Gå til sygdomsliste

Livsstilsfaktorer som årsag til brystkræft

Brystkræft er væsentlig hyppigere i USA, Canada og Nordeuropa end i Asien og Afrika. Risikoen lader til at være betinget af vestlig livsstil, da risikoen stiger, hvis man flytter fra f.eks. Asien til USA.

Danske kvinders ændrede livsstil gennem de senere årtier peger i retning af en øget risiko for udvikling af brystkræft.

Østrogen har betydning for udvikling af brystkræft

Den samlede mængde af østrogen, som en kvinde er udsat for i løbet af sit liv, har betydning for hendes risiko for at udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller.

Alle kvinder producerer østrogen, og det er naturligt og nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men forskellige faktorer (der har med vestlig livsstil at gøre) kan påvirke østrogenniveauet i blodet i en negativ retning i forhold til risikoen for at udvikle brystkræft. Udvikling af kræft skyldes dog altid et samspil mellem flere faktorer, der har med arv, livsstil og miljø at gøre.

Alkohol øger risikoen

Kvinder, der drikker alkohol, har en øget risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, som ikke drikker alkohol. Risikoen stiger, jo mere alkohol man drikker. Risikoen er den samme, hvad enten man drikker øl, vin eller spiritus.

De fleste undersøgelser viser, at risikoen stiger for hver daglig genstand, man drikker. En genstand svarer til et glas vin, en almindelig øl eller 4 cl spiritus. Risikoen ændrer sig desuden lidt med alderen. For kvinder før overgangsalderen stiger risikoen 5 pct. for hver genstand, mens den for kvinder efter overgangsalderen stiger med 9 pct. for hver genstand.  

Det betyder f.eks., at en kvinde efter overgangsalderen, der drikker ét glas vin hver dag, har en 9 pct. højere risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med en kvinde, som ikke drikker alkohol.

Alkohol øger risikoen for at udvikle brystkræft af flere grunde

Alkohol øger niveauet af østrogen i blodet hos alle kvinder, og et højt østrogenniveau giver en højere risiko for at udvikle brystkræft. Desuden er alkohol i sig selv klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

Forskere skønner, at alkohol er årsag til tre pct. af alle tilfælde af brystkræft i Europa. Men danske kvinder drikker i gennemsnit mere end andre europæiske kvinder, og derfor er alkohol formentlig årsag til en større andel af alle brystkræfttilfælde i Danmark. Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Herunder er en række faktorer, der påvirker østrogenniveauet i kroppen:

Antallet af menstruationer gennem livet

Risikoen for at få brystkræft hænger sammen med antallet af menstruationer, som en kvinde får i løbet sit liv: Jo flere menstruationer, jo større risiko. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalder (menopause), des større er risikoen for at få brystkræft.

Det kan forklares ved, at der under hver menstruationscyklus sker en øget dannelse af østrogen. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller, især hos kvinder der ikke har været gravide. Det skyldes, at brystet først bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt, når man bliver gravid første gang.

Børnefødsler – tidspunkt og antal

Kvinder, som føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft, mens det sænker risikoen at have født tidligt.

Amning sænker risikoen

Flere studier har vist, at længevarende amning sænker risikoen for brystkræft. Et spansk studie har vist, at kvinder med brystkræft, der havde ammet i mere end 6 måneder, fik brystkræft 10 år senere end kvinder med brystkræft, der havde ammet i mindre end 6 måneder.

Hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen

Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft, og jo længere tid man tager hormontilskud, jo mere stiger risikoen.

Risikoen falder igen, når man stopper med at tage hormontilskud også selvom man har taget hormoner i mange år. Læs mere:

Hormonbehandling og risikoen for brystkræft

P-piller øger risikoen lidt

P-piller giver kun en let øget risiko for brystkræft. Den øgede risiko forsvinder omkring 5 år efter, at man er holdt op med at tage p-piller. Da p-piller oftest tages af unge kvinder, hvor sygdommen er sjælden, er betydningen af p-piller mindre væsentlig.

Hormonspiral øger også risikoen lidt

Undersøgelser har vist, at brug af hormonspiral som prævention inden overgangsalderen øger lidt risikoen for brystkræft.

Efter overgangsalderen øger en hormonspiral kun risikoen for brystkræft, hvis behandlingen bliver kombineret med østrogen. Hormonspiral anvendes nogle gange efter overgangsalderen på grund af blødningsforstyrrelser.

Kvinder, som har haft brystkræft frarådes brug af hormonspiral.

Dette gælder alle typer hormonspiraler.

Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft

Kvinder, der har fået hormonbehandlinger for barnløshed, har ikke øget risiko for brystkræft. Det viser de hidtil største undersøgelser af sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og brystkræft. Læs mere om hormoner og kræft:

Hormoner

Trafikstøj og risiko for brystkræft

En dansk undersøgelse har vist, at kvinder efter overgangsalderen, der bor med støj over 55 decibel fra biler eller tog, har øget risiko for at få en bestemt form for brystkræft (ikke-østrogen følsom brystkræft). Et støjniveau på 55 decibel svarer til den støj, der kommer fra en vaskemaskine (1 m afstand) og jo mere støj, jo højere risiko.

Forstyrret nattesøvn mistænkes for at være årsagen. En mulig forklaring er, at kort tids søvn kan føre til, at man udsættes for lys i længere tid end ellers, hvilket kan føre til lavere mængder af stofskiftehormonet melatonin, som har en række vigtige antikræft egenskaber.

Ioniserende stråling øger risikoen for brystkræft hos kvinder

Ioniserende stråling før overgangsalderen kan mere end fordoble kvinders risiko for at få brystkræft. Risikoen for at få brystkræft stiger, jo større mængde stråling man får. Risikoen bliver mindre, jo ældre man er.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Overvægt øger risikoen for at udvikle brystkræft efter overgangsalderen

Efter overgangsalderen har overvægtige kvinder en øget risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med slankere kvinder. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

En af forklaringerne er, at østrogen (der jo øger risikoen for brystkræft) efter overgangsalderen hovedsageligt dannes i fedtvæv. Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet derfor ikke så meget hos overvægtige kvinder som hos slankere kvinder.

Ved at holde en stabil normalvægt gennem hele voksenlivet kan man nedsætte risikoen for at udvikle brystkræft. Desuden tyder forskningen på, at man har større sandsynlighed for at overleve sin brystkræft, hvis man holder normalvægten.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Rygning øger måske risikoen

En stor dansk undersøgelse tyder på, at kvinder, der ryger, har øget risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med kvinder, der aldrig har røget. Det ser ud til, at jo mere og jo længere man ryger, jo større er risikoen. Undersøgelsen giver også mistanke om, at særligt unge kvinder, som ryger meget, inden de får deres første barn, har en øget risiko for senere at udvikle brystkræft. Det er dog for tidligt at konkludere noget endeligt.

Beregn dit BMI

BMI står for Body Mass Index. Dit BMI er din vægt / (højde x højde). Vægt måles i kg og højde i meter.

Vejer du 75 kg og er 180 cm høj, ser regnestykket således ud:
75 / (1,8 X 1,8) = BMI 23

  • BMI under 25 = normalvægtig
  • BMI mellem 25 og 29 = overvægtig
  • BMI over 30 = svært overvægtig (fed)

Kostens betydning for udvikling af brystkræft

At undgå overvægt er det vigtigste kostråd i forhold til brystkræft. Og her er en kost rig på frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter en god hjælp.

En del forskning tyder på, at en fiberrig kost og fuldkornsprodukter kan virke forebyggende i forhold til brystkræft. Det skyldes formentlig, at kostfibrene i tarmen binder hormonet østrogen. Derved er der mindre østrogen, som bliver genoptaget i tarmen, og derved mindre østrogen, som kan blive cirkuleret i kroppen. Østrogen har betydning for udvikling af brystkræft.

Læs generelle kostråd om at spise groft, grønt og magert:

Hvad skal du spise, når du har kræft?

Læs mere om kost og kræft:

Kostens betydning for udvikling af kræft

Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for at udvikle brystkræft

Risikoen for at udvikle brystkræft bliver mindre, jo mere fysisk aktiv man er. Det viser et studie, som har gennemgået alle undersøgelser, der er lavet om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og brystkræft siden 1980. De mest fysisk aktive kvinder havde cirka 14 pct. lavere risiko for at udvikle brystkræft end de mindst fysisk aktive kvinder. Alle typer af fysisk aktivitet talte med dvs. aktivitet på arbejde, fritidsaktiviteter, huslige aktiviteter, gang og cykling.   

I studiet tog man ikke hensyn til, om kvinderne var gået i overgangsalderen eller ej. I andre studier er det vist, at sammenhængen er stærkest for kvinder efter overgangsalderen, når alle typer aktiviteter tæller med. Kiggede man på hård fysisk aktivitet for sig, var sammenhængen uafhængig af overgangsalderen.

Forskellige grunde til at fysisk aktivitet forebygger brystkræft

Forskere ved ikke præcist, hvordan fysisk aktivitet forebygger brystkræft. Men det lader til, at fysisk aktivitet sænker østrogenniveauet i kroppen, hvilket er sandsynlige mekanismer til at nedsætte risikoen for at udvikle brystkræft. Udover disse direkte effekter imod brystkræft har fysisk aktivitet også en indirekte forebyggende effekt: Fysisk aktivitet forebygger vægtøgning og fedme efter overgangsalderen, hvilket er kendte selvstændige risikofaktorer for udvikling af brystkræft.

Fysisk aktivitet har også effekt, hvis man allerede har fået konstateret brystkræft

Der er stigende opmærksomhed på, hvilken betydning fysisk aktivitet kan have i relation til overlevelse og livskvalitet blandt kvinder, der har udviklet brystkræft.

En række studier har vist, at kvinder med brystkræft, der dyrker motion, oplever mindre træthed og depression og har en højere livskvalitet i forhold til kvinder, som ikke dyrker motion.

Også i forhold til overlevelse har en række studier vist en gavnlig effekt af fysisk aktivitet: Studier har påvist en mindsket risiko for tilbagefald og mindre risiko for at dø af brystkræft blandt fysisk aktive brystkræftpatienter.

Det er gavnligt for kvinder, der var fysisk aktive, før de fik brystkræft, at vedblive med at være aktive. Men der er også studier, som viser, at det kan betale sig at begynde at motionere, efter man har fået en brystkræftdiagnose.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Mere om fysisk aktivitet som en del af behandlingen af brystkræft

Stress udløser ikke brystkræft – muligvis tværtimod

Der er ikke holdepunkter for, som mange tror, at stress, depression eller psykisk traume øger risikoen for at udvikle brystkræft.

Tværtimod viste en undersøgelse med deltagelse af 6.689 danske kvinder, at kvinder, som oplevede at have et højt stressniveau, havde lavere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, som oplevede at have lavt stressniveau.

En mulig forklaring kan være, at stress kan påvirke, hvor meget østrogen kroppen producerer. Tidligere undersøgelser tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem stress og en lavere produktion af østrogen, og dermed en mindre risiko for at udvikle brystkræft.

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende