Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Blærekræft
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Tilbagefald af blærekræft

Risikoen for, at blærekræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling.

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Cirka 30-50 pct. får et tilbagefald i løbet af de første to år efter, de har fået fjernet en eller flere polypper i blæren ved en kikkertoperation. Risikoen for udvikling af nye polypper varer hos mange patienter ved hele livet, hvis blæren er bevaret.

Behandlingen ved tilbagefald af blærekræft afhænger af sygdommens stadium og tidligere behandling. Læs mere:

Behandling ved tilbagefald af blærekræft

Hvis du har smerter, findes der flere og gode muligheder for lindrende behandling. Læs mere om smertebehandling generelt her:

Smertebehandling

Gå til lægen, hvis du får symptomer på ny sygdomsaktivitet:

Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du opdager nye symptomer eller bliver bekymret mellem opfølgningsbesøgene.

Symptomerne kan være:

  • Blod i urinen
  • Symptomer på urinvejsinfektioner uden påvisning af bakterier i urinen.
  • Ved mere fremskreden sygdom kan man få symptomer fra lunger eller lever. Man kan også få knoglesmerter, vægttab uden grund eller blodmangel.

Undersøgelser for tilbagefald af blærekræft

Har lægen mistanke om tilbagefald efter strålebehandling, kan man få undersøgt blæren med en kikkert enten i lokal bedøvelse eller under fuld bedøvelse, som da man fik konstateret sygdommen. Ofte vil man også få taget vævsprøver fra mistænkte områder i blæren, så lægen kan påvise et eventuelt tilbagefald. 

Er der mistanke om tilbagefald, efter at man har fået fjernet blæren eller har fået kemoterapi, fordi sygdommen har bredt sig, kan man få foretaget CT-scanning af lungerne og bughulen. Man får eventuelt også undersøgt knoglerne med MR-scanning eller ved en scintigrafi eller PET-scanning, alt afhængigt af hvor lægen har mistanke om sygdom.

CT-scanning 

MR-scanning

Skintigrafi

Kvinde og mand sidder på en bænk i solen

For de fleste er det chokerende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve, at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Hvad er tilbagefald af kræft?

Tilbagefald

Tilbagefald af en (kræft)sygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv.

Lokalt tilbagefald

Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.

Tilbagefald med spredning

Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.

En metastase består af den samme type kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.

Læs alt om blærekræft

Blærekræft – forsiden

Sidst ændret:08.10.2019

Tekst:
Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Foto:
Tomas Bertelsen
Kilde:

Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top
 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Blærekræft" på Cancerforum.

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende