Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelse og diagnose af urinrørskræft

Ved mistanke om kræft i urinrøret vil lægen som regel lave forskellige urinmålinger og tage en vævsprøve. Man kan også få foretaget en MR-scanning og en kikkertundersøgelse af urinrøret og blæren.

Sygdommen opdages som regel sent på grund af de ukarakteristiske symptomer.

En sjælden kræftsygdom

Kræft i urinrøret udgør mindre en 1 pct. af al kræft i urinvejene. Der er ca. 10-20 nye tilfælde årligt i Danmark.

Undersøgelser hos urolog

Ved mistanke om en kræftknude i urinrøret, f.eks. på grund af besværet vandladning, bliver man henvist til nærmere undersøgelse hos en urinvejskirurg (urolog).

Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse. Man får også taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.

Man kan også få foretaget forskellige urinmålinger (flow- og resturinmåling), som evt. kan vise en kurve, der giver mistanke om en forsnævring (striktur) i urinrøret.

Kikkertundersøgelse (cystoskop) af urinrøret og blæren

Lægen undersøger også urinrøret og blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).

Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren.

Inden kikkertundersøgelsen bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren. Hvis lægen opdager knuder, tager han vævsprøver (biopsi) af dem. Læs mere:

Generelt om kikkertundersøgelser

Læge holder kikkert (cystoskop) i hænderne

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Vævsprøve kan vise, om der er til kræft

Hvis der er et mistænkeligt område i urinrøret, vil lægen ofte taget en vævsprøve (biopsi) for at afgøre, om der er tale om et forstadie til kræft, eller om det er kræft.

Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og hvilken type kræft, det drejer sig om. Det tager nogle dage, før man kan få svar på undersøgelsen.

Det kan være vanskeligt at stille diagnosen kræft i urinrøret, da vævsforandringerne kan være svære at se. Det tager nogle dage, før man får svar på prøven. Læs mere:

Vævsprøve
 
Hvis en vævsprøve viser, at der er kræftceller til stede, eller der stadig er mistanke om kræft i urinrøret, får man foretaget en MR-scanning for at afgøre, hvor omfattende sygdommen er i området omkring urinrøret. Læs mere:

MR-scanning

Typer af kræft i urinrøret

Der findes flere forskellige typer af kræft i urinrøret. De tre hyppigste typer hos begge køn er:

  • urotelialt karcinom (55%)
  • planocellulært karcinom (22%) og
  • adenokarcinom (16%)
  • resten er sjældne tumorer, f.eks. modermærkekræft

Undersøgelser for spredning

Hvis der er fundet kræft i urinrøret, får man foretaget en PET/CT-scanning, der kan be- eller afkræfte, om sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden, til lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer. Læs mere:

PET/CT-scanning

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs alt om urinrørskræft

Urinrørskræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.