Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Modermærkekræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekt og sikkerhed ved at kombinere forsøgslægemidlet relatlimab med lægemidlet nivolumab til behandling af patienter med modermærkekræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Lægemidlet nivolumab gives som standardbehandling til patienter, som er blevet opereret for modermærkekræft. Lægerne vil i dette forsøg undersøge, om det forbedrer kroppens evne til at angribe eventuelle tilbageværende kræftceller efter operation, hvis man kombinerer nivolumab med forsøgslægemidlet relatlimab. Lægerne vil sammenligne risikoen for, at kræften vender tilbage efter operation, når man behandler med nivolumab alene eller kombineret med relatlimab. Både relatlimab og nivolumab er antistoffer. Kombinationsbehandling med nivolumab og relatlimab er endnu ikke godkendt, men dette forsøg vil være en af de første gange, hvor man tester de to lægemidler i kombination. Hvad er antistoffer? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får forsøgsbehandling med relatlimab kombineret med nivolumab. Den anden gruppe får nivolumab alene. Uanset hvilken gruppe du er i, skal du have behandling hver 4. uge. Du får stofferne (enten nivolumab og relatlimab eller nivolumab alene) direkte i dine blodårer gennem et drop. Hver behandling tager ca. 30 min. Det er planlagt, at du får behandlingen i ca. 1 år. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Efter din sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode, hvor du jævnligt skal til kontrol, så lægerne kan holde øje med dit helbred. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingerne i forsøget kan give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger observeret ved tidligere forsøg, hvor relatlimab og nivolumab blev kombineret, er:
Din læge kan fortælle dig om mindre almindelige og mere alvorlige bivirkninger ved at kombinere relatlimab og nivolumab. Du kan læse om kendte bivirkninger ved nivolumab givet alene på minmedicin.dk: Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
|
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17