Familieweekender
Børnefamilier ramt af kræft har mulighed for at komme på familieweekend med andre i samme situation. Opholdene er gratis.
Hvad er familieweekender?
Kræftens Bekæmpelse arrangerer gratis familieweekender for kræftramte familier. Her er der plads til fællesskab, nærvær og gode samtaler, både i familien og med andre familier, der er i samme situation. Samtidig er weekenderne et pusterum fra en krævende hverdag, hvor der også er tid til forkælelse, hygge og oplevelser, som ikke nødvendigvis har noget med kræft at gøre.
Alle weekenderne er gratis. Man skal dog selv sørge for transport til og fra opholdstedet.
Hvem kan deltage?
Familieweekenderne er for kræftramte familier. I nogle tilfælde kan der være specifikke kriterier.
Opholdene er åbne for familier fra hele landet, og I er velkomne til at tilmelde jer den weekend, der passer jer bedst – uanset hvor I bor.
Deltagelse kræver en afklarende samtale, hvor I sammen med en rådgiver ser på, om tilbuddet passer til netop jeres familie. Det er rådgiverne, der sammensætter det endelige deltagerhold på den enkelte weekend.
Hvis I som familie er interesserede i at deltage eller blot er nysgerrige på, om det er noget for jer, er I meget velkomne til at kontakte den rådgivning, som varetager weekenden.
Du kan læse meget mere om kriterierne, og hvem der varetager de aktuelle familieweekender herunder.
Familieweekender 2026
Andre familietilbud
"Det er en kæmpe befrielse at møde andre familier"
Aleksander Nygaard Hansen er 38 år gammel. Han er gift med Ditte på 34 år og far til Isabella på 11 og Valdemar på 9 år. Og så er han uhelbredelig syg af kræft. Familien er stadig ved at lande på benene i den nye hverdag med kræft, og hvad det betyder for deres liv. Især børnene har savnet at møde andre børn i samme situation. Derfor har familien glædet sig meget til at skulle på familieweekend med Kræftens Bekæmpelse.
Læs hele fortællingenKræftlinjen
Du kan få gratis, professionel rådgivning på Kræftlinjen. Ring til os på 80 30 10 30 eller skriv via chatrådgivningen. Kræftlinjen har åbent alle hverdage kl. 9-21 og kl. 12-17 i weekenden. Kun lukket på helligdage.
KræftlinjenKræftrådgivninger i hele landet
Du kan få rådgivning og deltage i aktiviteter sammen med andre, der har kræft inde på livet, i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Kræftrådgivningerne ligger ofte tæt på de kræftbehandlende sygehuse, og du er velkommen til at kigge forbi. Find nærmeste her.
Kræftrådgivninger