Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer og behandling af fjernmetastaser ved brystkræft
Brystkræft kan sprede sig til andre dele af kroppen som fjernmetastaser. Metastaser fra brystkræft ses oftest i knogler, lever, lunge og hjerne.
Forsøg med strålebehandling
Der er flere videnskabelige forsøg i gang, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre strålebehandling af brystkræft. Find aktuelle forsøg her:
Symptomerne på fjernmetastaser afhænger af, hvor i kroppen kræften har spredt sig til:
- Man kan opleve smerter, hvis kræften har spredt sig til knoglerne
- Åndenød, appetitløshed og vægttab kan opstå, hvis kræften har spredt sig til de indre organer
- Hovedpine, synsforstyrrelser og opkastning kan være tegn på spredning til hjernen
Vær opmærksom på, at almene symptomer også kan være en forbigående følgevirkning efter kemoterapi eller strålebehandling i uger og måneder efter behandlingen af den oprindelige knude i brystet.
Valg af medicinsk behandling af brystkræft, der har spredt sig
Der er flere faktorer, der er afgørende for, hvilken behandling der egner sig bedst ved tilbagefald:
- Hvilken del af kroppen der er ramt af tilbagefaldet
- Den tidligere behandling man har fået for sin brystkræft
- Eventuelle østrogenreceptorer i kræftcellerne
- Eventuelle HER2-receptorer på kræftcellerne
- Om man har passeret overgangsalderen
- Ens alder og helbred
Tal med lægen og med familien om valg af behandling
Inden man starter en ny behandling, vil man få en samtale med en læge på kræftafdelingen, hvor man får mere at vide om behandlingen.
Det er ofte en god idé at tage enten familie eller en ven med til samtalen.
Muligheder for behandling af brystkræft med fjernmetastaser
Brystkræft, der har spredt sig til andre organer, kan som regel ikke helbredes.
Det betyder, at nogle må leve med kræften som en kronisk sygdom.
Det er muligt at få behandling med medicin, der virker livsforlængende, giver en bedre livskvalitet og forhindrer alvorlige problemer af sygdommen.
Selvom medicinen ikke kan gøre én rask, kan den – ud over at mindske symptomerne – få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode.
Den medicinske behandling kan være:
- Antihormonbehandling med aromatasehæmmere eller med stoffer, der blokerer østrogenreceptorerne. Kan bruges, hvis kræftcellerne har østrogen-receptorer
- CDK 4/6-hæmmere, som altid gives sammen med et antihormonalt stof
- Kemoterapi
- Antistofferne trastuzumab og pertuzumab, der kan bruges, hvis kræftcellerne har HER2-proteinet
- Et middel kaldet trastuzumab emtasin, som er en kombination af et kemoterapimiddel og trastuzumab
- Tyrosin kinase-hæmmeren lapatinib, der også kan bruges, hvis tumoren er såkaldt 'triple negativ'
Lægen vurderer løbende effekten af behandlingen, og hvor mange bivirkninger man har af behandlingen.
Effekten af behandlingen kan lægerne vurdere ved hjælp af blodprøver og forskellige scanninger.
Hvis behandlingen holder op med at virke, kan man i en del tilfælde have gavn af at skifte til en anden type behandling.
Nogle gange kan der også være brug for at supplere kræftbehandlingen med smertelindrende behandling i form af morfin eller strålebehandling.
Antihormonal behandling til kvinder efter overgangsalderen
I cirka 80 pct. af alle tilfælde af brystkræft indeholder kræftcellerne nogle specielle proteiner (østrogenreceptorer).
Det kaldes, at brystkræften er østrogenreceptor-positiv (ER positiv).
Hvis brystkræftcellerne har disse receptorer, er de følsomme for antihormonbehandling.
Antihormonbehandling kan bestå af stoffer, der hindrer dannelsen af østrogen, de såkaldte aromatasehæmmere (letrozol, anastrozol, exemestan), eller den kan bestå af stoffer, der blokerer virkningen af østrogenet (fulvestrant eller tamoxifen).
Ofte vil letrozol eller fulvestrant være det første stof, man får tilbudt som antihormonbehandling af brystkræft, der har spredt sig.
Hvis man ikke tåler behandlingen, eller hvis den ikke længere virker, kan en anden form for antihormonbehandling komme på tale.
Det er langt fra alle, der får bivirkninger ved antihormonbehandling, og bivirkningerne forsvinder nogle uger efter, at behandlingen stoppes.
Man kan blive behandlet med antihormon, så længe det virker, men behandlingen stoppes, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis man får for svære bivirkninger.
Man får typisk kontrolleret effekten af behandlingen cirka hver 3. måned ved hjælp af bl.a. blodprøver og scanninger.
I en del tilfælde vil man få suppleret behandlingen med letrozol eller fulvestrant med en såkaldt CDK4/6-hæmmer (palbociclib, ribociclib eller abemaciclib).
Disse stoffer øger effekten af den antihormonelle behandling og virker ved at hæmme bestemte enzymer, som øger væksten af kræftcellerne.
Læs mere om antihormonel medicin:
Antihormonal behandling til kvinder før overgangsalderen
Er du endnu ikke gået i overgangsalderen, er det muligt at fjerne dannelsen af østrogen i æggestokkene ved hjælp af strålebehandling eller en kikkertoperation, hvor æggestokkene fjernes.
Kroppens produktion af østrogen kan også hæmmes med antihormonel medicin (luteiniserende hormonagonister), eller med medicin, som blokerer virkningen af østrogen (tamoxifen eller fulvestrant).
Lægen vil tage stilling til, hvilken behandling der er den bedste for dig.
Kemoterapi ved brystkræft, der har spredt sig
Kemoterapi bruges til behandling af tilbagefald af brystkræft, hvis:
- Antihormonbehandling ikke er effektiv
- Brystkræften er østrogenreceptor-negativ og dermed ikke følsom over for antihormonbehandling
Kemoterapien omfatter behandling med mange forskellige stoffer.
Man kan enten få behandling med et stof (det almindeligste) eller i enkelte tilfælde en kombination af flere forskellige stoffer.
De fleste typer kemoterapi får du som indsprøjtning i en blodåre, men nogle former for kemoterapi får du som tabletter.
Man kan få kemoterapien, så længe den virker, men behandlingen bliver stoppet, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis den giver svære bivirkninger.
Man kan i en del tilfælde have gavn af en anden type kemoterapi, hvis den første form for kemoterapi ikke virker længere.
Behandling med HER-2-rettet medicin
Cirka 20 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.
Hvis man har spredning af brystkræft, hvor cellerne er HER2-positive, kan behandling med såkaldt HER-2 rettede stoffer også anvendes.
Det er stofferne trastuzumab, pertuzumab, trastuzumab emtansin og lapatinib.
Stofferne trastuzumab, pertuzumab og lapatinib får man som regel sammen med kemoterapi, da dette giver den største effekt på sygdommen.
Behandling med trastuzumab
Trastuzumab er et biologisk lægemiddel i form af et antistof, der virker ved at hæmme kræftcellernes vækstfaktor HER2.
Behandlingen med trastuzumab er standardbehandling sammen med kemoterapi til alle med HER2-positiv brystkræft med spredning. Stoffet bruges oftest i kombination med kemoterapi, men kan i nogle tilfælde også bruges alene.
Bivirkninger ved trastuzumab
Der plejer kun at være meget få bivirkninger.
En ikke særlig hyppig bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne.
Når man er i behandling med trastuzumab, får man derfor regelmæssigt undersøgt sit hjertes pumpefunktion.
Flere undersøgelser har vist, at påvirkningen af hjertets pumpeevne oftest forsvinder igen, når man ophører med behandlingen.
Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:
Behandling med antistoffet pertuzumab
Pertuzumab er et biologisk lægemiddel i form af et antistof, der virker ved at hæmme kræftcellernes vækstfaktor HER2, som kan bruges i kombination med trastuzumab og kemoterapi.
Behandlingen med pertuzumab er standardbehandling ved første behandling af et tilbagefald. Det gives sammen med trastuzumab og kemoterapi til alle med HER2-positiv brystkræft med spredning.
Bivirkninger ved pertuzumab er ofte lette, men nogle patienter vil opleve kvalme og diarré, ligesom hjertets pumpefunktion i meget sjældne tilfælde kan blive påvirket.
Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:
Behandling med stoffet trastuzumab emtansin
Behandlingen med trastuzumab emtansin vil lægen typisk anvende, når den første behandling med pertuzumab, trastuzumab og kemoterapi ikke længere virker.
Bivirkninger ved trastuzumab emtansin er ofte beskedne, men nogle kan få bivirkninger såsom kvalme, eller forhøjede leverenzymer i blodet og en nedsat mængde blodplader i blodet.
Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:
Behandling med stoffet lapatinib
Hvis man har fremskreden HER2-positiv brystkræft, og kombinationsbehandlingen med trastuzumab og kemoterapi (vinorelbin og taxaner) holder op med at virke, kan man i nogle tilfælde blive tilbudt behandling med stoffet lapatinib.
Lapatinib er en tyrosin kinase-hæmmer, der hæmmer væksten af kræftceller ved at hæmme vækstfaktoren HER2.
Som regel får man lapatinib i kombination med kemoterapistoffet capecitabin. Begge stoffer får man som tabletter.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Knoglemetastaser - spredning af brystkræft til knoglerne
Knoglemetastaser svækker knoglerne og kan give smerter, knoglebrud og kan medføre for meget kalk (calcium) i blodet (hyperkalcæmi).
Kontakt lægen, hvis du oplever:
- Knoglesmerter i mere end 2 uger
- Træthed, kvalme, forstoppelse, tørst og forvirring (symptomer på for meget kalk i blodet, hyperkalcæmi)
Behandling af knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser er primært medicinsk. Det kan være smertestillende medicin, medicin der styrker knoglerne eller behandling af selve kræftsygdommen.
Derudover kan strålebehandling være en meget effektiv smertelindrende behandling.
Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med biologiske lægemidler.
Behandling med de såkaldte bisfosfonater eller stoffet denosumab kan bremse svækkelsen af knoglerne og kan forebygge knoglebrud og sammenfald af knoglerne i rygsøjlen og lindre knoglesmerter.
Bisfosfonater og denosumab nedsætter også indholdet af calcium i blodet ved at reducere nedbrydningen af knoglevæv.
Læs mere om behandling af knoglemetastaser:
Lungemetastaser - spredning af brystkræft til lungerne
Der kan gå tid, inden eventuelle lungemetastaser giver symptomer.
Kontakt lægen, hvis du oplever:
- Tiltagende åndenød
- Vedvarende hoste
- Almene symptomer i form af træthed, manglende appetit og vægttab
- Tilbagevendende lungebetændelse, der er svær at kurere
Man bliver undersøgt for spredning til lungerne ved hjælp af en CT-scanning.
Behandling af lungemetastaser
Spredning af brystkræft til lungerne behandles som regel medicinsk.
Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling, nogle gange i kombination med en såkaldt CDK4/6-hæmmer (palbociclib, ribociclib eller abemaciclib) eller behandling med biologiske lægemidler såsom trastuzumab, pertuzumab, trastuzumab emtansin.
I enkelte tilfælde kan der blive tale om såkaldt stereotaktisk strålebehandling, hvis der kun er en eller to mindre metastaser i lungerne og ingen tegn på metastaser andre steder.
I meget sjældne tilfælde er det muligt at blive opereret, hvis der kun er tale om én til to lungemetastaser.
Lungemetastaser kan medføre væske mellem lungehinderne
Hvis kræften har spredt sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet.
Får man gener på grund af væske mellem lungehinderne, kan det være nødvendigt, at man får fjernet noget af væsken.
Væsken kan tømmes ud fra lungehinden ved en punktur, som oftest foregår ultralydsvejledt (pleuracentese), mens man er lokalbedøvet.
Undersøgelser ved mistanke om lungemetastaser
Er der mistanke om lungemetastaser vil man blive undersøgt ved hjælp af en CT-scanning.
Læs mere om behandling af lungemetastaser:
Levermetastaser - spredning af brystkræft til leveren
Leveren kan heldigvis fungere tilfredsstillende, selvom en større del af den er påvirket af kræft.
De mest almindelige symptomer på spredning til leveren er kvalme, manglende appetit, vægttab og træthed.
Andre symptomer på levermetastaser er:
- Ubehag eller smerter opadtil i maven, hvis leveren er forstørret
- Smerter i den højre skulder (den forstørrede lever og højre skulder har fælles nerveforsyning)
- Gulsot og hudkløe
- Ophobning af væske i bughulen (ascites)
Gulsot
Leveren producerer galde, og hvis levermetastaser blokerer galdegangenes afløb, kan man få gulsot (icterus).
Ved gulsot bliver huden og slimhinderne gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen.
Derudover bliver afføringen lys og urinen mørk.
Hudkløe er almindeligt, når man har gulsot, og skyldes affaldsstoffer, som leveren ikke får udskilt.
Gulsot og væske i bughulen behøver ikke at skyldes levermetastaser
Der kan være mange andre årsager end kræft til, at man får gulsot og væske i bughulen. Men det er vigtigt at blive undersøgt af en læge og finde årsagen.
Undersøgelser ved mistanke om levermetastaser
Er der mistanke om levermetastaser vil man få taget blodprøver, der viser, hvordan leveren fungerer. Derudover vil man få foretaget en ultralydsscanning eller en CT-scanning.
I nogle tilfælde kan PET/CT-scanning eller MR-scanning være aktuel. Man kan også få taget en vævsprøve fra leveren eller blive undersøgt ved en lille operation (laparoskopi).
Behandling af levermetastaser
Spredning af brystkræft til leveren behandles medicinsk.
Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonel behandling - ofte i kombination med en CDK4/6-hæmmer (palbociclib eller ribociclib) - eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab, pertuzumab, trastuzumab eller emtansin.
Ved ophobning af væske i bughulen (ascites) kan lægen tømme bughulen for væske i lokalbedøvelse med et kateter (en lille slange) gennem bugvæggen.
Læs mere om behandling af levermetastaser:
Hjernemetastaser - spredning af brystkræft til hjernen
Ved spredning til hjernen kan trykket i hjernen stige. Dette kaldes hjerneødem.
Symptomerne på øget tryk inde i kraniet kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser.
Hovedpinen bliver ofte bedre i løbet af dagen, men forværres når man hoster eller nyser.
Nogle gange kan den del af kroppen, som kontrolleres af den del af hjernen, hvor metastasen sidder, komme til at fungere dårligere.
Det kan f.eks. medføre nedsat kraft eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben.
Øget tryk i hjernen kan medføre bevidstløshed
Hvis man får symptomer på øget tryk i hjernen, skal man akut søge læge, da ubehandlet stigende tryk i hjernen kan medføre kramper og bevidstløshed.
Symptomerne kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser.
Er der mistanke om hjernemetastaser, bliver man undersøgt ved en neurologisk undersøgelse (bl.a. reflekser og koordination) og en CT- eller MR-scanning.
Øget tryk i hjernen (hjerneødem)
Øget tryk i hjernen (hjerneødem) behandles med binyrebarkhormoner, såkaldte steroider. Binyrebarkhormoner fås som regel som tabletter.
Virkningen af medicinen indtræder efter 1-2 dages behandling og er nogle gange meget tydelig.
For eksempel kan en svær halvsidig lammelse eller voldsom hovedpine forsvinde mere eller mindre.
Strålebehandling kan være en effektiv behandling af spredning til hjernen.
Er der kun én eller ganske få metastaser, kan man i nogle tilfælde behandle med stereotaktisk strålebehandling eller få foretaget en operation, hvor metastasen bliver fjernet.
Spredning af brystkræft til hjernen kan også i meget sjældne tilfælde blive behandlet medicinsk.
Den medicinske behandling kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab eller behandling med proteinkinasehæmmren lapatinib.
Læs mere om behandling af hjernemetastaser:
Smertelindrende behandling
Hvis kræften spreder sig, er smerter et af de mest almindelige symptomer.
Smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Man får ofte morfin eller morfinlignede stoffer, da det er de mest effektive midler til at lindre smerter.
Behandlingen vil som regel bestå af en kombination af langtidsvirkende medicin og noget medicin, der virker her og nu.
I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tage smertelindrende medicin, selv når man ikke føler smerte.
Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet, for at man kan have det så godt som muligt.
Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig og mere hensigtsmæssig.
Justering af smertelindrende behandling
Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen.
Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale til en bestemt tid og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på.
Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon – enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.
Behandling af andre symptomer kan også lindre smerter
Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen.
Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende medicin og beroligende medicin.
Samtale med psykolog
En anden mulighed er psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen og brug af særlige teknikker som for eksempel afspænding, mindfulness og visualisering.
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften er kommet tilbage ofte overvældende for de fleste.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Læs alt om brystkræft
Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.