Hvordan påvirker ultraforarbejdede fødevarer din sundhed?
Bla bla bla
Der bliver forsket mere og mere i sammenhængen mellem ultraforarbejdede fødevarer og risikoen for sygdomme. Meget af forskningen om emnet er baseret på befolkningsstudier, hvor man følger en stor gruppe mennesker over tid og undersøger, hvordan f.eks. ultraforarbejdede fødevarer påvirker risikoen for at udvikle bestemte sygdomme.
Forskningen viser, at et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med øget risiko for mere end 40 alvorlige sygdomme og tilstande f.eks.:
- Kræft i tyktarmen
- Type 2-diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Overvægt og vægtstigning
- Fedtlever
- Psykiske sygdomme som depression og angst
Overordnet viser forskningen også, at jo flere ultraforarbejdede fødevarer, man spiser og drikker, jo større risiko for sygdom.
Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt, hvorfor og hvordan ultraforarbejde mad- og drikkevarer har en negativ påvirkning på vores sundhed, men der er flere forklaringer og hypoteser i spil. De ultraforarbejde fødevarer har ofte et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt. De mætter heller ikke i samme udstrækning som ikke-forarbejdede fødevarer. De smager også typisk godt og er lette at spise, så vi kommer nemt til at spise flere kalorier, end vi har brug for.
Forskning peger også på, at de industrielle processer som anvendes til at fremstille de ultraforarbejdede fødevarer og de forskellige tilsætningsstoffer som er i produkterne, kan spille en rolle. F.eks. er der meget der tyder på at emulgatorer kan påvirke tarmen og dens bakterier, så bakterierne kan trænge ind i kroppen og medføre kronisk inflammation i kroppen som kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft.
Men da der indgår utroligt mange forskellige industrielle forarbejdningsmetoder og tilsætningsstoffer i ultraforarbejdede fødevarer, er det vanskeligt at klarlægge hvilken betydning den enkelte faktor, har af betydning for kroppen og risiko for sygdom.