Undersøgelser og diagnose af vulvacancer (kræft i kvindens ydre kønsorganer)
Ved symptomer på kræft i de ydre kønsorganer bør du gå til din egen læge for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Hvis din læge har mistanke om, at du har kræft i vulva, bliver du henvist til en gynækolog, som vil tage en vævsprøve, der kan vise, om der er tale om kræft.
Sådan bliver du undersøgt hos din egen læge
Din egen læge vil foretage en almindelig gynækologisk undersøgelse for at se efter, om der er forandringer i de ydre kønsorganer. Tidlige symptomer på kræft i de ydre kvindelige kønsorganer er vedvarende kløe og irritation eller sår, der ikke vil hele.
Senere i forløbet kan der ses symptomer som et sår eller en knude, som vokser sig større og større på kønslæberne, klitoris eller i mellemkødet. Hvis der er sår eller forandringer, vil du blive henvist til en gynækolog eller en gynækologisk afdeling for at få foretaget en vævsprøve.
Kontakt din praktiserende læge, hvis du ikke modtager en indkaldelse til nærmere undersøgelse inden for seks dage.
Videre undersøgelse hos gynækolog
Hvis du bliver henvist til yderligere undersøgelse hos en gynækolog eller på en gynækologisk afdeling, vil du her få foretaget en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen tager en vævsprøve.
Vævsprøve (biopsi) ved gynækologisk undersøgelse
Vævsprøven tages i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen kan gynækologen nærmere vurdere, hvordan knuden eller forandringen sidder i forhold til de omkringliggende organer.
Inden du skal have taget en vævsprøve fra de ydre kønsorganer, bliver du lokalbedøvet. Hvis der skal tages flere vævsprøver, kan det også gøres, mens du er i fuld bedøvelse, og evt. under en kort indlæggelse.
Vævsprøven sendes til nærmere undersøgelse, bl.a. i mikroskop, for at se, om der er kræftceller til stede. Undersøgelsen af vævsprøven foregår på en patologisk afdeling.
Svaret på vævsprøven får du efter seks til ti dage.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Hvis du skal til udredning på hospitalet
Hvis du bliver sendt til videre udredning på hospitalet, vil et ekspertteam stå for at undersøge dig og afklare:
- Om det er kræft
- Hvor udbredt sygdommen er
- Hvilke behandlingsmuligheder der er
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har bredt sig.
Din udredning vil foregå på en af de to afdelinger for kvindesygdomme i Danmark, som behandler vulvacancer. De to afdelinger er på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
I Danmark er der nationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af sygdommen. Det betyder, at undersøgelse og behandling er den samme, uanset hvilken af de to afdelinger du bliver henvist til.
På hospitalet får du eventuelt taget flere vævsprøver. Ved at undersøge alle vævsprøver i mikroskop kan lægerne se, hvilken type kræftceller der er tale om.
I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt, at du også får foretaget andre undersøgelser i form af:
- MR-scanning af det lille bækken for at sikre, at sygdommen ikke har spredt sig til lymfeknuder eller er vokset ind i andre organer
- PET/CT-scanning for at sikre, at kræften ikke har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer uden for det lille bækken
Ved mistanke om mere udbredt sygdom kan det være nødvendigt, at du får foretaget en kikkertundersøgelse af urinblæren og/eller endetarmen, for at lægen kan planlægge den bedste behandling. Disse undersøgelser foretages oftest i fuld bedøvelse.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Læs mere om de enkelte undersøgelser
Hvad sker der, hvis du får diagnosen vulvacancer?
Hvis du får diagnosen vulvacancer, vil et ekspertteam tage stilling til dine behandlingsmuligheder. Derefter bliver du indkaldt til en samtale, hvor en læge vil informere dig om, hvilken behandling ekspertteamet anbefaler dig.
Dine muligheder for behandling vurderes af ekspertteam
Når diagnosen er fastlagt, og det skal besluttes, hvilken behandling du skal have tilbudt, samler et team af speciallæger sig til en multidisciplinær teamkonference (MDT-konference). Alle lægerne, som indgår i dette ekspertteam, har erfaring med behandling og udredning af vulvacancer.
Resultaterne af dine undersøgelser bliver gennemgået for at vurdere, hvilken behandling der vil passe bedst i din situation. Behandlingen bliver skræddersyet på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse og undertype, samt hvad du bedst tåler og selv er indstillet på.
Ekspertteamet består af:
- En gynækologisk kræftkirurg (gynækolog med speciale i at operere kræft)
- En plastikkirurg (læge med speciale i at forbedre/genskabe kroppens udseende)
- En onkolog (læge med speciale i kræft)
- En patolog (læge, der undersøger vævsprøver)
- En radiolog (læge, der vurderer billeder og scanninger)
Du bliver indkaldt til en samtale om dine muligheder
Når lægerne er nået frem til en anbefaling, bliver du indkaldt til samtale med en specialist i vulvacancer fra din afdeling.
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Der kan i nogle tilfælde være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller noget familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Behandling af vulvacancer er primært operation, ofte med plastikkirurgisk assistance.
I nogle tilfælde anvendes strålebehandling. Det gælder:
- Hvis du ikke kan tåle at blive opereret
- Før operation for at mindske kræften
- Efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald.
Kemoterapi bruges også nogle gange som supplement til operation eller strålebehandling. Ved fremskreden sygdom får man også fjernet lymfeknuder i lysken. Ved spredning er behandlingen kemoterapi.
Læs mere om behandling af vulvacancer:
Forsøgsbehandling
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk, at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker er det voldsomt at få en kræftdiagnose – også selvom man måske længe har haft mistanke om noget alvorligt.
Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, en ny hverdag, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens eget netværk.
Læs mere og få gode råd til at håndtere den nye situation:
Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?
Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre?
Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt.
Få flere gode råd her: