Gå til sygdomsliste

Strålebehandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

Man kan få tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer efter en operation, hvis der er tegn på spredning. Man kan også få strålebehandling som den første behandling, hvis sygdommen er vokset ind i andre organer eller har spredt sig.

I nogle tilfælde får man tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi som primær behandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Det sker, hvis kræften er meget udbredt og vokset ind i urinrøret, skeden eller endetarmen, eller hvis man på grund af alder eller andre sygdomme ikke tåler operation.

Strålebehandlingen bliver suppleret med kemoterapi (cisplatin), som man får én gang ugentligt.

Supplerende strålebehandling efter operation

Hvis undersøgelser af vævet efter operationen viser, at der er kræftceller i lymfeknuderne, eller at forandringerne ved skedeindgangen ikke er fjernet i sundt væv, vil man få tilbud om supplerende strålebehandling. Formålet med strålebehandlingen er at fjerne de kræftceller, der eventuelt måtte være tilbage efter operationen.

Man får strålebehandling både mod selve kræften i de ydre kønsorganer og mod lymfeknuderne i lyskeregionerne og i bækkenet. Lægen planlægger strålebehandlingen vejledt af en CT- og MR-scanning, men til trods for dette kan det ikke undgås, at også normalt væv (hud, blære, tarm og bindevæv) bliver ramt af strålerne.

Man får strålebehandling i små daglige doser fem dage om ugen i fem-seks uger. Hver behandling tager kun nogle få minutter og gør ikke ondt.

Kemoterapi samtidig med strålebehandlingen

Samtidig med at man får strålebehandling, får man i de fleste tilfælde også kemoterapi med stoffet cisplatin. 

Der er tale om en forholdsvis lille dosis cisplatin, som man får op til seks gange med en uges mellemrum. Man får kemoterapien gennem et drop i armen over et par timer.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Cisplatin

Strålebehandling af mere udbredt vulvacancer har gennemgået en positiv udvikling i de seneste år. Man kan derfor i dag blive tilbudt en langt mere skånsom behandling med samme effektivitet.

Overlæge, ph.d. Pernille Jensen

Bivirkninger ved strålebehandling

Bivirkninger efter strålebehandlingen skyldes, at normalt væv i området også bliver ramt under behandlingerne. Det betyder, at man kan opleve bivirkninger fra de organer, som ligger i bækkenet: Urinblæren og den nederste del af tarmen.

Vi reagerer meget forskelligt på strålebehandling, og omfanget af bivirkninger er forskelligt fra person til person. Bivirkningerne deles op i akutte bivirkninger og senfølger.

Akutte bivirkninger viser sig under og op til nogle uger efter strålebehandlingen, mens senfølgerne først viser sig efter måneder eller år.

På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandling er senfølger efter strålebehandling ikke så hyppige nu som tidligere.

Akutte bivirkninger efter strålebehandling - hudproblemer, vandladningsgener og diarré

En del kvinder får i forbindelse med strålebehandlingen vandladningsgener med svie og irritation, som kan minder om generne ved en blærebetændelse.

Gener fra tarmen vil ofte vise sig som diarré.

Mange får også rødme af huden som ved en solskoldning, og huden kan klø og skalle af. Dette kan være meget generende, idet området i forvejen er meget følsomt.

Heldigvis kan man få behandlet mange af bivirkningerne, og de fleste forsvinder, når man er færdig med at få strålebehandlingen.

Tidlig overgangsalder

Er man endnu ikke er kommet i overgangsalderen, vil strålebehandlingen i nogle tilfælde påvirke æggestokkene, så man kommer i overgangsalder.

Når den endelige stråleplan er lavet, vil lægen kunne fortælle om æggestokkene også bestråles og dermed vurdere, om man vil komme i overgangsalderen.  

Hvis man kommer i overgangsalderen af behandlingen anbefaler lægen som regel, at man får hormonbehandling med kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen. Hormonbehandlingen kan afhjælpe overgangsalderens symptomer som hede- og svedeture. Østrogen kan også give stærkere slimhinder i blære, urinrøret og i skeden, og østrogen hjælper til at bevare skedens funktion.

Kræft i de ydre kønsorganer er ikke en hormonfølsom kræftform. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke påvirker risikoen for at få tilbagefald. Læs mere om behandling af tidlig overgangsalder:

Tidlig overgangsalder

Jeg har lige afsluttet kemo og 27 strålebehandlinger for vulvakræft, og det er jo ikke det fedeste sted. Det kan være svært med creme på det tilbageværende af skeden, men de fantastiske sygeplejersker foreslog mig kogte kolde klude, og det var helt fantastisk at ligge med et par gange om dagen

Kvinde med vulvakræft

Senfølger efter strålebehandling af de ydre kønsorganer er mere sjældne

Senfølger efter strålebehandling kan være varige og viser sig først efter måneder eller år.

På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandlingen, er det mere sjældent, at kvinder får sene bivirkninger.

Forandringer i hud og slimhinder

Hos nogle vil der være vedvarende hud- og slimhindeforandringer med irritation og svie af det bestrålede område. I nogle tilfælde kan ses blødning fra slimhinder i skede og urinrør.

Hvis skeden også bestråles, kan slimhinden blive tyndere og mere sart. Der kan dannes arvæv, så skeden føles kortere og mindre eftergivelig.

Arvævet kan påvirke de små blodkar i skedevæggen, som har betydning for at danne den naturlige fugtighed i skeden. Skeden kan derfor føles mere tør end vanligt, og dette kan have betydning for ens sexliv.

Sådan kan forandringer i hud og slimhinder lindres

Nogle af generne kan afhjælpes ved at anvende et smørende middel, f.eks. vand- eller silikonebaseret glidecreme, mandel-, kokos- eller rosenolie og/eller behandling med østrogenholdige stikpiller til skeden. Brug af hormonholdige stikpiller i skeden påvirker ikke behandlingen af kræften og øger ikke risiko for tilbagefald.

For at modvirke afkortning af skeden pga. arvævsdannelse kan man bruge en såkaldt 'hegarstav'. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet. Hegaren indføres forsigtigt i skeden og kan hjælpe med at sørge for, at skedevæggene ikke klæber sammen eller skrumper efter behandlingen.  

Det anbefales, at bruge en hegarstav og/eller samleje cirka to gange ugentligt efter strålebehandlingerne er afsluttet

Læs mere om sexlivet efter behandling for kræft:

Seksualitet

De hyppigste senfølger fra tarmen kan ofte behandles

Nogle kvinder oplever varierende grad af tarmgener efter strålebehandling. Generne kan være:

  • Ændret afføringsmønster med hyppigere og tyndere afføring
  • Oppustet mave og tendens til forstoppelse
  • Pludselig afføringstrang og i nogle tilfælde besvær med at holde på afføringen

Der kan også opstå blødning fra endetarmen, fordi slimhinden er påvirket af strålerne. Blødning fra endetarmen ses typisk 1-1½ år efter strålebehandlingen er endt. Man kan få behandlet slimhindeblødningerne ved pensling med formalin og ved at få blødgørende afføringsmiddel.

Tarmgener bør undersøges nærmere og kan oftest behandles. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på eventuelle gener ved opfølgningsbesøgene efter endt strålebehandling.

Gode råd ved diarré

Gode råd ved forstoppelse

Mere sjældne tarmsymptomer

I sjældne tilfælde kan der opstå symptomer på tarmslyng med perioder af smerter i maven og forstoppelse. Det skyldes strålepåvirkning af en tarmslynge, der på grund af arvævsdannelse ikke er bevægelig i samme grad som tidligere. Symptomerne kan i enkelte tilfælde medføre, at man skal opereres og have fjernet det strålepåvirkede tarmstykke.

Gener fra blæren

Efter strålebehandlingen kan der opstå gener fra blæren. Disse bivirkninger kan dukke op mange år efter endt behandling og kan være:

  • Ændret vandladningsmønster med hyppigere vandladninger
  • Pludselig vandladningstrang uden at blæren er særlig fyldt og problemer med at holde på vandet
  • Slimhinden i blæren kan blive tynd, og der kan opstå blødninger i blærens slimhinde, så der kommer blod i urinen

Mange blærebivirkninger kan behandles, og det er kun i meget sjældne tilfælde, at blæren er så påvirket af strålebehandlingen, at det kan være nødvendigt at blive opereret og få lavet en kunstig blære, hvor urinen ledes ud i siden (urostomi).

Risiko for lymfødem (ansamling af lymfevæske)

Strålebehandling af lyskeregionerne øger risikoen for lymfødem i benene. Det gælder specielt i de tilfælde hvor man også har fået fjernet alle lymfeknuderne i lysken ved operationen. Operation med 'sentinel node' metoden, hvor der kun fjernes enkelte lymfeknuder, mindsker risikoen for at man får lymfødem.

Strålebehandling kan i ekstremt sjældne tilfælde medføre, at der udvikles en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område. Men fordelene ved strålebehandling overstiger langt den minimale risiko for, at en ny kræftsygdom opstår.

Læs mere:

Gode råd ved lymfødem

Kemoterapi som lindrende behandling af kræft i de ydre kønsorganer

Er kræften i de ydre kønsorganer meget fremskreden, vil man i nogle tilfælde få tilbudt behandling med kemoterapi. Målet med kemoterapi er at opnå en lindrende effekt. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af, hvilket stof man får.

Kemoterapi ved kræft i de ydre kvindelige kønsorganer


Læs alt om behandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer):

Behandling af vulvacancer (oversigt)

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende