Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Hjernetumor, Uspecificeret børnekræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekten af højdosiskemoterapi versus strålebehandling plus standard kemoterapi som behandling til børn og unge, som er blevet opereret for hjernetumor af typen atypisk teratoid-rhabdoid tumor (ATRT). |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Dette forsøg er til børn og unge, der har en hjernetumor af typen atypisk teratoid-rhabdoid tumor (ATRT). Det meste af kræften er blevet fjernet ved operation, og det anbefales nu, at barnet får kemoterapi og evt. strålebehandling for at nedsætte risikoen for, at kræften vokser igen. Lægerne udfører dette forsøg med henblik på at sammenligne effekten af højdosiskemoterapi med strålebehandling kombineret med standard kemoterapi som behandling efter operation for ATRT. Forsøget er inddelt i tre delforsøg afhængigt af patientens alder:
Om man indgår i del A, B eller C har betydning for, hvilken behandling man skal have. |
Forsøgsmetode |
Del A er et såkaldt lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får højdosis kemoterapi, og hvem der får strålebehandling kombineret med standard kemoterapi. Læs mere om lodtrækningsforsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
Del A:
Del B:
Del C:
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
Del A og del B:
Del A, B og C:
|
Sådan foregår behandlingen |
Man starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Forløbet af behandlingen afhænger af, hvilket delforsøg man har mulighed for at indgå i. Uanset delforsøg får alle patienter standard kemoterapi i ca. 8 uger efter operationen. Hvis sygdommen er forværret herefter, kan barnet ikke indgå i forsøget. Hvis sygdommen derimod er stabil eller forbedret, fortsætter barnet i forsøget. Del A: Del B: Del C: Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis man selv eller lægen vurderer, at det er bedst at stoppe i forsøget. Efter den sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode med jævnlige kontrolbesøg, så lægerne fortsat kan følge udviklingen af sygdommen samt barnets helbredstilstand. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingerne i forsøget kan give bivirkninger. Lægen kan fortælle om mulige bivirkninger ved standard kemoterapi. Kendte bivirkninger ved kemoterapistoffer, som indgår i højdosis-kemoterapi behandlingen, inkluderer:
Lægen kan fortælle om andre mindre almindelige bivirkninger, som muligvis kan forekomme. Læs om generelle bivirkninger ved strålebehandling her: Bivirkninger ved strålebehandling Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2018-003335-29 |
Denne side er sidst opdateret: 2021-05-25
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17