Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Rygning øger risikoen for at udvikle blærekræft. Visse kemikalier (f.eks. på arbejdspladsen), nogle typer erhverv, ioniserende stråling, kemoterapistoffet cyclophosphamid, langvarig irritation af blæren og infektionssygdommen bilharziose (egyptisk sneglesyge) kan øge risikoen.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Blærekræft kan opstå, hvis man er udsat for visse kemikalier ved kontakt eller indånding. I nogle erhverv bliver man udsat for skadelige stoffer, som kan medføre en øget risiko for blærekræft. De kræftfremkaldende stoffer, man indånder eller indtager, bliver koncentreret i urinen og opbevares en vis tid i blæren, før de bliver udskilt.
Hvis man tilstrækkeligt længe har været udsat for giftige stoffer, kan der udvikle sig celleforandringer i blæren, som senere kan udvikle sig til kræft.
Det kan tage op til 30 år, fra man har været udsat for disse kemikalier, før blærekræften udvikler sig.
Mænd får tre gange så hyppigt kræft i blæren som kvinder, hvilket delvist kan skyldes erhvervsforskelle, men der kan være andre endnu ukendte årsager. Blærekræft forekommer oftest hos personer i aldersgruppen 50-80 år.
Tobaksrygning øger risikoen for at få blærekræft. Risikoen stiger med antallet af år, man har røget, og antallet af cigaretter, man har røget pr. dag.
Læs mere om rygning og kræft:
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Hvis du vil holde op med at ryge, er der mange måder at få hjælp på. Læs mere om at blive røgfri her:
Er man udsat for visse aromatiske aminer (f.eks. 4-aminobifenyl, ortho-toluidin, benzidin og 2-naphthylamin) i arbejdsmiljøet, har man en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det har i mange år været forbudt at anvende 2-naphthylamin.
Aromatiske aminer er kemiske forbindelser som bl.a. andet bliver brugt til fremstilling af farvestoffer i maling, trykfarver og hårfarver og i gummiindustrien.
Man har øget risiko for at få blærekræft, hvis man i sit arbejde indånder arsen og uorganiske arsenforbindelser. Det kan f.eks. være, hvis man arbejder med træimprægnering, glasfremstilling, produktion og arsenikholdige pesticider og elektronik. I visse dele af verden er drikkevandet arsenholdigt, hvilket også øger risikoen for blærekræft.
Kontakt med stenkulstjære, beg samt let- og ubehandlet mineralolie øger risikoen for at udvikle blærekræft.
Der er en række erhverv, hvor der er øget risiko for at udvikle blærekræft. Listen rummer vidt forskellige typer arbejdspladser, og forskere ved ikke præcist, hvilke stoffer der medfører den øgede risiko. Hvis du udvikler blærekræft og har (eller har haft) et erhverv, der er kendt for at øge risikoen for blærekræft, har din læge pligt til at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen.
Frisører har en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det kan muligvis skyldes, at de er udsat for forskellige produkter til hårfarvning.
Blærekræft er sjældent arveligt, men kan i sjældne tilfælde ses som led i Lynch syndrom, hvor det dog oftere drejer sig om kræft i urinlederen eller nyrebækkenet. Lynch syndrom (også kaldet HNPCC) er en arvelig tilstand, hvor man har højere end normalt risiko for at udvikle forskellige typer kræft i en tidlig alder, især tarm- og livmoderkræft.
Hvis du mener, at du har været udsat for kræftfremkaldende kemikalier på din arbejdsplads, kan du kontakte din læge og blive nærmere undersøgt.
Hvis du mener, at du har været udsat for kræftfremkaldende kemikalier på din arbejdsplads, kan du kontakte din læge og blive nærmere undersøgt.
Du kan læse mere om arbejdsrelateret kræft her:
En meget lille del af tilfældene af blærekræft kan skyldes strålebehandling af bækkenet, f.eks. efter testikelkræft eller livmoderhalskræft.
Læs mere om stråling og kræft:
Cyclophosphamid er et stof, der bruges i kemoterapi ved visse kræftsygdomme. Cyclophosphamid øger risikoen for at udvikle blærekræft. Læs mere:
En vedvarende irritation af blærens slimhinde kan bidrage til udvikling af kræft i blæren. Blæreirritationer kan i sjældne tilfælde opstå ved brug af blærekateter gennem lang tid.
Infektionssygdommen bilharziose (Schistosomiasis), som er en kronisk infektion med en blod-ikte (en parasit, der lever i blodbanen), kan finde vej til blærens slimhinde, hvor den øger risikoen for blærekræft. Bilharziose er almindelig i Yemen, Egypten, Sudan og Afrika syd for Sahara. Sygdommen smitter ved badning i ferskvandssøer. Tilfælde af bilharziose hos danskere er erhvervet under ophold i disse områder. Læs mere om infektioner og kræft her:
Dieseludstødning kan sandsynligvis medføre blærekræft. Her kan du læse mere om luftforurening og risikoen for kræft:
Enkelte studier tyder på, at det har en beskyttende effekt at være fysisk aktiv og spise meget frugt og grøntsager. Den forskning, der findes, er dog meget begrænset, og det er derfor umuligt at komme frem til klare konklusioner.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:08.10.2019
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)
Forskningsleder, ph.d. Ole Raaschou-Nielsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Overlæge, ph.d, klinisk lektor Karin Wadt
Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient. Astrid Knudsen, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Nationale guidelines for behandling af blæretumorer i Danmark 2010, Dansk Urologisk Selskab, DaBlaCa guidelines 2010
International Agency for Research on Cancer, GLOBOCAN, 2002
Keimling M, Behrens G, Schmid D, Jochem C, Leitzmann MF. The association between physical activity and bladder cancer: systematic review and meta-analysis. Br J Cancer. 2014 Apr 2;110(7):1862-70
IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Volume 75 (2000), Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-Radiation, and Neutrons
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17