Hvad er vulvacancer?

Om kvindens ydre kønsorganer 

De ydre kønsorganer, også kaldet vulva, består af kønslæberne, klitoris, mellemkødet og området omkring skedeindgangen. 

Hvad er tegnene på vulvacancer?

Symptomerne på vulvacancer er i starten som regel kløe, irritation og sår, der ikke vil hele i de ydre kønsorganer. Senere hen kan der opstå blødninger, knudedannelse og smerter.

Symptomerne behøver dog ikke være kræft. Kløe og irritation kan lige så godt være symptomer på en almindelig svampeinfektion.

Hvorfor får nogle kvinder vulvacancer?

I mange tilfælde kender man ikke årsagen, men cirka 40 pct. af alle tilfælde af vulvacancer skyldes en HPV-infektion. HPV-infektion er en almindelig, seksuelt overført sygdom. For nogle få kvinder kan HPV-infektionen blive en kronisk sygdom, hvor der kan opstå forskellige kræftformer, blandt andet vulvacancer.

Risikoen for vulvacancer kan være højere, hvis man f.eks. tidligere har haft livmoderhalskræft eller forstadier til livmoderhalskræft.

Sygdommen i tal 

I Danmark fik 127 kvinder i gennemsnit konstateret vulvacancer om året i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 var 1.387 kvinder registreret som, at de enten havde vulvacancer eller havde haft sygdommen på et tidspunkt i deres liv. 

Sygdommen rammer oftest kvinder omkring 65-årsalderen, men kan også ses hos kvinder ned til 20-årsalderen.

Efter HPV-vaccinen blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 2009, forventes det, at der med tiden vil ske et fald i antallet af nye tilfælde af vulvacancer.

Hvordan behandles vulvacancer?

Vulvacancer bliver først og fremmest behandlet med operation, hvor man fjerner noget af huden og slimhinden i det område, hvor kræften sidder.

Hvis sygdommen er for udbredt, eller der er tegn på spredning efter operation, vil man blive tilbudt strålebehandling med supplerende kemoterapi som yderligere behandling.

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er slut, går man til opfølgning på hospitalet. Ved et opfølgningsbesøg taler man med sin læge om eventuelle symptomer, og man bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til at få talt med sin læge om sine spørgsmål, tanker og bekymringer.