Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved mistanke om akut leukæmi tager lægen blodprøver og undersøger knoglemarven. På baggrund af undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Denne viden kan også bruges til at målrette behandlingen, så den bliver mest effektiv.
Hvis den praktiserende læge har mistanke om akut leukæmi, får man taget en blodprøve, som bliver sendt til undersøgelse på en laboratorieafdeling på et hospital.
Hvis blodprøven bestyrker mistanken om akut leukæmi, tager lægen også en vævsprøve (biopsi) fra knoglemarven, kaldet en knoglemarvsprøve.
Se film om knoglemarvsundersøgelse. 06:06 min.
En knoglemarvsundersøgelse får man taget fra den bagerste hoftekam (på lænden). Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Man er lokalbedøvet under knoglemarvsundersøgelsen.
Undersøgelsen varer cirka 15-20 minutter. Læs mere:
Ved at undersøge knoglemarvens celler på forskellig måde i laboratoriet, kan lægen (patologen) stille den endelige diagnose akut leukæmi. Undersøgelsen gør det også muligt at finde ud af, hvilken undergruppe af sygdommen der er tale om.
Desuden giver undersøgelsen et indblik i, hvor gode mulighederne er for behandling, og hvilken behandling der kan være mest effektiv.
Genændringer pga. akut leukæmi er ikke ensbetydende med, at sygdommen er arvelig, da genændringerne typisk kun forekommer i de syge celler. De er altså ikke nedarvede.
Herunder kan du se eksempler på kromosomundersøgelser hos en rask person og hos en person, der har akut lymfatisk leukæmi.
24-farvet kromosomundersøgelse hos en rask person.
Figuren viser en 24-farvet kromosomundersøgelse hos en rask person. Her ses de 23 par kromosomer i hver sin farve. De sidste par er de to X-kromosomer, som viser, at undersøgelsen er lavet på en kvinde.
24-farvet kromosomundersøgelse hos person med akut lymfatisk leukæmi.
Figuren viser en 24-farvet kromosomundersøgelse hos en person med akut lymfatisk leukæmi. De 23 par kromosomer har hver sin farve inkl. det sidste par, som her er XY, da det er en mand. I modsætning til hos den raske person er flere af kromosomerne blevet tofarvede i stedet for ensfarvede. Det er et tegn på, at der er kromosommateriale fra et kromosom, der har byttet plads med kromosommateriale fra et andet. Herved er der ændret i de syge cellers arvemateriale.
Selv om der ikke kan påvises kromosomforandringer ved en kromosomundersøgelse, kan man godt have genmutationer. En sygdomsdisponerende genvarianter er fejl i en del af kromosomet.
Lægen kan undersøge for genvarianter i udvalgte gener med forskellige metoder. F.eks. ved en metode kaldet PCR (polymerasekædereaktion).
Undersøgelse for genmutation hos person med akut myeloid leukæmi (AML).
Figuren viser faldet i mængden af mutationer i genet NPM1 efter start af behandling af akut myeloid leukæmi (AML). NPM1 er et af de hyppigst ændrede gener ved AML. De blå fyldte cirkler viser mængden af syge celler hos en patient i løbet af behandlingen.
Kurven viser, at der på diagnosetidspunktet var et højt niveau af celler med genmutationen (blå fyldte cirkler). Efter intensiv kemoterapi falder antallet af celler med genmutationen. Til sidst i sygdomsforløbet kan der ikke længere måles nogen genmutationer, hvilket ses ved at ved, at kurven kommer ned på niveau med den stiplede kurve for en rask kontrolperson.
For at lægerne kan foretage præcise undersøgelser for genmutationer, er det vigtigt at finde og forske i nye metoder til dette, som kan blive taget i brug på hospitalsafdelingerne. En ny metode, der kaldes NGS (næste generations sekvensering), kan bruges til at identificere forskellige genforandringer på en gang. Forandringerne kan være til stede på trods af en normal kromosomundersøgelse.
Metoden forventes inden for de kommende år at kunne bidrage til mere detaljerede beskrivelser af blodkræftsygdomme, deres prognose, og hvilken behandling som er bedste egnet.
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Sidst ændret:12.01.2018
Overlæge, ph.d. Lone S. Friis, Akut leukæmi gruppe (ALG) og Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17