- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Tyndtarmskræft
- Behandling
- Behandling ved spredning
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling ved spredning af tyndtarmskræft
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre steder i kroppen, er kemoterapi eller strålebehandling en mulighed. Behandlingen kan have til formål at fjerne metastaser eller at lindre kræftsygdommens symptomer.
Spredning af kræft
Kræft kan vokse ind i lymfebanen og sprede sig til lymfeknuderne. Sygdommen kan også vokse ind i blodbanen og via blodet sprede sig til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
Kemoterapi ved spredning af kræft i tyndtarmen
Kemoterapi er en mulighed, hvis tyndtarmskræften har spredt sig til lymfeknuderne i tarmen eller til andre dele af kroppen. Hos nogle er det muligt at få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist for en periode.
Man får som regel en kombination af flere typer kemoterapi som ved kræft i tyktarmen.
Kemoterapi kan både lindre symptomer fra tyndtarmskræften og forlænge levetiden, selvom de fleste ikke bliver sygdomsfrie igen.
Kemoterapi bruges til at lindre gener fra tyndtarmskræften, hvis:
- En operation ikke er mulig
- Der stadig er kræftvæv tilbage efter operationen
- Der er sket tilbagefald efter operationen
Tal med lægen om fordele og ulemper ved behandlingen
Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at man sammen med lægen løbende tager stilling til, om man får nok gavn af kemoterapien.
Lægen udfører en række undersøgelser, ofte CT-scanning eller ultralydsundersøgelse, før man bliver sat i gang med kemoterapi.
Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt.
Hvis sygdommen forværres, indstiller lægen kemoterapien.
Kemoterapi der bruges ved tyndtarmskræft
Til behandling af tyndtarmskræft benyttes 5-Flourouracil (5-FU) og folininsyre/leukovorin, capecitabin tabletter, irinotecan, oxaliplatin og antistoffet bevacizumab. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Læs mere i beskrivelsen af tyktarmskræft
Læs mere om behandling af spredning i teksten om kræft i tyktarmen. Behandling af spredning ved tyndtarmskræft følger denne behandling:
Behandling af spredning ved tyktarmskræft
Strålebehandling af spredning ved kræft i tyndtarmen
Strålebehandling kan i sjældne tilfælde anvendes ved kræft i tyndtarmen, der har spredt sig til andre dele af kroppen. Strålebehandling kan også være effektivt mod smerter.
Hvad er tilbagefald af kræft?
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Lokalt tilbagefald
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Tilbagefald med spredning
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Læs alt om behandling af kræft i tyndtarmen:
Sidst ændret:01.04.2022
Overlæge Niels Jespersen og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?