Screening for lungekræft
Vi screener ikke for lungekræft i dag. Men en europæisk undersøgelse har vist, at screening kan finde lungekræft tidligt hos personer med et stort forbrug af tobak. Et nyt pilotprojekt i Region Syddanmark vil i 2024-2026 undersøge fordele og ulemper ved at screene for lungekræft.
Hvem har gavn af screening for lungekræft?
Screening for lungekræft kan gavne personer, der har eller har haft et stort forbrug af tobak, fordi de har en høj risiko for at udvikle lungekræft. I Danmark er tobak hovedårsag til mere end 80 pct. af alle tilfælde af lungekræft, og det er den næst hyppigste kræftsygdom i Danmark.
Selvom behandlingen af lungekræft er forbedret, dør mange stadigvæk af sygdommen, fordi den ofte opdages sent. Hos ca. 45 pct. af patienterne har kræften spredt sig til andre steder i kroppen, når de får diagnosen. Screening kan hjælpe med at stille diagnosen tidligt. Tidlig diagnose vil føre til en mere skånsom behandling, bedre overlevelse og færre senfølger.
Pilotprojekt på Fyn om screening for lungekræft
Screening for lungekræft bliver afprøvet i et pilotprojekt i årene 2024-2026 hos 1.000 borgere med et stort tobaksforbrug. Formålet er at finde lungekræft tidligt. Erfaringerne fra pilotprojektet vil på sigt afgøre, om screening for lungekræft skal indføres i Danmark.
Pilotprojektet finder sted i Region Syd, nærmere bestemt på Fyn. Odense Universitetshospital står for at gennemføre pilotprojektet, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen. De første invitationer blev sendt ud i juli 2024.
Pilotprojektet skal overordnet indsamle viden om og erfaringer med at invitere storrygere til screening, med at organisere selve screeningsprogrammet samt vurdere de afledte organisatoriske omkostninger, herunder forbrug af ressourcer i sundhedsvæsenet.
Blandt de 1.000 deltagere forventes det, at der i de første to år vil være hhv. 23 og 14, der bliver henvist til et kræftpakkeforløb og hhv. 9 og 6, der får diagnosen lungekræft – altså lidt under 1 pct. af deltagerne.
Hvem bliver inviteret til at deltage i pilotprojektet?
Borgere i alderen 60-74 år bliver inviteret til at deltage i pilotprojektet. Invitationen kommer i e-Boks. Borgere, der ikke har e-Boks, bliver inviteret med almindelig post.
Kun borgere med et stort tobaksforbrug, eller som er stoppet med at ryge inden for de seneste 10 år, kan deltage. At have et stort tobaksforbrug – også omtalt som 30 pakkeår eller mere – vil sige, at deltagerne skal have røget mindst 20 cigaretter om dagen i 30 år.
Borgere, der har en kræftsygdom, er blevet CT-scannet inden for de sidste 12 måneder eller regelmæssigt får CT-scannet lungerne kan ikke deltage.
Hvad indebærer det at deltage i pilotprojektet?
Før man kan tage del i projektet, skal man naturligvis orienteres om, hvad det indebærer, og give skriftligt samtykke. Deltagerne kan til enhver tid trække sig ud af projektet igen.
Den første undersøgelse er en lav-dosis CT-scanning af brystkassen. Desuden får man en lungefunktionsundersøgelse. Deltagerne vil blive tilbudt CT-scanning af lungerne 3 gange i løbet af pilotprojektet. Man skal desuden ved begyndelsen og afslutningen af projektet besvare spørgeskemaer om rygestatus, livskvalitet, og hvad man synes om at deltage i projektet.
Mulige svar på CT-scanningen
Hvis lungerne ser normale ud, bliver man inviteret til ny CT-scanning et år senere. Man bliver desuden opfordret til at tilmelde sig et gratis rygestop-kursus, hvis man ikke allerede er i gang med det.
Hvis scanningen giver mistanke om lungekræft, bliver man indkaldt til flere undersøgelser som led i en såkaldt kræftpakke.
Hvis scanningen giver mistanke om en anden kræftsygdom en lungekræft, bliver man også indkaldt til flere undersøgelser som led i en såkaldt kræftpakke.
Hvis scanningen giver mistanke om anden sygdom, der dog ikke er kræft, bliver man rådet til at kontakte sin egen læge.
Hvor foregår pilotprojektet?
I pilotprojektet indgår faste scanningssteder i Odense og Svendborg. Desuden er der tilknyttet midlertidige scannings-enheder på Langeland og i Bogense. Det er ikke muligt at møde op uden forudgående aftale.
Screening kan medføre, at færre dør af lungekræft
NELSON studiet er en europæisk undersøgelse af screening for lungekræft. NELSON studiet viser, at screening med lavdosis CT-scanning kan finde lungekræft tidligere hos borgere, som har eller har haft et stort forbrug af tobak.
NELSON studiet er den hidtil næststørste lodtrækningsundersøgelse. Det viser bl.a., at screening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft med op til 24 pct. hos mænd og måske mere hos kvinder. Flest mænd blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Derfor kan den ikke vise resultatet for kvinder med statistisk sikkerhed.
Er CT-scanning den bedste metode?
Flere undersøgelser har vist, at lavdosis CT-scanning er en bedre metode til at screene for lungekræft end et almindeligt røntgenbillede af lungerne eller analyse af lungesekret. Desværre finder CT-scanning også mistænkelige pletter på lungerne, som ikke er kræft. Det skaber naturligvis bekymring, indtil mistanken om lungekræft kan afkræftes. Det er vigtigt, at lægerne har den nødvendige viden, uddannelse og teknik til at følge op på mistænkelige fund.
Rygestop bør være en naturlig del af screening for lungekræft. Rygestop nedsætter nemlig risikoen for at få lungekræft og for at få tilbagefald.
Det mener Kræftens Bekæmpelse om screening for lungekræft
Screening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft. Det har en stor europæisk undersøgelse vist. Kræftens Bekæmpelse bakker op om pilotprojektet i Region Syddanmark, der i 2024-2026 skal afprøve screening for lungekræft, før det bliver et landsdækkende tilbud. Hvis vi skal undgå lungekræft i fremtiden, er det dog fortsat vigtigst med hjælp til rygestop og at forebygge, at børn og unge begynder at ryge.