Gå til sygdomsliste

Frivillige sundhedsformidlere

Sundhedsformidlere er unge frivillige, der gratis holder rygestopevents på ungdomsuddannelser, underviser de ældste elever i grundskolen og sætter snakken om rygning i gang på forældremøder.

Rygestopevents på ungdomsuddannelser

Formålet med rygestopevents er at tale med unge om rygning, at få dem til at tænke over deres rygevaner og motivere dem til rygestop. På eventen er der øvelser og aktiviteter, der udfordrer elevernes rygning og sundhedsformidlerne introducerer appen XHALE, som hjælper unge med at kvitte smøgerne. Events kan også supplere undervisning om rygning på grundskoler.

Eksempler på eventaktiviteter:

  • Kuliltemåling
  • Quiz
  • Udfordring mellem venner
  • Alternativer til rygepausen

Se videoklip fra event med sundhedsformidlere her

Du kan også selv holde events. Hent eventvejledningen her

Frivillige

Rygestopevent på SOPU, København V

Undervisning i 7.-9. klasse

Sundhedsformidlernes undervisning i de ældste skoleklasser varer 1,5 time, men kan tilrettelægges efter behov. Undervisningen har fokus på dialog og elevinddragelse. Eksempler på temaer i undervisningen:

  • Rygning og identitet
  • Gruppepres og flertalsmisforståelser
  • Kompetencer til at sige ”nej tak”
  • Lovgivning, medier og tobaksindustrien
  • Sundhedskonsekvenser

Find inspiration til undervisning om rygning i vores undervisningsmateriale, Gå op i Røg på www.opiroeg.dk

Oplæg på forældremøder

Sundhedsformidlere kan holde oplæg og skabe dialog på forældremøder. Forældrene arbejder med rygeregler for klassens elever og får redskaber til at snakke med deres eget barn om rygning på en konstruktiv måde. Både rygere og ikkerygere deltager på lige fod – det handler om de unges rygning.

Se Kræftens Bekæmpelses webside til forældre, Snak om Tobak.

Kontakt

Har du spørgsmål, så kontakt Louise Jespersen på lj@cancer.dk.

Book frivillige sundhedsformidlere

Der er flest sundhedsformidlere i de større byer. I forbindelse med kampagner og i visse andre tilfælde, kan vi dog tilbyde besøg i hele landet. Spørg os - vi gør vores bedste for at imødekomme alle behov

For at booke et besøg af en sundhedsformidler skal du klikker på et af linkene nedenfor:

Anmod om besøg af en sundhedsformidler i Region Nord

Anmod om besøg af en sundhedsformidler i Region Syd

Anmod om besøg af en sundhedsformidler i Region Midt

Anmod om besøg af en sundhedsformidler i Region Sjælland

Anmod om besøg af en sundhedsformidler i Region Hovedstaden

Vil du være frivillig sundhedsformidler?

Brænder du for formidling til unge og vil du være med til at forebygge kræft? Så er uddannelsen som sundhedsformidler måske noget for dig.

Læs mere om, hvordan du bliver sundhedsformidler her

 

Røgfri Fremtid

- Jeg synes ikke, at 40 børn og unge skal begynde at ryge hver dag. Hvorfor gør I ikke noget?

Se filmen
Læs mere på røgfrifremtid.dk