- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Akut leukæmi
- Behandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af akut leukæmi
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Professor i blodsygdomme Kirsten Grønbæk fortæller om det nye danske forskningscenter for blodkræft, som - med 20 mio. kr fra Knæk Cancer - kan forbedre behandlingen af bl.a. AML til gavn for patienter i hele landet. (1:17 min)
Professor i blodsygdomme Kirsten Grønbæk fortæller om det nye danske forskningscenter for blodkræft, som - med 20 mio. kr fra Knæk Cancer - kan forbedre behandlingen af bl.a. AML til gavn for patienter i hele landet. (1:17 min)
Der er forskel på, hvordan man bliver behandlet for akut lymfatisk og for akut myeloid leukæmi.
Her får du et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling med links til at læse mere:
Behandling af akut myeloid leukæmi
Akut myeloid leukæmi behandles med kemoterapi, eventuelt suppleret med A-vitamin. Læs mere om behandlingsmulighederne ved akut myeloid leukæmi:
Behandling af akut lymfatisk leukæmi
Akut lymfatisk leukæmi behandles med kemoterapi og antistofbehandling. Læs mere om behandlingsmulighederne ved akut lymfatisk leukæmi:
Stamcelletransplantation
Nogle kan få en supplerende allogen stamcelletransplantation. Det er vigtigt at overveje en allogen stamcelletransplantation grundigt, inden man vælger denne behandling. Læs mere om, hvilke overvejelser man bør gøre sig, og hvordan behandlingen forløber:
Behandling af tilbagefald
Hvis man får tilbagefald af akut leukæmi, er der fortsat muligheder for behandling. Ofte vil man kunne få behandling med kemoterapi igen. Læs mere om mulighederne for behandling af tilbagefald af akut leukæmi:
Forsøgsbehandling
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Behandlingssteder
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for akut leukæmi i Danmark:
Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs mere
Gode råd om, hvad du kan gøre for at lindre f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær og åndenød:
Læs om madens betydning under sygdom og behandling og find opskrifter på energi- og proteinrig mad til kræftpatienter:
Myter, fakta og gode råd:
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Læs alt om akut leukæmi
Sidst ændret:05.11.2018
Overlæge, ph.d. Lone S. Friis, Akut leukæmi gruppe (ALG) og Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?