Gå til sygdomsliste

Nikotin

Nikotin er et giftstof, der dannes i tobaksplanten. Det blev tidligere brugt som insektgift. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og findes i cigaretter, cigarer, snus, e-cigaretter og i rygestopmedicin.

Nikotin er et giftstof

Nikotin er et giftstof, som dannes i tobaksplanter til forsvar mod insekter. Det har tidligere været anvendt som sprøjtegift i landbruget. 

Nikotin findes i tobaksprodukter, e-cigaretter (e-væske), snus og i nikotinprodukter til rygestop f.eks. tyggegummi og plastre.

Optagelse af nikotin i kroppen

Lungerne
Man optager nikotin via lungerne, når man ryger tobak eller indånder tobaksforurenet luft. Nikotinen trænger ud i blodbanen og når hurtigt ud i kroppen og op til hjernen. Nikotin-indholdet i en cigaret siger ikke nødvendigvis noget om, hvor meget man optager i kroppen og kan måle i blodet. Det skyldes, at selve optaget af nikotinen er afhængigt af en række forskellige ting: Hvordan man ryger cigaretten, røgens indhold af forskellige kemiske stoffer mm. 

Mundhulen
Nikotin fra tyggegummi, tyggetobak og snus optages især gennem mundhulen.

Huden
Nikotin kan optages gennem huden fra f.eks. nikotinplastre, eller hvis man ved et uheld spilder e-væske eller er i kontakt med tobaksblade.

Nikotin er afhængighedsskabende
Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylcholin. Acetylcholin er et naturligt signalstof i kroppen med mange vigtige funktioner herunder kommunikationen mellem nerveceller. Nikotinen påvirker også resten af kroppen og får eksempelvis pulsen og blodtrykket til at stige.

Kroppen vil forsøge at modvirke påvirkningen fra nikotin. Rygerne udvikler derfor 'neuroadaptation', hvilket betyder, at rygerens nervesystem indstiller sig på konstant at få tilført nikotin. Holder rygeren op med at ryge, vil nervesystemet "skrige" efter nikotin, og der opstår ofte stor trang til røg (afhængighed). Det er en af grundene til, at det kan være svært at holde op med at ryge.

Nogle vælger at dæmpe abstinenserne ved at bruge plastre og lignende med nikotin.

Nikotinprodukter

Nikotinen spredes ud i hele kroppen

Nikotinen fordeles ud i hele kroppen, i lever, nyre, milt, lunger og hjerne. Den ophobes i mavesyre, spyt, brystmælk og muskler. Hos gravide kan nikotinen måles i fosterblod og fostervand. 

Nikotinforgiftning

Nikotinforgiftning kan opstå som følge af rygning eller hvis børn spiser cigaretter eller skod. Nikotinholdig e-væske kan også give forgiftning, hvis den kommer i munden. Også hudkontakt med nikotin kan føre til forgiftning. Det er set hos tobaksarbejdere, der ved et uheld har fået nikotinholdig insektgift på hud eller tøj, eller hvis nikotinholdig e-væske spildes på huden.

Børn bliver forgiftede af meget små doser nikotin

Hos små børn ses symptomer på nikotinforgiftning allerede ved 1-2 mg nikotin. Hvis et barn har spist mere end en halv cigaret, har tygget nikotintyggegummi eller har fået nikotinholdig e-væske på huden eller i munden, bør man straks søge læge eller skadestue.

Nikotinforgiftning

Symptomer på nikotinforgiftning kan ses efter kort tid og optræder hurtigere, når nikotinen indtages som væske. Forgiftningssymptomer:

  • Brændende fornemmelse i mund og hals
  • Opkastninger
  • Diarré
  • Mavesmerter
  • Spytflåd
  • Hjertebanken
  • Uro
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Syns- og høreforstyrrelser
  • Svimmelhed


Ved alvorlige forgiftninger ses nedsat puls, kramper, nedsat blodtryk, koma og død. Hvor meget nikotin der skal til, før man får symptomer på nikotinforgiftning og i værste fald en dødelig dosis, afhænger af, hvor stor en dosis man får, hvordan nikotinen kommer ind i kroppen (f.eks. mundhulen, huden eller lungerne) samt hvor lang tid man udsættes for nikotinen. Det afhænger også af, om man i forvejen ryger eller bruger nikotinprodukter, og det afhænger af ens vægt. F.eks. bliver koncentrationen af nikotin meget høj i et lille barn.

Hvad er en dødelig dosis nikotin?

WHO angiver, at en dødelig dosis for en voksen er 60 mg ren nikotin (0.5 – 1 mg nikotin/kg kropsvægt), men det er svært at fastlægge en præcis grænse for, hvor meget nikotin man kan indtage, før der indtræder forgiftning eller en dødelig dosis.

Det er meget forskelligt fra person til person, afhængigt af tilvænning (nikotintolerance), kropsvægt og måden nikotinen optages på.

Nikotin som insektgift i USA

I USA blev den sidste nikotinholdige insektgift (et 'rygemiddel') forbudt i 2008 pga. risikoen for helbredsskader blandt arbejderne, der både indåndede nikotinrøgen og risikerede at få nikotin på huden. Man var også bekymret for sundhedsskaderne hos de mennesker, som besøgte drivhusene for at købe blomster - og som dermed indåndede gammel nikotinrøg og risikerede at optage nikotinen gennem huden, når de rørte ved de nikotinbehandlede blade. Nikotingifte er tidligere blevet solgt under handelsnavne som "”Tobacco dust”".

Green tobacco sickness

Green tobacco sickness er en erhvervssygdom, hvor arbejdere, som høster tobaksblade, optager nikotin gennem huden, formentlig når de kommer i kontakt med nikotin i dugdråber på tobaksplantens blade. Derved får de symptomer som ved akut nikotinforgiftning. Arbejdere, der ryger eller bruger andre nikotinprodukter, oplever ikke disse symptomer, fordi de har udviklet tolerance over for nikotin.

Nikotin som insektgift i danske drivhuse

I Danmark blev nikotin anvendt som sprøjtegift mellem 1956 og 1987. Nikotinholdige gifte blev ikke godkendt efter nye regler om pesticider fra 1987, bl.a. fordi det er meget giftigt.

Nikotin blev anvendt som insektgift i væksthuse og drivbænke enten som ”rygemiddel” eller som sprøjtegift. I 1965 var der godkendt to nikotinrygemidler: ”Apa Fumus Nicotin”-rygestrimmel med 2 g nikotin pr. strimmel, og ”Nicotin Smoke” med 20 % nikotin. Man hængte strimlerne op i væksthuset, satte ild til dem og lukkede væksthusene, til midlet havde virket.

Der var godkendt to sprøjtegifte med produktnavnet ”Nicotin 80 %”. Anvendelse af giftene krævede Landbrugsministeriets tilladelse, og man skulle bruge maske med kombineret gas- og finstøvfilter. I perioden fra 1956-1968 blev der anvendt ca. 1.000 kg nikotin om året i Danmark.

Nikotin og fosterskader

Nikotin transporteres fra moderens blod via moderkagen og over i fosterets krop, hvor det binder sig til cellerne i fosterets umodne lunger. Det kan påvirke udviklingen af lungerne og give dårligere lungefunktion hos barnet.

Hvis et foster udsættes for nikotin, kan det få varige konsekvenser for hjernens udvikling, og det øger risikoen for, at barnet bliver født for tidligt eller er dødfødt.

Kilder

Cameron et al. Variable and potentially fatal amounts of nicotine in e-cigarette nicotine solutions. Tobacco Control 2013 Feb 18

de Landoni JH. WHO on behalf of International Programme on Chemical Safety (Inchem). Nicotine: retrieved May 31 2012. 1991.

Giftlinjen: Kemikalielisten, senest opdateret 23. september 2011, tilgået 17. januar 2014.

Mayer: How much nicotine kills a human? Tracing back the generally accepted lethal dose to dubious self-experiments in the nineteenth century. Arch Toxicol January 2014, 5-7

McGuigan M. Nicotine. In: Dart R, editor. Medical Toxicology. 3 ed. Philadelphia: Lippincott, Williams & Wilkins; 2004. 601-604.

Miljøstyrelsen, herunder Giftnævnets oversigt over klassificerede bekæmpelsesmidler, 1965, Landbrugets Informationskontor.

US Department of Health and Human Services: Nicotine Addiction – a report by the Surgeon General, 1988

US Department of Health and Human Services: Nicotine in: The Health Consequences of Smoking, 50 years of progress – A report of the Surgeon General, 2014.

United States Environmental Protection Agency. Reregistration Eligibility Decision for Nicotine. 2008. United States Environmental Protection Agency Nicotine Reregistration Eligibility Decision Team Office of Pesticide Programs.

 

Røgfri Baby

I tvivl? Røg eller Røgfri baby

Hjemmesiden Røgfri Baby giver støtte til gravide, der gerne vil  stoppe med at ryge.

Røgfri Baby