Strålebehandling af bløddelssarkomer
Strålebehandling af bløddelssarkomer bruges i nogle tilfælde før eller efter operation. Andre gange bruges strålebehandling som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig.
Strålebehandling af bløddelssarkomer
Strålebehandling kan bruges i forskellige sammenhænge i forbindelse med behandling af bløddelssarkomer. Stråling bruges bruges:
- Som supplerende behandling før eller efter operation
- Som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig
- For at lindre smerter og stoppe sarkomer, der ikke kan opereres bort, med at vokse
Selve strålebehandlingen gør ikke ondt og tager ca. 15-20 minutter hver gang.
Strålebehandling før operation (neo-adjuverende)
Strålebehandling før operation kan gøre knuden mindre, så operationen ikke bliver så omfattende. Dermed kan f.eks. armen eller benet i flere tilfælde bevares. Brugen af strålebehandling har således medvirket til, at antallet af amputationer er faldet.
Ved at bruge strålebehandling inden operationen kan lægen (kirurgen) også nøjes med at fjerne en mindre bræmme af rask væv omkring sarkomet. Dermed kan du måske bevare vigtigt væv som pulsårer eller nerver i forbindelse med operationen.
Risikoen for manglende heling og infektion efter operationen er imidlertid lidt større ved strålebehandling før operationen end ved strålebehandling efter operation. Får du strålebehandling før operationen, anbefales det derfor, at der går seks-otte uger, før du bliver opereret. Normalt får du 25 strålebehandlinger før operationen.
Risikoen for komplikationer kan nedsættes ved at vente med strålebehandlingen til efter operationen. Hvis du får strålebehandling efter operationen, skal du have en større stråledosis, og det bestrålede område bliver større.
I sjældne tilfælde forhindrer sårkomplikationer efter operationen, at strålebehandlingen kan gennemføres.
Strålebehandling efter operation (adjuverende)
Efter operationen får man ofte strålebehandling af det opererede område for at fjerne eventuelt tilbageværende kræftceller. Det gælder f.eks. ved bløddelssarkomer i brystkassen. Derved nedsættes risikoen for, at kræften kommer igen.
Strålebehandling bruges ofte ved de dybtliggende grad 2 og 3 sarkomer, hvis sarkomet har siddet tæt på livsvigtige organer som store kar eller nerver. Hvis det ikke har været muligt at fjerne en bræmme af rask væv uden om kræftknuden, får du ofte en lidt højere stråledosis for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Strålebehandling efter operation må først sættes i gang, når såret er helet.
Normalt får du 30-33 strålebehandlinger efter operationen.
Forberedelser inden strålebehandling
Inden strålebehandlingen skal lægen finde præcist det område, der skal bestråles. Dette gøres ved hjælp af CT-scanning og evt. MR-scanning. Du får også støbt en speciel skal, så du kan ligge i nøjagtig den samme stilling ved hver behandling.
Senfølger
Senfølger efter strålebehandling kan være misfarvning, stive led og lymfødem.
Bivirkninger på længere sigt (senfølger) viser sig efter måneder eller år efter endt strålebehandling.
Huden kan blive misfarvet, og vævet kan i nogle tilfælde få en mere fast og hård konsistens.
Strålebehandling, der rammer et led, kan gøre leddet stift. For at forebygge dette er det vigtigt at holde leddet smidigt ved regelmæssig træning.
Lymfødem
Du kan udvikle hævelse på grund af væskeansamling efter strålebehandling, kaldet lymfødem. Det skyldes beskadigelse af lymfebaner- og knuder ved strålebehandlingen, så lymfen i lymfesystemet ikke kan passere og i stedet hober sig op.
Lymfødem kan ikke helbredes, men kan ofte bedres. For at undgå lymfødem i at udvikle sig kan du prøve at undgå infektion og sår i det bestrålede område.
Se flere gode råd og muligheder for behandling af lymfødem:
Strålebehandling
Ved strålebehandling anvender man ioniserende stråling til at skade og dræbe kræftceller.
Mere om strålebehandling