Gå til sygdomsliste

Diagnose på akut leukæmi

Akut leukæmi inddeles i to hovedgrupper: Akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL). Både AML og ALL inddeles i en lang række forskellige undergrupper. Inddelingen kan have betydning for, hvilken behandling du skal have og for effekten af behandlingen. Det er derfor vigtigt, at undergrupperne nøje bestemmes, så du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

ALL hyppigst hos børn

AML er hyppigst hos voksne med en forekomst på cirka 250 nye tilfælde pr år i Danmark. ALL er den almindeligste type kræft hos børn (ca. 45 nye tilfælde pr. år), mens ALL er relativt sjældent hos voksne.

Lægen inddeler akut leukæmi i undergrupper ud fra en række forskellige forhold:

  • Hvordan er leukæmien udviklet?
    Har der været en anden blodsygdom tidligere? Har der tidligere været givet kemoterapi og/eller strålebehandling?
  • Hvordan ser cellerne ud i laboratorieundersøgelser?
    Hvordan ser cellerne ud i mikroskop? Hvordan er cellernes overfladestruktur? Hvordan er cellernes gener og kromosomer?

Akut myeloid leukæmi (AML) inddeles i følgende undergrupper:

Undergrupper til AML Beskrivelse
AML med særlige kromosomforandringer eller enkelte genetiske forandringer, som er typiske ved AML Der findes mange specifikke kromosomforandringer, som hver for sig er ret sjældne. Kromosomforandringen kaldet 'AML med t(15;17)' er karakteristisk for den sjældne undertype akut promyelocytleukæmi (APL), som er vigtig at diagnosticere før valg af behandling, da denne kromosomforandring kan behandles effektivt med A-vitaminsyre i kombination med kemoterapi eller arsenik.
AML udviklet fra en anden blodsygdom Denne undertype ses hos cirka 20 pct. af alle personer med AML. Det drejer sig om personer, som tidligere har haft myelodysplastisk syndrom (MDS). Ved denne undertype er der ofte kromosomforandringer på kromosom nr. 5 og 7.
AML udviklet som følge af behandling med kemoterapi I enkelte tilfælde kan man udvikle AML flere år efter, at man har fået behandling med kemoterapi for en anden kræftsygdom.
Andre undergrupper Sjældnere tilfælde af AML, der kan påvises med særlige tests såsom farvemetoder, overfladeantigener etc.

Akut lymfatisk leukæmi (ALL) inddeles i følgende undergrupper:

Undergrupper til ALL: Beskrivelse
ALL med specifikke kromosomforandringer af henholdsvis typerne B-celle eller T-celle Der findes mange forskellige undergrupper med ændringer i antallet af kromosomer (for få eller for mange) eller specifikke ændringer af kromosomerne. Nogle af grupperne omfatter op til 25 pct. af alle tilfælde af ALL.
Burkitt leukæmi Sjælden undergruppe med speciel kromosomforandring kaldet ALL med t(8;14). Sygdomsforløbet er ofte meget akut og kræver specialbehandling.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere: 

At leve med akut leukæmi

Hvis du lige har fået kræft

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende