Livet med og efter vulvacancer

Reaktioner og tanker ved alvorlig sygdom

At gennemgå et behandlingsforløb for kræft er en kæmpe omvæltning for de fleste. Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter det, man har været igennem. 

Mange ser frem til, at livet igen bliver, som før kræftsygdommen ramte. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Der er forskel på, hvordan man reagerer - og hvornår man reagerer. 

Livet som pårørende kan også være krævende. Det kan være svært at vide, hvordan man støtter bedst muligt, og det er ikke unormalt, at de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Du kan finde råd og vejledning her: 

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få styr på tankerne

Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at tackle. Nogle klarer sig uden hjælp, mens andre har brug for støtte fra netværket eller professionelle.

Mentale teknikker som mindfulness, visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Mange kræftpatienter oplever tankemylder, og her kan især mindfulness være en god hjælp.

Find råd og vejledning her:

Mentale redskaber - få styr på tankerne

Hvad kan du selv gøre?

Mange vil gerne selv gøre noget for at få et godt liv både under og efter behandlingen. 

For de fleste giver det energi at gøre noget godt for sig selv. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der giver energi og styrker livskvaliteten. For nogle giver det energi at træne hårdt, for andre at dyrke mindfulness eller at lave sund mad.

Få inspiration til, hvad du kan gøre i forhold til f.eks. kost og alternativ behandling:

Hvad kan du selv gøre?

Motion under og efter behandlingsforløbet

Bevægelse i din hverdag er godt for dig både under og efter behandlingsforløbet. Det styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. Du kan tale med din læge, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med at træne.

Nogle er glade for at træne sammen med andre kræftpatienter. Du kan finde et træningshold for kræftpatienter i din kommune eller hos din lokale kræftrådgivning. 

Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:

Motion og øvelser til kræftpatienter

Træningshold i kræftrådgivninger

Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftpatienter oplever, at sygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe den nye situation an. De fleste oplever, at lysten kommer igen, når sygdommen er kommet på afstand.

Sexlivet efter vulvacancer

Efter behandling for kræft i de ydre kønsorganer vil de fleste opleve udfordringer i sexlivet. 

Nogle beskriver det lidt som efter en fødsel, hvor der går noget tid, før det føles naturligt at genoptage sexlivet, bl.a. fordi området ser ud og føles anderledes. Forholdet til dit underliv kan også have ændret sig, og det kan føles mindre intimt, efter at mange sygeplejersker og læger har været forbi.

Det er dog vigtigt at vide, at du stadig kan bevare intimiteten med en eventuel partner, selvom dit underliv har forandret sig. Mange kan genoptage samlivet, når sårene ved de ydre kønsorganer er helet igen.

Hvis du har fået fjernet større dele af de små kønslæber og specielt klitoris, vil det naturligvis også påvirke sexlivet. Følelsen i området vil være ændret, og for mange kvinder vil det tage tid at vænne sig til det anderledes udseende.

Hvis man har fået fjernet klitoris ved indgrebet, vil evnen til at opnå orgasme for de fleste kvinder desværre være gået tabt. Du vil dog stadig kunne have samleje, da lægen under operationen vil undgå at gøre selve indgangen til skeden for snæver.

Hvis du er i et parforhold, er det vigtigt, at du og din partner forsøger at dele jeres tanker om kærlighedslivet, så I ikke risikerer at tage fejl af hinanden. Sammen kan I måske finde andre måder at bevare intimiteten på. Hvis det er svært at tale om, er det en god idé at få hjælp til det. Tag f.eks. kontakt til en kræftrådgivning i nærheden af dig.

Det kan du selv gøre

Andre senfølger

Mange oplever senfølger, når behandlingen er slut. Det kan f.eks. være hævelser i det behandlede område, voldsom træthed, tidlig overgangsalder, hudforandringer, problemer med tarm og blære og føleforstyrrelser.

Træthed (fatigue)

Mange, der har fået behandling for kræft, oplever stor træthed. Denne særlige træthed kaldes også fatigue, og det er en almindelig bivirkning af behandlingen og en af de hyppigste senfølger efter kræft. Selve sygdommen kan også gøre dig træt.

Hvis du lider af længerevarende træthed - og måske også søvnløshed - kan du opleve en overvældende følelse af svaghed og mangel på energi. Det kan gøre det svært at koncentrere sig og måske også svært at tænke og tale klart. For de fleste vil dette kun være en overgang, og tilværelsen vil gradvist blive normal igen.

Den træthed, du måske oplever, kan du ikke nødvendigvis sove dig fra, men du kan gøre forskellige ting for at mindske den. Blandt andet kan motion - i det omfang du har overskud til - hjælpe. Lidt er bedre end ingenting. 

Hvad kan du selv gøre: 

• Find en balance mellem hvile og aktivitet
• Prioritér hvad der er vigtigt for dig
• Planlæg at gøre de vigtigste ting, når du har mest energi

Du kan finde råd og vejledning til at håndtere træthed her: 

Træthed som senfølge efter kræft

Tidlig overgangsalder

Strålebehandling mod bækkenet sætter æggestokkene ud af funktion. Derfor kan nogle kvinder opleve at gå i overgangsalder og muligvis få hedeture efter behandlingen.

Hvis du ikke er gået i overgangsalder ved behandlingens start, anbefaler lægerne, at du starter hormonbehandling som erstatning for dine naturlige hormoner. Det vil hjælpe på hedeturene og give stærkere slimhinder i blære, urinrør og skede.

Kræft i kønsorganerne påvirkes ikke af hormonbehandling, og derfor øger man ikke risikoen for tilbagefald ved at tage hormoner.

Læs mere om behandling af tidlig overgangsalder i forbindelse med kræft:

Tidlig overgangsalder

Hudforandringer efter strålebehandling

Efter strålebehandling kan huden ændre sig, der hvor du har fået stråler. Lige efter strålebehandlingen vil huden ofte være rød og øm, og der kan også dannes sår. Disse gener forsvinder gradvist i løbet af nogle uger. 

Senere kan det bestrålede område få en fastere konsistens og en lidt mørkere farve end resten af huden. Den mørkere farve aftager gradvist, men den kan godt vare flere år.

Hos nogle bliver huden rødsprængt og føles tykkere. Det er oftest en blivende følge, hvis den opstår.

Nogle patienter får smerter og kan få svært ved at bevæge led, der er blevet bestrålet. Læs mere om senfølger og bivirkninger ved strålebehandling:

Strålebehandling

 Diarré og problemer med at holde på vandet 

Strålebehandlingen kan i nogle tilfælde medføre, at man får problemer med vandladning eller kroniske tarmgener som diarré eller blødninger fra tarmen. I sjældne tilfælde kan man opleve pludselig afføringstrang og problemer med at holde på afføringen.

Hvis du får gener fra tarmen, kan de behandles.

Blødning fra tarmen kan behandles med pensling med formalin i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Blødning fra endetarmen ses typisk 1-1½ år efter strålebehandlingen er endt. Problemer med at holde på afføringen kan behandles med øvelser og i nogle tilfælde med en operation.

I nogle tilfælde kan ændringer i kosten også hjælpe på problemerne med tarmen. Tal med din læge om, om du kan få kostvejledning og/eller blive henvist til en fysioterapeut.

Tarmgener bør undersøges nærmere. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på eventuelle gener ved opfølgningsbesøgene efter endt strålebehandling.

Hvis du oplever problemer med at holde på vandet eller hyppigere vandladning, kan en fysioterapeut med speciale i blæretræning måske hjælpe dig med specifikke øvelser. Gener fra blæren kan dukke op mange år efter endt behandling. Tal med din læge, hvis du får blod i urinen.

Hvis du oplever føleforstyrrelser efter kemoterapi

Føleforstyrrelser skyldes nervepåvirkning, der ofte viser sig som milde til moderate symptomer i form af følelsesløshed, prikken eller stikkende smerte i hænder og fødder. Hos nogle vil generne være vedvarende. Øget dosis kemoterapi kan forværre symptomerne.

Læs mere om føleforstyrrelser efter kemoterapi:

Føleforstyrrelser (nerveskader)

Genoptræning i din kommune

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. 

Det er vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, da det giver dig ret til gratis genoptræning i din hjemkommune.

Flere kommuner tilbyder genoptræning for kræftpatienter. Det kan f.eks. være en fysioterapeut, som kan guide dig.

Hvis du er i behandling med kemoterapi, kan du søge om at blive tilknyttet motionsholdet ’Krop og Kræft’, som er intensiv træning under behandling.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud i din kommune eller region til bl.a. kræftpatienter. Læs mere her:

Sundhedstilbud

Motion og øvelser

Genoptræning