Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Strålebehandling af vulvacancer
Du kan få tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer efter operationen, hvis der er tegn på spredning. Du kan også få strålebehandling som den første behandling, hvis sygdommen er vokset ind i andre organer eller har spredt sig.
Primær strålebehandling med kemoterapi
I nogle tilfælde får man tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi som primær behandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Det sker, hvis kræften er meget udbredt og vokset ind i urinrøret, skeden eller endetarmen, eller hvis man på grund af alder eller andre sygdomme ikke tåler operation.
Strålebehandlingen består typisk af 27-32 daglige behandlinger og bliver suppleret med kemoterapi (cisplatin), som man får én gang ugentligt op til 6 gange.
Supplerende strålebehandling (med kemoterapi) efter operation
Hvis undersøgelser af vævet efter operationen viser, at der er kræftceller i lymfeknuderne, eller at forandringerne ved skedeindgangen ikke er fjernet i sundt væv, vil du få tilbud om supplerende kemo- og strålebehandling. Formålet med kemo- og strålebehandlingen er at fjerne de kræftceller, der eventuelt måtte være tilbage efter operationen.
Du får strålebehandling både mod selve kræften i de ydre kønsorganer og mod lymfeknuderne i lyskeregionerne og i bækkenet. Lægen planlægger strålebehandlingen vejledt af en CT- og MR-scanning, men til trods for dette kan det ikke undgås, at også normalt væv (hud, skede, blære, tarm og bindevæv) bliver ramt af strålerne.
Du får strålebehandling i små daglige doser fem dage om ugen i fem-seks uger. Hver behandling tager kun nogle få minutter og gør ikke ondt.
Kemoterapi samtidig med strålebehandlingen
Samtidig med den supplerende strålebehandling, får man i de fleste tilfælde også kemoterapi med stoffet cisplatin.
Der er tale om en forholdsvis lille dosis cisplatin, som du får op til seks gange med en uges mellemrum. Du får kemoterapien gennem et drop i armen over et par timer.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Strålebehandling af mere udbredt vulvacancer har gennemgået en positiv udvikling i de seneste år. Man kan derfor i dag blive tilbudt en langt mere skånsom behandling med samme effektivitet.
Professor, overlæge, ph.d. Pernille Tine Jensen
Bivirkninger ved strålebehandling
Bivirkninger efter strålebehandlingen opstår, fordi normalt væv i området også bliver ramt under behandlingerne. Det betyder, at du kan opleve bivirkninger fra de organer, som ligger i bækkenet, det vil sige urinblæren, skeden og den nederste del af tarmen.
Vi reagerer meget forskelligt på strålebehandling, og omfanget af bivirkninger er forskelligt fra person til person. Bivirkningerne deles op i akutte bivirkninger og senfølger.
Akutte bivirkninger viser sig under og op til nogle uger efter strålebehandlingen, mens senfølgerne først viser sig efter måneder eller år.
Akutte bivirkninger efter strålebehandling - hudproblemer, vandladningsgener og diarré
En del kvinder får i forbindelse med strålebehandlingen vandladningsgener med svie og irritation, som kan minder om generne ved en blærebetændelse.
Gener fra tarmen vil ofte vise sig som diarré.
Mange får også rødme af huden som ved en solskoldning, og huden kan klø og skalle af. Dette kan være meget generende, idet området i forvejen er meget følsomt.
Generne fra skeden kan være svie, udflåd og let blødning.
Heldigvis kan man få behandlet mange af bivirkningerne, og de fleste forsvinder, når du er færdig med at få strålebehandlingen.
Tidlig overgangsalder
Er du endnu ikke er kommet i overgangsalderen, vil strålebehandlingen i nogle tilfælde påvirke æggestokkene, så du kommer i overgangsalder.
Når den endelige stråleplan er lavet, vil lægen kunne fortælle om æggestokkene også vil blive bestrålet og dermed vurdere, om du kan risikere at komme i overgangsalderen.
Hvis man kommer i overgangsalderen af behandlingen anbefaler lægen som regel, at man får hormonbehandling med kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen. Hormonbehandlingen kan afhjælpe overgangsalderens symptomer som hede- og svedeture. Østrogen kan også give stærkere slimhinder i blære, urinrøret og i skeden, og østrogen hjælper til at bevare skedens funktion.
Kræft i de ydre kønsorganer er ikke en hormonfølsom kræftform. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke påvirker risikoen for at få tilbagefald. Læs mere om behandling af tidlig overgangsalder:
Jeg har lige afsluttet kemo og 27 strålebehandlinger for vulvakræft, og det er jo ikke det fedeste sted. Det kan være svært med creme på det tilbageværende af skeden, men de fantastiske sygeplejersker foreslog mig kogte kolde klude, og det var helt fantastisk at ligge med et par gange om dagen
Kvinde med vulvakræft
Senfølger efter strålebehandling af de ydre kønsorganer er mere sjældne
Nogle kvinder oplever senfølger efter strålebehandlingen. Senfølger kan være varige og viser sig først efter måneder eller år. På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandlingen, er det dog mere sjældent, at kvinder får sene bivirkninger efter behandlingen.
Senfølgerne kan f.eks. være forandringer i hud og slimhinder, som kan have betydning for ens sexliv.
Læs om senfølger efter behandling af vulvacancer og få gode råd til at håndtere generne:
Kemoterapi som lindrende behandling af kræft i de ydre kønsorganer
Er kræften i de ydre kønsorganer meget fremskreden, vil man i nogle tilfælde få tilbudt behandling med kemoterapi. Målet med kemoterapi er at opnå en lindrende effekt. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af, hvilket stof du får.