Gå til sygdomsliste

Diagnose ved kræft i æggestokkene

At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdoms art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen æggestokkræft, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Vævsprøven (biopsi) tages ofte under operation eller ved at undersøge væske fra bughulen.

Hvis en ultralydsscanning har vist forandringer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, får man foretaget en CT-, MR- eller PET-scanning, og hvis scanningen viser, at sygdommen er så begrænset, at den kan opereres, bliver man opereret.

Hvis lægerne efter scanningen er i tvivl, om hvor udbredt kræften er, eller hvis det er usikkert, om man kan opereres, får man foretaget en nærmere undersøgelse af bughulen ved en operation. Her starter kirurgen ofte med en kikkertundersøgelse gennem bugvæggen (laparoskopi) for at vurdere, om det er muligt at operere. Er det muligt, fortsætter kirurgen med selve operationen.

Hvis sygdommen ved scanning eller kikkertundersøgelse viser sig at være for udbredt til at kunne opereres, får man taget en biopsi for at sikre diagnosen. Er det tilfældet bliver man henvist til kemoterapi på en onkologisk afdeling før eventuel operation (neoadjuverende).

Operation på mistanke om æggestokkræft

Under operation på mistanke om æggestokkræft kan kirurgen undersøge dele af det fjernede væv. Dermed kan man som oftest under operation konstatere, om der er tale om kræft. Denne information bruges til at planlægge operationens omfang.

Hvis gynækologen finder en knude under operationen, bliver den fjernet og brugt som vævsprøve ved en nærmere undersøgelse under mikroskop. Målet med operationen er således både at tage en vævsprøve og at fjerne knuden, hvis det er muligt.

To kvinder sidder ude i en forårskov og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Tjek for udbredt sygdom

Operationen bruges også til at se, om der er tegn på spredning af sygdommen.

Kræft i æggestokkene kan sprede sig med den væske, der er i bughulen, ved spredning i lymfevæsken eller blodet eller ved direkte vækst på naboorganerne. Lægen undersøger derfor under operationen hele bughulen for tegn på spredning og tager vævsprøver fra lymfeknuder.

Er der væske i bughulen (ascites), sendes dette til undersøgelse for kræftceller. Hvis der ikke er en øget væskemængde, skylles bughulen med saltvand, som sendes til nærmere undersøgelse for kræftceller.

Vævsprøver viser om det er kræft

Efter operationen sendes alle vævsprøver til undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægerne vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, hvor aggressive cellerne er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Der går som regel en uge, før man får svar, da vævsprøverne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet. Læs mere om vævsprøver generelt:

Biopsi – vævsprøve

Der findes forskellige typer af kræft i æggestokkene

Langt de fleste tilfælde – dvs. cirka 90 procent – stammer fra de yderste dele af æggelederne. Disse kræftknuder kaldes epiteliale, og der findes forskellige undertyper. Epiteliale kræftknuder rammer oftest kvinder over 60 år.

Cirka 10 procent af kræftknuderne udgår fra celler omkring ægget og kaldes ikke-epiteliale kræftknuder, som oftest rammer unge kvinder. Der findes også her forskellige undertyper, f.eks. germinalcelletumorer og granulosacelletumorer. Læs mere om undertyperne:

Behandling og symptomer ved germinalcelletumorer

Behandling og symptomer ved granulosacelletumorer

Behandling og symptomer ved granulosacelletumorer hos børn

Undersøgelser og stadieinddeling

Hvis der er tale om kræft, skal du til undersøgelser, der skal danne overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Stadieinddelingen er vigtig, for at du kan få den behandling som er bedst for dig. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Stadieinddeling af kræft i æggestokkene

Kræft i æggestokkene bliver inddelt i fire stadier alt efter, hvordan kræftcellerne har spredt sig uden for æggestokkene. Man har internationalt valgt at inddele sygdommens stadie efter den såkaldte FIGO-klassifikation. Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling.

Kræft i æggestokkene spreder sig oftest ved at vokse i bughulen, hvor den breder sig omkring organerne. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lever eller lunger. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.

  • Stadium I betegner en knude, der kun findes i den ene eller begge æggestokke, eller hvor der findes kræftceller i væsken i bækkenet
  • Stadium II betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har spredt sig til livmoderen og/eller andre organer i bækkenet
  • Stadium III betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har bredt sig til lymfeknuderne og/eller tarmen og/eller andre organer i bughulen
  • Stadium IV betegner en knude, der har bredt sig udenfor bughulen - oftest til lungerne eller til leveren

Læs mere om generel stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:

Stadieinddeling af sygdomme

Bløddelssarkom i æggestokkene

I meget sjældne tilfælde viser kræft i æggestokkene sig at være et bløddelssarkom. Et bløddelssarkom er kræft, der udgår fra kroppens bløde støttevæv som f.eks. muskler, sener, bindevæv, blodkar, lymfekar og fedtvæv.

Behandlingen er anderledes end ved andre typer kræft i æggestokkene og foregår som regel i samarbejde med et af landets specialiserede sarkomcentre. Læs mere om sygdommen:

Bløddelssarkomer

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Patientforeningen for kvinder med kræft i underlivet (KIU):

www.kiuonline.dk


Læs alt om æggestokkræft:

Æggestokkræft - forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.