Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til kræft i bugspytkirtlen

Årsagen til bugspytkirtelkræft er oftest ukendt. Rygning er den bedst kendte årsag. Overvægt, sukkersyge og muligvis også alkohol øger også risikoen. Arvelige forhold kan øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes mutationer, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes mutationerne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft stiger, jo længere tid man har røget, og jo flere cigaretter man har røget om dagen. Cigar- og piberygning øger også risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Når man stopper med at ryge, falder risikoen år for år.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Læs mere om hjælp til rygestop:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Stort alkoholindtag øger muligvis risikoen

Et højt alkoholindtag menes at øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Det er muligvis, fordi et højt alkoholindtag kan frembringe kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Sådan udregner du din BMI

BMI udregnes ved at dividere vægten i kg med højden i meter ganget med sig selv:

Hvis man vejer 90 kg og er 180 cm høj, er ens BMI 90 / (1,8 x 1,8) = 28

Hvis man har et BMI under 25, er man normalvægtig.

Overvægt øger risikoen

Overvægtige personer (BMI større end 25) har en højere risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Risikoen er højere, jo mere overvægtig man er, og der ses især en højere risiko, hvis overvægten sidder på maven..

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Type 2 sukkersyge øger risikoen

Type 2 diabetes øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskning har vist, at sukkersyge i sig selv, også efter der er korrigeret for overvægt, forøger risikoen for kræft i bugspytkirtlen.

Man kender ikke årsagen, men det skyldes formentligt, at ubalancen i blodsukker og insulin har en skadelig virkning på bugspytkirtlen.

Arvelig kræft i bugspytkirtlen er sjælden

Det er sjældent (5-15 pct. af alle tilfælde), at bugspytkirtelkræft er arvelig. Bugspytkirtelkræft kan ses som led i en arvelig sygdom med forekomst af andre (kræft)sygdomme eller som eneste kræftform i familien (kaldet familiær bugspytkirtelkræft).

Der kan være tale om familiær bugspytkirtelkræft, når man har:

Mindst to nære slægtninge med bugspytkirtelkræft, hvoraf mindst et tilfælde er opstået før 50-årsalderen
Mindst tre nære slægtninge med bugspytkirtelkræft

Genet (eller generne) for familiær bugspytkirtelkræft er endnu ikke identificeret, og man kan derfor ikke tilbyde genetisk testning endnu. Bugspytkirtelkræft kan dog ses som led i en række arvelige tilstande.

Andre arvelige tilstande med øget risiko for bugspytkirtelkræft er:

Hereditær pancreatitis (arvelig bugspytkirtelbetændelse)
Arvelig bryst- og æggestokkræft med forandringer især i BRCA1 og 2-genet
Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet (primært blandt svenske og hollandske familier)
Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
Li-Fraumenis syndrom (sjælden tilstand med især knogle- og bindevævskræft (sarkomer), hjernesvulster og brystkræft)
Lynch syndrom (arvelig kræft i tyktarm, livmoder og andre kræftformer, også kaldet HNPCC)
Familiær colonpolypose (massiv forekomst af tarmpolypper)
Cystisk fibrose

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Nogle af generne for disse arvelige tilstande er identificeret, og nogle familier, hvor forekomsten af kræft tyder på en arvelig sygdom, vil derfor kunne tilbydes gentest. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft ved flere at disse tilstande er dog kun moderat eller let forhøjet.

Læs mere om arvelige cancersyndromer:

Arvelige cancersyndromer

Overvejelser før genetisk rådgivning

Det kan være et problem at få en viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gentest), idet der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium.

Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen. På nuværende tidspunkt tilbydes raske personer fra familier med familiær bugspytkirtelkræft screening for bugspytkirtelkræft på Odense Universitetshospital. Screeningen foretages ved hjælp af kikkertultralydsscanning (EUS) - eventuelt suppleret med MR-scanning.

Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)

MR-scanning

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelige forhold

Fysisk aktivitet beskytter måske

Det tyder på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt og dermed mindsker risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskningen er dog endnu begrænset.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Fibre beskytter måske

Der findes ikke mange studier af kostens indflydelse på risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Flere og flere studier tyder dog på, at en kost rig på fibre, hvilket primært er fuldkorn og grøntsager, beskytter.

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft – forsiden

Sidst ændret 18.07.2017

Tekst:

Kommunikationsmedarbejder Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen og overlæge, dr.med. Morten Ladekarl. Begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), Dansk Gruppe for Øvre Gastrointestinale Tumorer under Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Postdoc Louise Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Videnskabelig assistent Kristina Elin Nielsen Petersen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Ph.d.-studerende Anne Kirstine Eriksen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Professor, overlæge og ph.d. i genetik Anne-Marie Gerdes

Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse

Cand.scient. Astrid Knudsen, Tobak, Kræftens Bekæmpelse

Aune et al.: Body mass index, abdominal fatness and pancreatic cancer risk: a systematic review and non-linear dose response meta-analyses if prospective studies. Annals of Oncology, (2012) 23;843-52.

Arslan et al.: Anthropometric measures, body mass index, and pancreatic cancer: a pooled analysis from the Pancreatic Cancer Cohort Consortium (PanScan) Arch.Intern.Med. (2010) 170;791-802.

Hsu et al.: Diabetes and pancreatic cancer. Highlights for the 2011 ASCO Annual Meeting Chicago, IL, USA; June 3-7, 2011, (JOP. J Pancreas (online)(2011) 12;330-333.

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top