ved seminomer kan give rumlen i maven, kvalme og diarré. Blæren kan også blive påvirket, så man skal tisse oftere, og det kan være ubehageligt, når man lader vandet (irriteret blære). Det kan hjælpe at drikke rigeligt med væske - undgå koffein og kulsyre. Lægen kan eventuelt udskrive medicin, hvis problemet er udtalt.
Strålebehandlingen kan medføre en nedsat evne til at få rejsning og gener fra endetarmen. Der findes medicin, der kan hjælpe på begge problemer, det er derfor vigtigt, at du nævner disse gener for den læge, som behandler dig.
Ved strålebehandling af testiklerne kan mænd opleve at få hormonelle senfølger, som minder om dem, kvinder oplever i overgangsalderen:
Strålebehandling kan desuden medføre sterilitet. Læs mere:
Sidst ændret:08.07.2020
Professor, overlæge, dr.med. Gedske Daugaard (uro-onkolog) og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog), begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DaTeCa (testiscancer))
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17