Gå til sygdomsliste

Symptomer og behandling af fjernmetastaser ved brystkræft

Brystkræft kan sprede sig til andre dele af kroppen i form af fjernmetastaser. Metastaser fra brystkræft ses oftest i knogler, lever, lunge og hjerne.

Forsøg med strålebehandling af brystkræft

Der er flere videnskabelige forsøg i gang, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre strålebehandling af brystkræft. Find aktuelle forsøg her:

Forsøgsbehandling

Symptomerne på fjernmetastaser afhænger af, hvor i kroppen kræften har spredt sig til:

  • Smerter kan opstå, hvis kræften har spredt sig til knogler
  • Åndenød, appetitløshed og vægttab kan opstå, hvis kræften har spredt sig til de indre organer
  • Hovedpine, synsforstyrrelser og opkastning kan være tegn på spredning til hjernen

Vær opmærksom på, at almene symptomer også kan være en forbigående følgevirkning efter kemoterapi eller strålebehandling i uger og måneder efter behandlingen af den oprindelige knude i brystet.

Valg af medicinsk behandling af brystkræft, der har spredt sig

Der er flere faktorer, der er afgørende for, hvilken behandling der egner sig bedst ved tilbagefald:

  • Hvilken del af kroppen der er ramt af tilbagefaldet
  • Den tidligere behandling
  • Om kræftcellerne vokser hurtigt eller langsomt
  • Eventuelle østrogenreceptorer i kræftcellerne
  • Eventuelle HER2-receptorer på kræftcellerne
  • Om man har passeret overgangsalderen
  • Ens alder og helbred i øvrigt

Tal med lægen og med familien om valg af behandling

Inden man starter en ny behandling, vil man få en samtale med den behandlende læge, hvor man får mere at vide om behandlingen. Det er ofte en god idé at tage familie eller venner med til samtalen.

Muligheder for behandling af brystkræft med fjernmetastaser

Brystkræft, der har spredt sig til andre organer, kan som regel ikke helbredes. Det betyder, at nogle må leve med kræften som en kronisk sygdom. Det er imidlertid muligt at få behandling med medicin, der kan være livsforlængende, give en bedre livskvalitet og forhindre alvorlige komplikationer.

Selvom medicinen ikke kan gøre én rask, kan den – ud over at mindske symptomerne – få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode.

Den medicinske behandling kan være:

  • Antihormonbehandling med aromatasehæmmere eller med stoffer, der blokerer østrogenreceptorerne
  • Kemoterapi
  • Antistofferne trastuzumab (Herceptin®) og pertuzumab (Perjeta®)
  • Et stof som er en kombination af et kemoterapimiddel og trastuzumab, trastuzumab emtansin (Kadcyla®)
  • Tyrosin kinase-hæmmeren lapatinib (Tyverb®)

Lægen vurderer løbende effekten af behandlingen, og hvor mange bivirkninger man har af behandlingen. Effekten vurderes som regel ved hjælp af blodprøver og forskellige røntgenbilleder eller scanninger.

Hvis behandlingen holder op med at virke, kan man i en del tilfælde have gavn af en anden type behandling.

Nogle kan også få brug for smertelindrende behandling i form af morfin eller strålebehandling.

Læs mere om de enkelte muligheder for behandling herunder:

Efter overgangsalderen: Antihormonbehandling

I cirka 80 pct. af alle tilfælde af brystkræft indeholder kræftcellerne nogle specielle proteiner (østrogenreceptorer). Det kaldes, at brystkræften er østrogenreceptor-positiv (ER positiv).

Hvis brystkræftcellerne har disse receptorer, er de følsomme for antihormonbehandling.

Antihormonbehandling kan bestå af stoffer, der hindrer dannelsen af østrogen, de såkaldte aromatasehæmmere (letrozol, anastrozol, exemestan), eller den kan bestå af stoffer, der blokerer virkningen af østrogenet (fulvestrant eller tamoxifen).

Ofte vil letrozol være det første stof, man får tilbudt som antihormonbehandling af brystkræft, der har spredt sig.

Hvis man ikke tåler behandlingen, eller hvis den ikke længere virker, kan en anden form for antihormonbehandling komme på tale.

Det er langt fra alle, der får bivirkninger ved antihormonbehandling, og bivirkningerne forsvinder nogle uger efter, at behandlingen stoppes.

Man kan blive behandlet med antihormon, så længe det virker, men behandlingen stoppes, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis man får for svære bivirkninger.

Man får typisk kontrolleret effekten af behandlingen cirka hver 3. måned ved hjælp af bl.a. blodprøver og scanninger.

Læs mere om antihormonel medicin:

Letrozol

Anastrozol

Exemestan

Fulvestrant

Tamoxifen (Tamoxifen®)

Antihormonbehandling til kvinder før overgangsalderen

Er man endnu ikke gået i overgangsalderen, er det muligt at fjerne dannelsen af østrogen i æggestokkene ved hjælp af strålebehandling eller en kikkertoperation, hvor æggestokkene fjernes.

Kroppens produktion af østrogen kan desuden hæmmes med antihormonel medicin (luteiniserende hormonagonister), eller kvinden kan få medicin, som blokerer virkningen af østrogen (tamoxifen eller fulvestrant). Lægen vil tage stilling til, hvilken behandling der er den bedste i hvert enkelt tilfælde.

Kemoterapi ved brystkræft, der har spredt sig

Kemoterapi bruges til behandling af tilbagefald af brystkræft, hvis:

  • Antihormonbehandling ikke er effektiv
  • Brystkræften er østrogenreceptor-negativ og dermed ikke følsom over for antihormonbehandling

Kemoterapien omfatter behandling med mange forskellige stoffer. Man kan enten få behandling med et stof (det almindeligste) eller i enkelte tilfælde en kombination af flere forskellige stoffer. De fleste typer kemoterapi får man som indsprøjtning i en blodåre, men nogle typer kan man også få som tabletter.

Man kan få kemoterapien, så længe den virker, men man stopper behandlingen, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis den giver svære bivirkninger. Man kan da ofte have gavn af en anden type kemoterapi.

Hvis man har spredning af brystkræft, hvor cellerne er HER2-positive, kan behandling med trastuzumab, pertuzumab, trastuzumab emtansin og lapatinib også anvendes. Disse stoffer får man som regel sammen med kemoterapi, da dette giver den største effekt på sygdommen.

Behandling med antistoffet trastuzumab (Herceptin®)

Cirka 20 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.

Trastuzumab (Herceptin®) er et biologisk lægemiddel i form af et antistof, der virker ved at hæmme kræftcellernes vækstfaktor HER2.

Behandlingen med trastuzumab er standardbehandling sammen med kemoterapi til alle med HER2-positiv brystkræft med spredning. Stoffet kan bruges i kombination med kemoterapi som første behandling eller alene, hvis andre behandlinger ikke har virket eller ikke virker længere.

Bivirkninger ved trastuzumab (Herceptin®)

Der plejer kun at være meget få bivirkninger. En ikke særlig hyppig bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Når man er i behandling med trastuzumab, får man derfor regelmæssigt undersøgt sit hjertes pumpefunktion.

Flere undersøgelser har vist, at påvirkningen af hjertets pumpeevne oftest forsvinder igen, når man ophører med behandlingen.

Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:

Trastuzumab (Herceptin®)

Behandling med antistoffet Pertuzumab (Perjeta®)

Cirka 20 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.

Pertuzumab (Perjeta®) er et biologisk lægemiddel i form af et antistof, der virker ved at hæmme kræftcellernes vækstfaktor HER2, som kan bruges i kombination med Trastuzumab (Herceptin®).

Behandlingen med pertuzumab er standardbehandling til første behandling af et tilbagefald. Det gives sammen med trastuzumab og kemoterapi til alle med HER2-positiv brystkræft med spredning.

Bivirkninger ved pertuzumab (Perjeta®) er ofte beskedne, men nogle patienter vil opleve kvalme og diarré.

Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:

Pertuzumab (Perjeta®)

Behandling med stoffet trastuzumab emtansin (Kadcyla®)

Cirka 20 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.

Trastuzumab emtansin (Perjeta®) er et kombination af det biologisk lægemiddel trastuzumab og et kemoterapimiddel, der hedder DM1.

Behandlingen med trastuzumab emtansin er standardbehandling når den første behandling med pertuzumab, trastuzumab og kemoterapi ikke længere virker.

Bivirkninger ved trastuzumab emtansin (Kadcyla®) er ofte beskedne, men nogle patienter vil opleve kvalme. Desuden kan man ofte påvise forhøjede leverenzymer i blodet og en nedsat mængde blodplader i blodet.

Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:

Trastuzumab emtansin (Kadcyla®)

Lapatinib (Tyverb®) til behandling af fremskreden HER2-positiv brystkræft

Hvis man har fremskreden HER2-positiv brystkræft, og kombinationsbehandlingen med trastuzumab og kemoterapi (vinorelbin og taxaner) holder op med at virke, kan man i nogle tilfælde blive tilbudt behandling med stoffet lapatinib (Tyverb®).

Lapatinib er en tyrosin kinase-hæmmer, der hæmmer væksten af kræftceller ved at hæmme vækstfaktoren HER2.

Som regel får man lapatinib i kombination med kemoterapistoffet capecitabin (Xeloda®). Begge stoffer får man som tabletter.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Lapatinib (Tyverb®)

Capecitabin (Xeloda®)

Knoglemetastaser –– spredning af brystkræft til knoglerne
Knoglemetastaser svækker knoglerne og kan give smerter, knoglebrud og kan medføre for meget kalk (calcium) i blodet (hyperkalcæmi).

Kontakt lægen, hvis du oplever:

  • Knoglesmerter i mere end 2 uger
  • Træthed, kvalme, forstoppelse, tørst og forvirring (symptomer på for meget kalk i blodet, hyperkalcæmi)

Behandling af knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser er medicinsk. Den medicinske behandling er smertestillende medicin og smertelindrende strålebehandling. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®) og lapatinib (Tyverb®).

Behandling med de såkaldte bisfosfonater eller stoffet denosumab kan bremse svækkelsen af knoglen og kan forebygge knoglebrud og sammenfald af knoglerne i rygsøjlen og lindre knoglesmerter. Desuden nedsætter bisfosfonater og denosumab indholdet af calcium i blodet ved at reducere nedbrydningen af knoglevæv.

Læs mere om behandling af knoglemetastaser:

Knoglemetastaser

Lungemetastaser –– spredning af brystkræft til lungerne

Eventuelle lungemetastaser kan længe være uden symptomer.

Kontakt lægen, hvis du oplever:

  • Tiltagende åndenød
  • Vedvarende hoste
  • Almene symptomer i form af træthed, manglende appetit og vægttab
  • Tilbagevendende lungebetændelse, der er svær at kurere

Man bliver undersøgt for spredning til lungerne ved hjælp af røntgenundersøgelse og CT-scanning.

Behandling af lungemetastaser

Spredning af brystkræft til lungerne behandles medicinsk. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®), pertuzumab (Perjeta®), trastuzumab emtansin (Kadcyla®) og lapatinib (Tyverb®).

I meget sjældne tilfælde er det muligt at blive opereret, hvis der kun er tale om en til to lungemetastaser.

Lungemetastaser kan medføre væske mellem lungehinderne

Hvis kræften har spredt sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet.

Får man gener på grund af væske mellem lungehinderne, kan det være nødvendigt, at man får fjernet noget af væsken. Væsken kan tømmes ud fra lungehinden ved en punktur, som oftest foregår ultralydsvejledt (pleuracentese), mens man er lokalbedøvet.

Læs mere om behandling af lungemetastaser:

Lungemetastaser

Levermetastaser –– spredning af brystkræft til leveren

Leveren kan heldigvis fungere tilfredsstillende, selvom en større del af den er påvirket af kræft.

De mest almindelige symptomer på spredning til leveren er kvalme, manglende appetit, vægttab og træthed.

Andre symptomer på levermetastaser er:

  • Ubehag eller smerter opadtil i maven, hvis leveren er forstørret
  • Smerter i den højre skulder (den forstørrede lever og højre skulder har fælles nerveforsyning)
  • Gulsot og hudkløe
  • Ophobning af væske i bughulen (ascites)

Gulsot

Leveren producerer galde, og hvis levermetastaser blokerer galdegangenes afløb, kan man få gulsot (icterus). Ved gulsot bliver huden og slimhinderne gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen, og afføringen bliver lys og urinen mørk. Hudkløe er almindeligt, når man har gulsot, og skyldes affaldsstoffer, som leveren ikke får udskilt.

Gulsot og væske i bughulen behøver ikke at skyldes levermetastaser

Der kan være mange andre årsager end kræft til, at man får gulsot og væske i bughulen. Men det er vigtigt at blive undersøgt af en læge og finde årsagen.

Undersøgelser ved mistanke om levermetastaser

Er der mistanke om levermetastaser vil man blive undersøgt ved hjælp af blodprøver, der viser hvordan leveren fungerer, og med ultralydsscanning og CT-scanning.

I sjældne tilfælde kan PET/CT-scanning eller MR-scanning være aktuel. Man kan også få taget en vævsprøve fra leveren eller blive undersøgt ved en lille operation (laparoskopi).

Behandling af levermetastaser

Spredning af brystkræft til leveren behandles medicinsk. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonel behandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®)®), pertuzumab (Perjeta®), trastuzumab emtansin (Kadcyla®) eller lapatinib (Tyverb®).

Ved ophobning af væske i bughulen (ascites) kan lægen tømme bughulen for væske i lokalbedøvelse med et kateter (en lille slange) gennem bugvæggen. Læs mere om behandling af levermetastaser:

Levermetastaser

Hjernemetastaser –– spredning af brystkræft til hjernen

Hjernen kan ofte fungere godt, selvom dele af hjerne er påvirket af hjernemetastaser.

Ved spredning til hjernen kan trykket i hjernen stige. Dette kaldes hjerneødem. Symptomerne på øget tryk inde i kraniet kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser. Hovedpinen bliver ofte bedre i løbet af dagen, men forværres, når man hoster eller nyser.

Nogle gange kan den del af kroppen, der bliver kontrolleret af den del af hjernen, hvor metastasen sidder, komme til at fungere dårligere. Det kan f.eks. medføre nedsat kraft eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben.

Øget tryk i hjernen kan medføre bevidstløshed

Hvis man får symptomer på øget tryk i hjernen, skal man akut søge læge, da ubehandlet stigende tryk i hjernen kan medføre kramper og bevidstløshed. Symptomerne kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser.

Er der mistanke om hjernemetastaser, bliver man undersøgt ved en neurologisk undersøgelse (bl.a. reflekser og koordination) og CT- eller MR-scanning.

Øget tryk i hjernen (hjerneødem)

Øget tryk i hjernen (hjerneødem) behandles med binyrebarkhormoner, såkaldte steroider. Binyrebarkhormoner fås som regel som tabletter. Virkningen af medicinen indtræder efter 1-2 dages behandling og er nogle gange meget tydelig. For eksempel kan en svær halvsidig lammelse eller voldsom hovedpine forsvinde mere eller mindre.

Strålebehandling kan være en effektiv behandling af spredning til hjernen. Desuden kan man nogle gange behandle spredning af brystkræft til hjernen medicinsk. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®) eller lapatinib (Tyverb®).

Læs mere om behandling af hjernemetastaser:

Hjernemetastaser

Smertelindrende behandling

Hvis kræften spreder sig, er et af de hyppigste symptomer smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.

Man får ofte morfin eller morfinlignede stoffer, da det er de mest effektive midler til at lindre smerter. Behandlingen vil som regel bestå af en kombination af langtidsvirkende medicin og noget medicin, der virker her og nu.

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tage smertelindrende medicin, selv når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet, for at man kan have det så godt som muligt. Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.

Justering af smertelindrende behandling

Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god id løbende at have en ny aftale til en bestemt tid og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon – enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.

Behandling af andre symptomer kan også lindre smerter

Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende medicin og beroligende medicin.

Samtale med psykolog

En anden mulighed er psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen og brug af særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende