Årsager til kræft i bugspytkirtlen

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft stiger, jo længere tid man har røget, og jo flere cigaretter man har røget om dagen. Cigar- og piberygning øger også risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Når man stopper med at ryge, falder risikoen år for år.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Læs mere om hjælp til rygestop:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Stort alkoholindtag øger muligvis risikoen

Et højt alkoholindtag menes at øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Det er muligvis, fordi et højt alkoholindtag kan frembringe kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Arvelig kræft i bugspytkirtlen er sjælden

Det er sjældent (5-15 pct. af alle tilfælde), at bugspytkirtelkræft er arvelig. Bugspytkirtelkræft kan ses som led i en arvelig sygdom med forekomst af andre (kræft)sygdomme eller som eneste kræftform i familien (kaldet familiær bugspytkirtelkræft).

Genet (eller generne) for familiær bugspytkirtelkræft er endnu ikke identificeret, og man kan derfor ikke tilbyde genetisk testning endnu. Bugspytkirtelkræft kan dog ses som led i en række arvelige tilstande. 

Andre arvelige tilstande med øget risiko for bugspytkirtelkræft er:

• Hereditær pancreatitis (arvelig bugspytkirtelbetændelse)
• Arvelig bryst- og æggestokkræft med forandringer i især BRCA1 og 2-genet
• Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet (primært blandt svenske og hollandske familier)
• Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
• Li-Fraumenis syndrom (sjælden tilstand med især knogle- og bindevævskræft (sarkomer), hjernesvulster og brystkræft)
• Lynch syndrom (arvelig kræft i tyktarm, livmoder og andre kræftformer, også kaldet HNPCC)
• Familiær colonpolypose (massiv forekomst af tarmpolypper)
• Cystisk fibrose

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke fregner på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Nogle af generne for disse arvelige tilstande er identificeret, og nogle familier, hvor forekomsten af kræft tyder på en arvelig sygdom, vil derfor kunne tilbydes gentest. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft ved flere af disse tilstande er dog kun moderat eller let forhøjet.

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Overvejelser før genetisk rådgivning

Det kan være et problem at få en viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gentest), idet der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium.

Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen. På nuværende tidspunkt tilbydes raske personer fra familier med familiær bugspytkirtelkræft screening for bugspytkirtelkræft på Odense Universitetshospital. Screeningen foretages ved hjælp af kikkertultralydsscanning (EUS) - eventuelt suppleret med MR-scanning.

Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)

MR-scanning

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelige forhold

Fysisk aktivitet beskytter måske

Det tyder på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt og dermed mindsker risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskningen er dog endnu begrænset.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Fibre beskytter måske

Der findes ikke mange studier af kostens indflydelse på risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Flere og flere studier tyder dog på, at en kost rig på fibre, hvilket primært er fuldkorn og grøntsager, beskytter.

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft – forsiden