Årsager til kræft i bugspytkirtlen
Årsagen til bugspytkirtelkræft er oftest ukendt. Rygning og høj alder er de bedst kendte risikofaktorer. Overvægt, diabetes og muligvis også alkohol kan øge risikoen. Arvelige forhold kan øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Fysisk aktivitet og sund kost nedsætter måske risikoen.
Overvægt øger risikoen
Overvægt er en af de vigtigste risikofaktorer for udviklingen af kræft i bugspytkirtlen.
Overvægt fører ofte til insulinresistens og type 2-diabetes, og der er en højere risiko for bugspytkirtelkræft ved disse tilstande. Man mener, at den øgede mængde insulin, insulinlignende faktor (IGF-1) og østrogen, samt en række inflammations faktorer (TNF-alpha, CRP og IL6) , øger risikoen for kræft.
Læs mere om overvægt og kræft:
Rygning øger risikoen
Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft stiger, jo længere tid du har røget, og jo flere cigaretter du har røget. Når du stopper med at ryge, falder risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Jo flere år du har været røgfri, jo mindre bliver risikoen.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det give dit helbred at blive røgfri. Læs mere her:
Overvejer du at stoppe med at ryge
Stort alkoholindtag øger muligvis risikoen
Man mener, at et højt alkoholindtag øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, mens et lavt indtag af alkohol ikke gør. Dette skyldes sandsynligvis, at et højt alkoholindtag kan frembringe kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Der er også en øget risiko for at få kræft i bugspytkirtlen, hvis man har haft akut bugspytkirtelbetændelse (akut pancreatitis). Men det er usikkert, om dette skyldes rygning og alkohol, der også kan føre til akut bugspytkirtelbetændelse.
Læs mere om alkohol og kræft:
Arvelig kræft i bugspytkirtlen
Hos 10-15 pct. af patienter med bugspytkirtelkræft findes der genetiske varianter, som har medvirket til udviklingen af kræften, men i mange tilfælde er der tale om en kombination af en arvelig sårbarhed og miljømæssige påvirkninger, som rygning og alkoholforbrug.
Familiær bugspytkirtelkræft
Der kan være mistanke om familiær bugspytkirtelkræft, når man har:
- Mindst to nære slægtninge med bugspytkirtelkræft, hvor mindst et tilfældene er opstået før 50-årsalderen
- Mindst tre nære slægtninge med bugspytkirtelkræft
Genetisk rådgivning ved bugspytkirtelkræft anbefales, hvis:
- du bugspytkirtelkræft tidligt eller
- der er mange i familien med bugspytkirtelkræft eller kronisk bugspytkirtelbetændelse
Hvis man ikke kan finde en kendt genetisk årsag i familien, bliver raske familiemedlemmer ikke tilbudt kontrol. Det anbefales, at man undgår at ryge, spiser sundt og varieret og følger Sundhedsstyrelsens råd om alkohol.
Arvelige sygdomme med øget risiko for bugspytkirtelkræft:
- Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet, som påvirker proteinet p16
- Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
- Arvelig bugspytkirtelbetændelse (PRSS1)
- Arvelig bryst- og æggestokkræft med varianter i især BRCA2-genet
- Li-Fraumenis syndrom
- Lynch syndrom (også kaldet HNPCC)
- Familiær Adenomatøs polypose (FAP)
- Cystisk fibrose
Man har fundet de gener, der er knyttet til disse arvelige sygdomme, og nogle familier, der opfylder kriterierne for gen-test, kan derfor få tilbudt en gentest.
Risikoen for at få kræft i bugspytkirtlen er dog kun let til moderat forhøjet ved de fleste af disse sygdomme. Det er især familier med Peutz-Jeghers syndrom eller en CDKN2A (p16) genvariant, der får tilbud om regelmæssige scanninger.
Overvejelser før genetisk rådgivning
I dag tilbydes raske personer fra familier med Peutz-Jeghers syndrom eller en CDKN2A (p16) genvariant regelmæssig kontrol. Undersøgelserne foregår med enten en kikkert-ultralydsscanning eller en særlig MR-scanning.
Det kan være svært at få viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gen-test), fordi der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium. Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen.
Andre arvelige sygdomme med øget risiko for bugspytkirtelkræft er:
- Familiær Adenomatøs polypose (FAP) (sjælden arvelig lidelse med polypper i tyktarmen, som øger risikoen for kræft i tyktarmen)
- Arvelig bryst- og æggestokkræft med forandringer i især BRCA1 og 2-genet
- Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet
- Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
- Li-Fraumenis syndrom (sjælden tilstand med især knogle- og bindevævskræft (sarkomer), hjernesvulster og brystkræft)
- Lynch syndrom (arvelig kræft i tyktarm, livmoder og andre kræftformer, også kaldet HNPCC)
- Familiær colon polypose (massiv forekomst af tarmpolypper)
- Cystisk fibrose
Nogle af generne for disse arvelige tilstande er identificeret, og nogle familier, hvor forekomsten af kræft tyder på en arvelig sygdom, vil derfor kunne tilbydes gentest. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft ved flere af disse tilstande er dog kun moderat eller let forhøjet.
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
Overvejelser før genetisk rådgivning
Det kan være et problem at få en viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gentest), fordi der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium.
Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen. På nuværende tidspunkt tilbydes raske personer fra familier med familiær bugspytkirtelkræft og familier med arvelig bugspytkirtelbetændelse screening for bugspytkirtelkræft på Odense Universitetshospital. Screeningen foretages ved hjælp af kikkert-ultralydsscanning (EUS) - eventuelt suppleret med MR-scanning.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Fysisk aktivitet beskytter måske
Fysisk aktivitet har muligvis en beskyttende effekt mod at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskningen er endnu begrænset.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Fibre beskytter måske
Der findes ikke mange studier af kostens indflydelse på risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Nogle studier peger dog på, at en 'vestlig kost' karakteriseret ved meget kød og mange raffinerede kulhydrater (hvidt brød, hvid pasta, sukker osv.) og færre fiberrige fødevarer som grøntsager og fuldkorn leder til en højere risiko.