- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Binyrebarkkræft
- Tilbagefald
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Tilbagefald ved kræft i binyrebarken
Risikoen for, at kræft i binyrebarken vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling. På trods af operation er der desværre stor risiko for at sygdommen spreder sig og kommer igen. Hvis du får tilbagefald kan du ofte blive tilbudt ny behandling.
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Ved tilbagefald af kræft i binyrebarken har sygdommen hyppigst spredt sig til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.
For de fleste er det chokerende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve, at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.
Gå til lægen, hvis du får symptomer på ny sygdomsaktivitet
Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du opdager nye symptomer eller bliver bekymret mellem kontrolbesøgene.
Symptomer på tilbagefald af kræft i binyrebarken kan være:
- Symptomer på øget hormonproduktion
- Træthed
- Manglende appetit
- Mavesmerter eller rygsmerter
Symptomer ved overproduktion af hormoner
Kræft i binyrebarken medfører i omkring to ud af tre tilfælde en overproduktion af et eller flere hormoner. Man vil derfor få symptomer på grund af den øgede koncentration af disse hormoner.
Symptomer på forhøjet produktion af kortisol kan være:
- Forhøjet blodtryk
- Vægtøgning
- Fedtdepoter (særligt på maven og den øverste del af ryggen)
- Tab af muskler på arme og ben
- Måneansigt
- Hårvækst i ansigtet, arme eller øverst på ryggen
- Akne
- Mørkere stemme
- Forhøjet blodsukker
Symptomer på forhøjet produktion af aldosteron kan være:
- Forhøjet blodtryk
- Tørst
- Hyppig vandladning
- Kramper
Symptomer på forhøjet produktion af kønshormoner:
- Kvinder kan få dybere stemme, uregelmæssig menstruation, akne, hårtab eller skægvækst
- Mænd kan miste lysten til sex, blive impotente og i nogle tilfælde udvikle bryster
Undersøgelser ved mistanke om tilbagefald
Ved mistanke om tilbagefald af kræft i binyrebarken, vil man blive undersøgt med:
- Blodprøver
- Urinprøver, der kan påvise øget hormonproduktion
- CT -scanning, der kan vise om sygdommen har spredt sig
Behandling ved tilbagefald
Tilbagefald af kræft i binyrebarken kan desværre sjældent helbredes, men der er flere muligheder for at få lindrende behandling. Behandling af tilbagefald vil ofte være kemoterapi og er den samme behandling, som bruges ved spredning af sygdommen. Læs mere under behandling af kræft i binyrebarken:
Lindrende behandling
Formålet med lindrende behandling er oftest lindring af symptomer eller at udskyde tidspunktet for, at symptomerne opstår.
Afhængig af hvilke symptomer og gener, man har af sygdommen, kan man få medicin, der afhjælper symptomerne. Hvis man har smerter, findes der flere og gode muligheder for behandling. Læs mere om smertebehandling:
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvad er tilbagefald af kræft?
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Lokalt tilbagefald
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Tilbagefald med spredning
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Behandling af metastaser - spredning til andre steder i kroppen
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her:
Læs også:
Få gode råd ved bivirkninger som træthed, kvalme og nedsat appetit:
Alt om kræft i binyrebarken:
Sidst ændret 28.08.2018
Professor, overlæge dr.med. Gedske Daugaard (onkolog) og overlæge Peter Sommer (urolog)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?