Gå til sygdomsliste

Opfølgningsforløb efter brystkræft

Når man har afsluttet sin behandling for brystkræft, bliver man som regel tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. I en periode på 1-10 år efter operationen bliver man tilbudt kontrol på enten kirurgisk afdeling eller på kræftafdelingen (onkologisk). Hos kvinder uden gener eller symptomer, kan man eventuelt nøjes med en kontakt per telefon eller e- mail.

Opfølgningen foregår ambulant, dvs. at man ikke bliver indlagt ved kontrolbesøgene.

I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum, mens man får efterbehandling. Hvis man ikke får antihormonbehandling, vil kontrollen på hospitalet ofte ophøre og overgå til ens egen læge.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen eller en særlig uddannet sygeplejerske om eventuelle gener eller symptomer. Er der nogen symptomer vil man blive undersøgt.

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Der findes i dag ingen blodprøver, røntgenundersøgelser eller lignende, som kan anvendes til rutinekontrol hos kvinder behandlet for brystkræft.

Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Læs mere om mulighederne for behandling af tilbagefald her:

Tilbagefald ved brystkræft

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, bør du altid henvende dig til din egen læge, eller der hvor du går til kontrol.

Undersøg regelmæssigt dit ar og gå til læge, hvis du opdager:

  • Knuder, fasthed, rødme eller andre forandringer i bryst, ar eller armhule
  • Åndenød eller hoste i mere end 14 dage
  • Smerter igennem længere tid af en uforklarlig grund

Symptomerne behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men de bør altid undersøges nærmere.

Undersøgelser ved opfølgning

Ved opfølgningsbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden i det opererede bryst, eller der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Dette kaldes en klinisk undersøgelse.

Har du fået en brystbevarende operation, føler lægen på det sted, hvor knuden sad, og nogle gange får man også lavet en røntgenundersøgelse af det opererede bryst. Man kan også få undersøgt det sted, knuden sad, brystet og lymfeknuder med ultralyd, hvis lægen vurderer at det er nødvendigt.

  • Kvinder under 50 år får foretaget mammografi en gang om året
  • Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening hvert andet år, med mindre der er symptomer, som kræver nærmere undersøgelse
  • Kvinder over 70 år tilbydes mammografi hvert andet år, frem til de fylder 80 år.

Om opfølgningsundersøgelser før og efter 50-årsalderen

Årlig klinisk mammografi anbefales før 50-års alderen, fordi brystvævet er tættere før overgangsalderen, hvorfor det er sværere at finde kræftknuderne. En klinisk mammografi er en røntgen- og ultralydsundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end en screeningsmammografi.

Efter 50-års alderen vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med screeningsmammografi hvert andet år, idet kirtelvævet reduceres, og det bliver nemmere at finde eventuelle kræftknuder. Det danske screeningsprograms høje kvalitet er desuden en medvirkende faktor til, at screeningsmammografi er tilstrækkeligt som opfølgning efter brystkræftbehandling hos 50+ årige kvinder.

Undtagelser, der anbefales en mere intensiv kontrol, er kvinder med øget risiko for at få brystkræft igen pga. genetiske forhold. Desuden anbefales klinisk mammografi hvert andet år (i stedet for screeningsmammografi) hos en mindre gruppe kvinder over 50 år, som har tæt brystvæv. Efterhånden som kirtelvævet aftager, kan denne gruppe kvinder også overgå til screeningmammografi.

En kvinde fortæller:

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært.

Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.

Spørgsmål til lægen

Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.

Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Opfølgning efter medicinsk efterbehandling og evt. strålebehandling

Dit opfølgningsforløb aftales individuelt med din læge på den onkologisk afdeling. Nogle steder er det sygeplejersker, der taler med dig og udleverer din antihormonelle medicin, andre steder er det læger. Nogle gange aftales det, at du selv ringer ind, hvis du har brug for at tale med afdelingen, andre steder får du en ny aftale med det samme.

I Danmark er man dog enig om at anbefale følgende undersøgelser:

  • En ny mammografi og ultralydsundersøgelse 18 mdr. efter en brystbevarende operation hvis man er ældre end 50 år
  • En ny mammografi og ultralydsundersøgelse 12 mdr. efter en brystbevarende operation hvis man er yngre end 50 år
  • Mammografi i screeningsprogrammet hvert andet år, hvis man har fået fjernet hele brystet og er ældre end 50 år
  • Mammografi og ultralyd årligt, indtil man er 50 år, hvis man har fået konstateret brystkræft før man fyldte 50 år – og stadig har brystkirtelvæv tilbage

Der er selvfølgelig altid undtagelser, som din læge vil orientere dig om.

Det anbefales ikke, at man får rutinemæssige scanninger (PET-CT, CT eller MR-scanninger) efter operation for brystkræft, medmindre man har specielle symptomer. Det skyldes, at rutinescanninger mhp. at opspore spredning/tilbagefald ikke har vist sig at forbedre overlevelsen.

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Den 1. juni 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. brystkræft. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.

Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Sundhedsstyrelsens information om opfølgningsforløb for brystkræft

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende