Gå til sygdomsliste

Operation i flere faser

Brystrekonstruktion kræver flere operationer, og forløbet strækker sig typisk over cirka halvandet år. Rekonstruktionen er en proces opdelt i flere faser, hvor man først får rekonstrueret brystfylden, dernæst brystvorten og det brune område omkring, og hvis det er nødvendigt, kan man også få justeret det raske bryst for at få skabt symmetri.

Brystrekonstruktionen er en proces, der er opdelt i flere stadier, og som omfatter flere operationer:

  • Rekonstruktion af brystfylde
  • Rekonstruktion af brystvorte
  • Justering af det raske bryst for at skabe symmetri

Ikke alle kvinder ønsker eller behøver alle operationerne, og nogle kan få operationerne udført samtidigt.

Et rekonstruktionsforløb varer cirka halvandet år, men det kan tage længere afhængig af rekonstruktionsmetoden, og hvis der opstår problemer ved de enkelte operationer, vil det forsinke rekonstruktionsforløbet.

Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min

Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min

Rekonstruktion af brystfylde

At genskabe brystfylden er den grundlæggende del af enhver brystrekonstruktion. Det kan ske på forskellige måder:

Rekonstruktion med brystimplantat:

  • Rekonstruktion af brystet med implantat i et trin (1-stadie-operation)
  • Rekonstruktion af brystet i to trin med ekspander og senere skift til brystimplantat (2-stadie-operation)

Rekonstruktion med eget væv:

  • Anvendelse af eget væv (lapplastik)
  • Eget væv (lapplastik) og brystimplantat eller fedttransplantation

Rekonstruktion med brystimplantat (1-stadie-operation)

En 'primær rekonstruktion' betyder, at man får rekonstrueret brystet ved samme operation, som man får fjernet brystets indhold (brystkirtlen).

Ved disse operationer anvender lægen ofte et stykke at kvindens eget væv eller syntetisk støttevæv, som med tiden forsvinder, men som giver støtte til implantatet, indtil kroppen selv kan overtage opgaven.

Brystimplantatet bliver opereret ind enten foran eller bagved brystmuskulaturen.

Ofte er det dog ikke muligt at få plads til et brystimplantat med noget særligt stort rumfang. Derfor kan brystimplantatmetoden kun anvendes, hvis det raske bryst er forholdsvis lille, eller hvis man accepterer, at det raske bryst ved en senere lejlighed bliver opereret mindre for at opnå symmetri. 

Følesansen i operationsområdet kan ved denne metode blive forringet i forhold til før operationen.

Indlæggelsesvarighed:

Få dage

Sygemeldingsperiode:

3-6 uger afhængigt af jobfunktion

Resultatet efter en primær rekonstruktion af det venstre bryst med silikonebrystimplantat. Rekonstruktionen er foretaget samtidig med operationen for brystkræft, hvor brystet og armhulens lymfeknuder blev fjernet.

Resultatet efter en sekundær rekonstruktion af venstre bryst med silikonebrystimplantat. Ved en senere operation er der foretaget en genopbygning af brystvorteområdet.

Typer af brystimplantater

I Danmark bliver brystimplantater med silikone oftest anvendt, fordi de føles mere vævslignende end implantater med saltvand.

Brystimplantatet består af en ydre membran og en indre masse af silikonegelé, som kan være mere eller mindre fast. Formen på brystimplantaterne kan variere, men er enten runde eller dråbeformede (såkaldte anatomiske brystimplantater).

Overfladen kan være glat eller ru (tekstureret). De anatomiske implantater kræver en vis ru-hed for ikke at dreje sig inde i kroppen.

Når man får indsat brystimplantater, får man også udleveret skriftlig information om brystimplantatets placering i kroppen og brystimplantatets navn og model.

Rekonstruktion af brystet i to trin med ekspander og senere skift til brystimplantat (2-stadie-operation)

Hvis der er problemer med at opnå tilstrækkelig brystfylde i et trin, kan man få indopereret et implantat med justerbart rumfang - en såkaldt ekspander ('at ekspandere' betyder 'at udvide'). Det er som regel denne metode, lægen anvender ved en sekundær brystrekonstruktion.

Man får ekspansionsbrystimplantatet (expanderen) opereret ind i en lomme mellem ribbenene og brystmuskulaturen.

Expanderen er som regel opbygget med et justerbart saltvandskammer, der kan fyldes gennem en ventil, som er indbygget i expanderen. Saltvandskammeret kan justeres i størrelse ved henholdsvis at fylde og tappe det for saltvand.

Udvidelse af expanderen med saltvand

Cirka en gang om ugen møder man i ambulatoriet og får fyldt saltvand i ekspanderen ved et indstik gennem huden, så hud og muskel kan udvide sig, indtil brystfylden er tilpas. I reglen kan lægen fylde 50-100 ml. ind ad gangen.

For de fleste kvinder tager det nogle uger at opnå den nødvendige udvidelse afhængigt af, hvor stort brystet skal være.

Når man får fyldt saltvand i ekspanderen, kan man få spændingsfornemmelse i brystet. Spændingerne kan vare nogle timer eller få dage, og man anbefales ofte at tage paracetamol, før man møder op i ambulatoriet.

Der er som regel ikke behov for, at man skal sygemeldes under udvidelsesprocessen.

Når et passende rumfang er nået (gerne lidt større end det andet bryst), skal der gå 4-6  måneder, inden man får skiftet ekspanderen til det blivende implantat.

Følesansen i brystet forringes efter fjernelse af kirtelvævet, og det rekonstruerede bryst får ikke normal følesans.

Indlæggelsesvarighed:

Få dage

Sygemeldingsperiode:

3-6 uger afhængigt af jobfunktion

Billederne herunder viser en sekundær rekonstruktion af højre bryst ved hjælp af ekspansionsmetoden. Ved en senere operation er det venstre bryst formindsket og løftet for at opnå symmetri.

Operation i flere faser

1: Højre bryst efter operationen for brystkræft.

Operation i flere faser

2: Her er expanderen blevet indopereret og ses under udvidelsesfasen.

Operation i flere faser

3: Her ses højre bryst efter at expanderen er blevet aftappet.

Operation i flere faser

4: Det færdige resultat af rekonstruktionen af det højre bryst. Området omkring brystvorten er rekonstrueret ved en senere operation.

Anvendelse af eget væv – eventuelt suppleret med et brystimplantat eller fedttransplantation

Hvis man tidligere har fået strålebehandling, er vævet i brystområdetofte blevet mindre smidigt og mindre elastisk.

I de tilfælde vil plastikkirurgen som regel råde til, at brystrekonstruktionen bliver foretaget med eget væv evt. suppleret med et brystimplantat. Rekonstruktionen kan foretages enten i 1-stadie eller i 2-stadie og kan suppleres med fedttransplantation.

Brystrekonstruktion med eget væv anbefales også, hvis operationsområdet, hvor brystet sad, er præget af meget arvæv. Eget væv anvendes også til delvise brystrekonstruktioner, når man skal have rettet en asymmetri, der er opstået efter brystbevarende operation.  

En brystrekonstruktion af ens eget hud-, fedt- og eventuelt muskelvæv kaldes en lap(plastik).

Det er forskelligt hvorfra, lægen tager en lap til at rekonstruere brystet med. Det kan f.eks. være fra ryggen, maven, endebalden eller fra siden af kroppen under armhulen.

Brystrekonstruktion med en lap fra ryggen (Latissimus dorsi lap) er en af de ofte anvendte rekonstruktionsmetoder. Her flyttes hele eller kun en del af den overfladiske rygmuskel sammen med noget af den overliggende hud om til forsiden, hvor den anvendes til at rekonstruere brystet.

Ofte er lægen nødt til også at anvende et implantat eller en til to efterfølgende fedttransplantationer for at opnå tilstrækkelig fylde.

Hvis man har vævsoverskud nederst på maven, kan dette væv bestående af hud og underliggende fedt anvendes som en lap til at rekonstruere et bryst, og ved denne metode anvendes ikke et supplerende implantat.

Dette væv må på grund af afstanden flyttes som en såkaldt fri lap, hvor blodforsyningen midlertidigt afbrydes og genetableres ved sammensyning af tilførende (arterie) og fraførende (vene) blodkar til blodkar ved brystbenet.

Lægen tilstræber, at lappen kun indeholder hud og fedt (Diep Inferior Perforater, DIEP lap), men i nogle tilfælde er det nødvendigt at medtage noget af bugmuskulaturen (Transverse Rectus Abdominis, TRAM lap).

Operationer, hvor lægen flytter væv til brystet fra et andet sted på kroppen, er større og mere langvarige end rekonstruktion med brystimplantat. Læs mere om lapper til brystrekonstruktion:

Mest anvendte lapper ved brystrekonstruktion

Kvinden på billedet har fået flyttet en lap på maven og har fået skabt et nyt bryst

Rekonstruktion af brystet med eget væv fra maven (DIEP-lap).

Biologisk eller syntetisk støttevæv

Ved alle typer brystrekonstruktion kan der komme til at mangle væv eller blive behov for at stabilisere rekonstruktionen under selve operationen.

Hvis det er tilfældet, kan kirurgen enten anvende væv fra patienten selv eller i nogle tilfælde benytte biologisk eller sytetisk støttevæv, som er en plade eller et net, som sys ind, så det støtter implantatet.

Materialet, som anvendes, kan variere, men uanset hvilket materiale der bliver anvendt som støttevæv, fosvinder det efter 1-2 år og erstattes af kroppens eget bindevæv.

Det betyder, at man i nogle tilfælde kan få et rekonstruktionsforløb med færre operationer og sygehusbesøg.

Metoden kan anvendes til at supplere mængden af ens eget væv og opnå den rigtige bryststørrelse ved første operation og derved undgå udvidelse med ekspander.

Biologisk støttevæv

Det biologiske støttevæv, der bliver anvendt, kommer fra en gris eller ko, da dette bindevæv ligner menneskets mest. Det består af kollagen (bindevæv) og kan indsættes og tilpasses efter behov.

Støttevævet indeholder ikke celler. Derfor bliver den ikke opfattet som et fremmedlegeme af menneskets immunforsvar.

Det betyder, at det biologiske støttevæv uden problemer kan integreres i menneskekroppen.

Fedttransplantation

Gennem de sidste 10-15 år har fedttransplantationsteknikken udviklet sig i en sådan grad, at den hos nogle patienter kan give gode resultater.

Effekten af fedttransplantation er dårligere, hvis man er ældre, og bliver ikke anvendt på kvinder over 65 år.

Kirurgerne kan foretage skånsom fedtsugning fra steder på kroppen, hvor der er overskud i underhuden.

Herefter bliver det udsugede fedt forsigtigt behandlet, så fedtcellerne kan indsprøjtes på steder, hvor en genopbygning eller korrektion er ønsket.

Metoden bliver især brugt til mindre justeringer.

Rekonstruktion af hele brystet med denne teknik bliver kun anvendt i et meget begrænset omfang og er endnu på et forsøgsstadie.

Justering af det rekonstruerede bryst

For knap en ud af fire er det nødvendigt efterfølgende at få finjusteret det rekonstruerede brysts form og placering ved en eller to mindre operationer. Det vil typisk ske nogle måneder efter, man har fået foretaget rekonstruktionen.

Justeringsoperation kan være nødvendig for at:

  • Løsne indtrækning
  • Udfylde ujævnheder
  • Tilrette uskønne ar
  • Fjerne overskydende væv

I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at kombinere en fedtsugning med en fedtransplantation for at forbedre det kosmetiske resultat.

En sådan justeringsoperation kan man ofte få samtidig med rekonstruktion af brystvorten og ofte i fuld bedøvelse.

Hvis lægen vurderer, at det er muligt, kan man blive opereret i lokalbedøvelse uden at skulle indlægges.

Hvis operationen foregår uden indlæggelse, er sygemeldingsperioden 1-3 dage.

Rekonstruktion af brystvorte

Når man har fået genskabt brystfylden, arrene er helet, og vævet er faldet til, kan man få rekonstrueret en brystvorte.

Selve brystvorten bliver konstrueret af hud og underhud fra stedet, hvor brystvorten skal placeres. Det sker ved, at små hudlapper foldes om sig selv og sys fast.

Senere bliver den nye brystvorte og området omkring den tatoveret, så den får samme farve som brystvorteområdet på det andet bryst.

Hos nogle kan lægen anvende halvdelen af den anden brystvorte som et transplantat, der placeres på det rekonstruerede bryst.

Den rekonstruerede brystvorte får aldrig en normal følesans.

Rekonstruktion af brystvorten foregår oftest i lokal bedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Men somme tider foregår operationen i fuld bedøvelse samtidig med, at man får det raske bryst opereret for at opnå symmetri.

Hvis operationen foregår uden indlæggelse er sygemeldingsperioden 1-3 dage.

Tatovering af brystvorte og efterfølgende pleje

Tatoveringen foretages af en professionel tatovør eller plastikkirurgen og foregår ambulant (uden indlæggelse).

Sammen med tatovøren bestemmer man det område, som skal tatoveres.

Det er ikke nødvendigt med lokalbedøvelse, men man kan eventuelt købe lokalbedøvende EMLA plaster eller lokalbedøvende creme på apoteket. Plasteret skal sættes på området cirka 2 timer før tatoveringen.

Du får forbinding på området, som skal sidde nogle dage, og du får forklaret, hvordan du skal passe såret, efter du tager forbindingen af.

Så længe der stadig er sår, bør du undgå at bade i karbad, svømmebassin eller i havet pga. risiko for infektion. Du bør også undgå at gå i sauna på grund af varmen og at solbade.

Tatoveringen skal herefter altid være dækket med højeste faktor solcreme, hvis man solbader, da sol og solarium bleger tatoveringsfarverne.

Operation i flere faser

Tatovering af rekonstrueret brystvorte.

Operation i flere faser

Den færdigrekonstruerede og tatoverede brystvorte.

Justering af det raske bryst for at skabe symmetri

En del kvinder er nødt til ved en operation også at få rettet det raske bryst, for at brysterne ligner hinanden mest muligt.

Ofte får man opereret det raske bryst mindre eller får brystet 'løftet'.

Da brystrekonstruktion med et implantat kan give øget fylde i den øverste del af brystet, vil man i nogle tilfælde kunne tilbyde brystforstørrelse med et implantat på den raske side.

En justering af det raske bryst kan foretages i forbindelse med brystrekonstrultionen, eller ved en senere operation. Det vurderer kirurgen sammen med dig.

Også ved disse operationer er der bivirkninger med ændret følesans omkring arrene og risiko for uskønne ar.

De hyppigste komplikationer er blødning og infektion i sårene med forsinket heling, og brystvortens følesans kan i nogle tilfælde blive varigt nedsat.

Indlæggelsesvarighed:

Få dage

Sygemeldingsperiode:

Cirka 2-3 uger afhængigt af jobfunktion

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende