Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved bløddelssarkomer

Ved mistanke om bløddelssarkom laver lægen en almen helbredsundersøgelse, tager blodprøver og evt. MR-scanning af knuden, røntgen og vævsprøver. Undersøgelser for spredning kan f.eks. være røntgenundersøgelse, ultralyds- eller PET/CT-scanning.

Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede knuder.

Hvis lægen har mistanke om et bløddelssarkom, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling eller til børneafdelingen, hvis man er barn.

Hvis der, efter nærmere undersøgelse og eventuelt en MR-scanning, fortsat er mistanke om bløddelssarkom, bliver man henvist til et specialiseret sarkomcenter. Sarkomcentre findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet/Herlev hospital.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Undersøgelser, der skal vise, om der er tale om et bløddelssarkom:

  • Almen helbredsundersøgelse
  • Blodprøver

Derudover kan man få foretaget forskellige undersøgelser:

  • MR-scanning af knuden
  • Røntgen
  • Vævsprøver

Undersøgelser, der skal vise, om bløddelssarkomet har spredt sig:

  • Røntgenundersøgelse af lungerne 
  • Ultralyds- eller PET/CT-scanning for spredning til lymfebanerne

Indledende undersøgelser ved bløddelssarkom

Har lægen mistanke om bløddelssarkom, får først en almen helbredsundersøgelse. Du skal også igennem andre undersøgelser, der alle har til formål at af- eller bekræfte, om der er tale om bløddelssarkom.

Almen helbredsundersøgelse

På sarkomcentret begynder lægen med at foretage en almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøven kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men giver lægen nyttige oplysninger om eventuelt anden sygdom.

Almindelig lægeundersøgelse

Blodprøver

MR-scanning af knuden

En MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dets udbredelse.

Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude der kan være tale om, dens størrelse og placering, samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.

Man bør altid blive MR-scannet, før man får taget en vævsprøve eller får fjernet sarkomet ved en operation.

MR-scanningen kan også vise, om sygdommen har spredt sig til nærliggende organer, blodkar eller nerver.

Graden af spredning er afgørende for, om operation er mulig, og hvordan operationen skal udføres.

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Røntgen bruges sjældent

Røntgenundersøgelse kan kun anvendes ved bløddelssarkomer, hvis der er tale om et sarkom, der indeholder brusk eller knogle.

Vævsprøve

Man kan først få stillet diagnosen bløddelssarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Godartede og ufarlige bløddelsknuder, som f.eks. fedtknuder, er langt hyppigere end egentlige sarkomer. Men det kan være vanskeligt at skelne mellem bløddelssarkomer og godartede bløddelsknuder. Visse godartede tumorer vokser dog aggressivt og kan derfor minde om sarkomer.

MR-scanning før vævsprøve

Det er vigtigt, at man får foretaget MR-scanning, inden man får taget en vævsprøve. Ellers kan reaktionerne i vævet efter vævsprøvetagningen ligne kræft på billederne og derfor gøre dem vanskelige for lægen at vurdere korrekt.

Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet. F.eks. hvis knuden ligger meget dybt og især ved sarkomer i maven (bughulen), hvor lægen i så fald kan blive nødt til at operere på mistanken og undersøge vævsprøverne under operationen.

I andre tilfælde kan man nøjes med at få en lokalbedøvelse, hvorefter lægen kan tage vævsprøven med en nål gennem huden.

Vævsprøver skal tages på et sarkomcenter

Vævsprøven tages fra knuden, så diagnosen kan stilles. Samtidig skal stikkanalen eller operationsarret senere kunne fjernes sammen med sarkomet. Det er for at sikre, at der ved prøvetagning ikke efterlades kræftceller i sundt væv. Vævsprøven tages på det sarkomcenter, der skal foretage den endelige operation, hvor man fjerner tumoren.

Det tager mindst fem arbejdsdage at analysere vævsprøverne

Vævsprøven bliver sendt til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Resten af vævsprøven bliver nærmere undersøgt ved hjælp af mere avanceret teknik, som gør det muligt at bestemme knudens type mere nøjagtigt.

Der går mindst fem arbejdsdage, før man får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet. Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange forskellige undertyper. Analyserne af vævsprøverne kan derfor i særlige tilfælde tage længere tid, da der skal suppleres med flere farvemetoder, der hver tager op til et døgn at færdiggøre.

Vævsprøve (biopsi)

Undersøgelser for spredning

Har man fået konstateret et bløddelssarkom, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre dele af kroppen.

Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne

Hvis et sarkom spreder sig, sker det overvejende via blodbanen og da oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning, så lægen kan vurdere, hvad der er den bedste behandling.

Røntgenundersøgelse

Undersøgelse for spredning til lymfebanerne

Enkelte bløddelssarkomer (synovialsarkomer, clearcellesarkomer, epiteloide sarkomer og hæmangiopericytomer) kan desuden sprede sig via lymfesystemet. Ved mistanke om spredning med lymfesystemet kan man få undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd eller PET/CT-scanning.

Ultralydsscanning

CT-scanning

PET/CT-scanning af bløddelssarkomer

PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i hele kroppen. En PET/CT-scanning kan derfor give lægen oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder, og om sarkomet har spredt sig til andre steder i kroppen. 

Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig.

PET/CT-scanning

 

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om bløddelssarkomer

Bløddelssarkomer – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Bløddelssarkomer' på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende