Gå til sygdomsliste

Screening for prostatakræft

Man screener ikke for prostatakræft i Danmark, for der findes ikke en test, der er sikker nok.

Screening for kræftsygdomme betyder, at færre dør af kræft, fordi screening kan fremrykke tidspunktet for diagnosen, så sygdommen kan behandles tidligere. Det øger chancen for at blive helbredt.

Organiseret screening for prostatakræft, uden for videnskabelige undersøgelser, er ikke indført nogen steder i verden. I de nordiske lande anbefaler man ikke screening for prostatakræft. I dag er der dog mange raske mænd, der får taget en blodprøve for at måle mængden af PSA i blodet. PSA står for Prostata Specifikt Antigen. Indholdet af PSA i blodet kan sige noget om sandsynligheden for at have kræft i prostata.

Forhøjet PSA skyldes ikke kun kræft

Et højt PSA-tal kan skyldes andre sygdomme end kræft - f.eks. betændelse i prostata og urinblæren. At undersøge mængden af PSA i blodet er altså ikke sikker nok som metode og er ikke god nok til at udpege, hvem der har kræft og hvem, der vil have gavn af behandling.

30-50 pct. af tilfældene af prostatakræft er ikke livstruende. Der kan være mange bivirkninger ved behandlingen. Derfor vil lægerne i hvert enkelt tilfælde nøje afveje, om risikoen for alvorlige bivirkninger vil være større end muligheden for helbredelse.

Nogle mænd med kræft i prostata får ikke gener af sygdommen og behøver derfor ikke behandling. Prostatakræft rammer mænd i en relativt høj alder, og mange dør derfor af andre årsager, fordi sygdommen udvikler sig langsomt.

Måling af PSA hos mænd med symptomer

Måling af PSA anbefales derimod i udredningen af symptomer fra urinvejene, f.eks. problemer med at lade vandet, blod i urinen eller i sædvæsken, knoglesmerter og før behandling for forstørret prostata, eller hvis man har prostatakræft i familien.

Før måling af PSA bør man være nøje orienteret om og også diskutere med lægen, hvad konsekvensen af undersøgelsen vil være.

Falske svar

Ingen undersøgelser er 100 pct. sikre, heller ikke screeningsundersøgelser. Man taler om henholdsvis falsk positive og falsk negative svar.

Falsk positive svar: Når mænd, som ved screening har forhøjet PSA, undersøges nærmere, viser det sig, at kun 20-40 pct. af dem har prostatakræft. De resterende 60-80 pct. har et forhøjet PSA-tal men har ikke prostatakræft. Det betyder, at mange mænd kan blive udsat for unødvendigt ubehag og risiko samt sygeliggørelse i forbindelse med undersøgelser, hvis alle mænd skal screenes.

Falsk negative svar: Nogle mænd med prostatakræft har et lavt PSA-tal. Det betyder, at de får at vide, at de ikke er syge, selvom de faktisk har prostatakræft.

Arvelighed

Prostatakræft kan være arvelig. En mand, der har en eller flere nære slægtninge med prostatakræft, har øget risiko for at udvikle prostatakræft. To mandlige slægtninge med sygdommen øger risikoen 10 gange i forhold til mænd uden prostatakræft i familien. Til nære slægtninge regnes far, farbror, farfar, bror, morfar og morbror.

Mænd med mere end en nær slægtning med prostatakræft anbefales derfor at få kontrolleret deres PSA-tal og få foretaget fingerundersøgelse af prostata fra 50-års-alderen. Ellers skal man starte senest 5 år før den alder, hvor familiemedlemmerne fik prostatakræft eller 10 år før alderen, hvor den pårørende fik konstateret metastaser fra prostatakræft. Hvis PSA-tallet er forhøjet, vil lægen tage vævsprøver fra prostata. Man ved dog ikke, om den tidlige opsporing og dermed behandling ændrer sygdomsforløbet for disse mænd.

Problemer ved at undersøge mænd for forhøjet PSA ved screening:

Mange mænd har et forhøjet PSA-tal, selvom de ikke har prostatakræft.

Mange mænd får derfor taget en vævsprøve, selvom de ikke har prostatakræft.

Mange af de mænd, som får konstateret sygdommen tidligt, bliver ikke syge af prostatakræft, men når at dø af andre årsager.

Hos nogle udvikler sygdommen sig langsomt.

Mænd, der får stillet diagnosen tidligt, har en risiko for at blive overbehandlet og skulle døje med mange bivirkninger.

Behandling af prostatakræft

Selv hvis man stiller diagnosen tidligt, er den optimale behandling af prostatakræft ikke fastlagt.

Allerførst skal man finde ud af, om behandling overhovedet er nødvendig. Sygdommen har et langt forløb og giver ikke altid symptomer. Det vil sige, at mange mænd ikke får væsentlige symptomer fra deres prostatakræft.

For nogle mænd vil jævnlige kontroller derfor være en bedre løsning end en egentlig behandling.

Læs mere:

Hvad kan PSA-tallet bruges til?