Gå til sygdomsliste

Hvad er bløddelssarkomer?

Bløddelssarkomer er en kræftsygdom, der opstår i kroppens støttevæv, f.eks. muskler, bindevæv, fedtvæv og kar. Bløddelssarkomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, men opstår oftest i arme og ben.

Her får du et overblik over bløddelssarkomer og links til mere viden.

Hvad er bløddelssarkomer

Cirka 270 personer får årligt konstateret bløddelssarkomer. Det mest almindelige tegn er en nyopdaget knude, der vokser.

Fakta om bløddele

Bløddele er kroppens støttevæv, som f.eks. muskler, sener, og fedtvæv. Et bløddelssarkom er en kræfttype, der er opstået i kroppens bløddele. Læs mere:

Om bløddele

Årsager til bløddelssarkomer

Årsagen til bløddelssarkomer er oftest ukendt. Men højdosis strålebehandling, immunhæmmende medicin efter transplantationer, en speciel type herpesvirus og kronisk lymfødem kan øge risikoen.

Nogle kemikalier er mistænkt for at kunne udvikle bløddelssarkomer. Arvelige forhold kan også have en betydning for risikoen for at udvikle bløddelssarkomer. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til bløddelssarkomer

Symptomer på bløddelssarkomer

Det mest almindelige tegn på bløddelssarkomer er en nyopdaget knude, der vokser. I de fleste tilfælde giver knuden ingen symptomer, og kun i enkelte tilfælde giver knuden smerter.

Symptomer på bløddelssarkomer

Undersøgelser ved bløddelssarkomer

Ved mistanke om bløddelssarkom bliver du henvist hurtigt til en ortopædkirurgisk afdeling, hvor du får en specialistundersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse og en MR-scanning. Hvis lægerne finder tegn på bløddelssarkom, bliver man sendt videre til et af landets to specialiserede sarkomcentre til videre undersøgelser.

Undersøgelser ved bløddelssarkomer

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Den endelige diagnose stilles ved, at en vævsprøve fra knuden undersøges i mikroskop. Der findes en lang række undergrupper inden for bløddelssarkomer, hvilket kan have betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.

Diagnose og stadieinddeling af bløddelssarkomer

Behandling af bløddelssarkomer er som regel operation

Behandlingen af bløddelssarkomer er først og fremmest operation, hvor knuden bliver fjernet. Dette kan oftest gøres som et mindre indgreb. I nogle tilfælde skal behandlingen suppleres med kemoterapi og/eller strålebehandling.

Behandling af bløddelssarkomer

Mød andre med bløddelssarkomer

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'bløddelssarkomer' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Gode råd til hverdagen

Om bl.a. kost, familieliv og arbejde – og også om opfølgningsforløb og reaktioner efter et kræftforløb.

At leve med bløddelssarkomer

Kontrol efter bløddelssarkomer

Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til kontrol på et af landets sarkomcentre. Her bliver man undersøgt og taler med en læge om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen.

Kontrol efter bløddelssarkomer

Hvis bløddelssarkomer vender tilbage

Risikoen for, at sygdommen bliver aktiv igen, afhænger blandt andet af sygdommens stadium før behandlingen. Hvis sygdommen vender tilbage, er der flere muligheder for behandling.

Tilbagefald ved bløddelssarkomer

GIST er en særlig type bløddelssarkom

En særlig undertype af bløddelssarkomer hedder GIST (gastro-intestinal stromal tumor), som forekommer i mave-tarmkanalen. Læs mere om GIST her:

GIST – sarkom i mave-tarmkanalen

Statistik om bløddelssarkomer

Vores erfaring er, at nogle finder styrke i overlevelsestal, mens andre bliver kede af det eller bange. Inden du læser videre, kan du overveje, om gennemsnitlige overlevelsestal kan tilføre noget positivt i kræftforløbet. Her kan du se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:

Statistik om bløddelssarkomer

Mere viden om bløddelssarkomer

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om bløddelssarkomer.

Links om bløddelssarkomer


Læs alt om bløddelssarkomer

Bløddelssarkomer – forsiden


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Bløddelssarkomer' på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende