Gå til sygdomsliste

Fordele og ulemper ved screening for brystkræft

Der er fordele og ulemper ved alle undersøgelser. Også ved mammografiscreening. Kræftens Bekæmpelse anbefaler mammografiscreening, som betyder, at flere kvinder overlever brystkræft. Men der er også ulemper, bl.a. såkaldt falske svar.

Kvinde får mammografi

Fordele ved mammografiscreening

Mammografiscreening har medført, at færre kvinder dør af brystkræft, og flere kvinder end tidligere overlever sygdommen. Med en mammografi kan man opdage millimeter små forandringer i brystet og dermed stille diagnosen tidligt. Jo mindre knuden er, desto større er chancen for, at kræften ikke har spredt sig. Det betyder, at flere kvinder kan få en brystbevarende operation og en mere skånsom efterbehandling. Det kan øge livskvaliteten på lang sigt.

Fordelene er:

  • Tidlig diagnose
  • Bedre overlevelse
  • Mindre indgreb og mulighed for brystbevarende operation
  • Mindre risiko for medicinsk efterbehandling
  • Beroligelse for de kvinder, der bliver '”frikendt'”

Ulemper ved mammografiscreening

Ingen undersøgelse kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke mammografi. Derfor kan der være en række ulemper forbundet med screeningen:

  • Risiko for såkaldt falske svar
  • Risiko for overbehandling
  • Risiko for strålefare
  • Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst

Risiko for såkaldt falske svar

Hvis røntgenbilledet viser en forandring i brystet, som giver lægerne mistanke om kræft, skal kvinden undersøges igen. Mistanken om kræft kan først be- eller afkræftes efter nærmere undersøgelser. Hvis den ny undersøgelse viser, at kvinden ikke har brystkræft, kaldes det et falsk positivt svar.

Størstedelen af de genindkaldte kvinder bliver 'frikendt' efter en klinisk mammografi, eventuelt suppleret med en celle- eller vævsprøve. I enkelte tilfælde skal hele knuden fjernes og undersøges, før mistanken om kræft kan afkræftes.

Det kan ske, at en knude eller en kræftforandring i brystet ikke vises på røntgenbilledet. Selvom den er der. I nogle tilfælde skyldes det menneskelige eller tekniske fejl: En forandring i brystet kan være blevet overset, eller måske viser røntgenbilledet ikke den del af brystet, hvor knuden sidder. Desuden vil nogle kræftknuder være så små, at det endnu ikke er muligt at se dem på mammografi.

Risiko for overbehandling

Forstadier udgør mellem 10 og 20 pct. af de brystkræfttilfælde, der opdages ved mammografiscreening i Danmark. Der er altså nogle forstadier, der måske aldrig ville være blevet til kræft, selvom de ikke var blevet behandlet. Disse tilfælde kaldes overbehandling. Men da lægerne ikke på forhånd kan sige, hvilke forstadier der vil udvikle sig til kræft, og hvilke der ikke vil udvikle sig, vil kvinden blive tilbudt behandling.

Risiko for strålefare

Ved mammografien får brystet en lille dosis røntgen. Der er en minimal risiko for at få brystkræft ved mammografi. Den lille risiko for at få brystkræft som følge af stråledosis ved mammografien skal holdes op imod, at brystkræft hvert år rammer cirka 4.900 kvinder i Danmark.

Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst

Kvinder i alderen 50-69 år tilbydes mammografiscreening alene på grund af deres alder. Halvdelen af de kvinder, der får brystkræft, er nemlig mellem 50 og 70 år. De bliver altså ikke indkaldt pga. symptomer eller mistanke om sygdom. Nogle kvinder synes da også, at det er underligt at blive undersøgt for en sygdom, når de føler sig sunde og raske.

Mellem to og fem pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt. Nogle af dem bliver unødigt bange og bekymrede for, om de faktisk har kræft. Jo længere tid der går inden den ny undersøgelse, desto mere bekymret kan kvinden nå at blive. Der kan gå noget tid, før sygdomsangsten forsvinder igen. Også selvom forandringen eller knuden i brystet viser sig at være godartet.