Årsager til kræft i bugspytkirtlen

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft stiger, jo længere tid man har røget, og jo flere cigaretter man har røget . Cigar- og piberygning øger også risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Når man stopper med at ryge, falder risikoen.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Læs mere om hjælp til rygestop:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Stort alkoholindtag øger muligvis risikoen

Man mener, at et højt alkoholindtag øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Det er muligvis, fordi et højt alkoholindtag kan frembringe kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Arvelig kræft i bugspytkirtlen

5-15 pct. af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft (adenocarcinom i bugspytkirtlen) skyldes arv. Det kan opstå som en arvelig sygdom, fordi der er andre (kræft)sygdomme i familien der øger risikoen for at få bugspytkirtelkræft. Eller det kan opstå som arvelig sygdom, fordi det er den eneste kræftform i familien - så kaldes det familiær bugspytkirtelkræft.

Familiær bugspytkirtelkræft.

Der kan være tale om familiær bugspytkirtelkræft, når man har:

• Mindst to nære slægtninge med bugspytkirtelkræft, hvoraf mindst et tilfælde er opstået før 50-årsalderen
• Mindst tre nære slægtninge med bugspytkirtelkræft

Genet (eller generne) for familiær bugspytkirtelkræft er endnu ikke identificeret. Man kan derfor endnu ikke få genetisk testning, der viser om man er i fare for at udvikle familiær bugspytkirtelkræft. 

Andre arvelige sygdomme med øget risiko for bugspytkirtelkræft er:

• Hereditær pancreatitis (arvelig bugspytkirtelbetændelse)
• Arvelig bryst- og æggestokkræft med forandringer i især BRCA1 og 2-genet
• Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet (primært blandt svenske og hollandske familier)
• Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
• Li-Fraumenis syndrom (sjælden tilstand med især knogle- og bindevævskræft (sarkomer), hjernesvulster og brystkræft)
• Lynch syndrom (arvelig kræft i tyktarm, livmoder og andre kræftformer, også kaldet HNPCC)
• Familiær colonpolypose (massiv forekomst af tarmpolypper)
• Cystisk fibrose

Nogle af generne for disse arvelige tilstande er identificeret, og nogle familier, hvor forekomsten af kræft tyder på en arvelig sygdom, vil derfor kunne tilbydes gentest. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft ved flere af disse tilstande er dog kun moderat eller let forhøjet.

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Overvejelser før genetisk rådgivning

Det kan være et problem at få en viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gentest), idet der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium.

Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen. På nuværende tidspunkt tilbydes raske personer fra familier med familiær bugspytkirtelkræft screening for bugspytkirtelkræft på Odense Universitetshospital. Screeningen foretages ved hjælp af kikkertultralydsscanning (EUS) - eventuelt suppleret med MR-scanning.

Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)

MR-scanning

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelige forhold

Fysisk aktivitet beskytter måske

Det tyder på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt og dermed mindsker risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskningen er dog endnu begrænset.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Fibre beskytter måske

Der findes ikke mange studier af kostens indflydelse på risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Flere og flere studier tyder dog på, at en kost rig på fibre, hvilket primært er fuldkorn og grøntsager, beskytter.

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft – forsiden