Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Arbejdsmæssige forhold som årsag til brystkræft

Arbejder man om natten, eller bliver man udsat for visse sjældne kemikalier i arbejdet, kan det muligvis betyde, at man har en øget risiko for at få brystkræft.

Der er offentliggjort næsten 30 undersøgelser af natarbejde og brystkræft, og hovedparten viser en sammenhæng - især i forhold til brystkræft før overgangsalderen efter natarbejde i ungdomsårene.

Kvinder, der i årevis arbejder sen aften, nat eller tidlig morgen, kan få forstyrret døgnrytmen og kan dermed have en øget risiko for at få brystkræft.

Ved forstyrret døgnrytme forstås, at der er en ubalance mellem det ydre astronomiske ur (dag-natcyklus) og de indre biologiske ure. Dette kan føre til forstyrrelse i celler og organers interne kommunikation, der på sigt kan føre til brystkræft.

Derudover sover man generelt mindre, når man arbejder om natten, hvilket blandt andet kan svække det naturlige immunforsvar.

Forsøg har vist, at mørkehormon medvirker til at beskytte mod kræft

Under normale omstændigheder dannes mørkehormonet melatonin i hjernen fra solnedgang til solopgang og mest midt om natten.

Dyreforsøg har vist, at dette hormon medvirker til at beskytte mod kræft.

Det er også i flere undersøgelser vist, at kvinder med lav melatoninproduktion har højere risiko for brystkræft end kvinder med høj produktion af melatonin.

Produktionen af hormonet nedsættes, hvis man udsættes for lys i den periode, hvor det normalt er mørkt. Det har ikke i sig selv noget med søvnen at gøre.

Kroppen er dog i stand til at omstille sin døgnrytme til ændrede mørke-lyse perioder, men det tager normalt over en uge, før denne omstilling er tilendebragt i alle celler og organer.

I den mellemliggende periode kan der også ske en forstyrrelse af den normale døgnrytme, som medfører, at den interne tid er forskellig i forskellige organer.

Dette kan forstyrre processer, der er relaterede til kræft, eksempelvis celledeling og reparation af defekte celler, som typisk foregår om natten.

Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i Europa og USA foregår aften, nat eller tidlig morgen.

Hvis du har natarbejde

Der er endnu ingen sikre måder at forebygge brystkræft på, hvis man har natarbejde, men Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man:

Kun har få nattevagter ad gangen
'Roterer med uret' (dvs. at treholdsskift sker i rækkefølgen dag, aften, nat)
Begrænser den samlede periode med natarbejde

Læs IARC's rapport om natarbejde og brystkræft:

Painting, Firefighting and Shiftwork (kun på engelsk)

Hvis du har fået brystkræft efter mange års natarbejde, kan du anmelde det som 'arbejdsbetinget sygdom'

Der er en sandsynlig sammenhæng mellem mange års natarbejde og brystkræft (IARC's gruppe 2A).

Det betyder, at det nu er muligt at få anerkendt brystkræft som en arbejdsbetinget sygdom og dermed få erstatning, hvis du har haft mange års natarbejde.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) har foreløbigt lagt grænsen ved minimum én nattevagt per uge i 25 år for at få tilkendt erstatning.

Derfor er det vigtigt, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis du har fået brystkræft og i en længere årrække har haft natarbejde.

Du bør også genanmelde, selvom du tidligere har fået afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Du kan selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Erhvervsmæssig udsættelse for stoffer, der sandsynligvis øger risikoen

Der er en sandsynlig sammenhæng mellem stoffet polykloreredebiphenyler (PCB) og brystkræft. PCB bruges ikke længere, men har tidligere været brugt blandt andet til fugematerialer i bygninger.

Læs mere om arbejdsmiljø, kemikalier og kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Læs mere om årsager til brystkræft:

Årsager til brystkræft

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

Sidst ændret:26.10.2021

Tekst:

Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor Niels Kroman, Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer grupper (DMCG)

Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Ugeskrift for Læger 2007, nr. 36: Temanummer om brystkræft.

Ugeskrift for Læger 2005, nr. 49: 4636 'Mammacancer - en livsstilssygdom?'

Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, June 2007 'Risk of Breast Cancer After Exposure to Fertility Drugs: Results from a Large Danish Cohort Study'.

Lancet, 2003; 362: 419-27 'Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study'.

Journal of the National Cancer Institute Advance Access published online on May 13, 2008 , doi:10.1093/jnci/djn135: 'A Prospective Study of Age-Specific Physical Activity and Premenopausal Breast Cancer' BMJ 2009;339:b3410: Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial.

J Natl Cancer Inst 2003; 95: 1079-85 'Premenopausal fat intake and risk of breast cancer'.

British Medical Journal 2005, 331;548: 'Self reported stress and risk of breast cancer: prospective cohort study'.

EU-anbefalinger om alkohol og kræft: Europe Code Against Cancer 2003.

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.