- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Passiv rygning
- Fakta om passiv rygning
- Tobaksrøgens indhold
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Tobaksrøgens indhold
Tobaksrøg er en blanding af mere end 7000 forskellige stoffer. Nogle af stofferne findes naturligt i tobakken mens andre tilsættes under forarbejdningen. En del af stofferne dannes, når tobakken bliver røget. Det gælder eksempelvis tjærestofferne. Omkring 70 af stofferne i tobaksrøgen er kræftfremkaldende.
En kompleks blanding
Tobaksrøg er en kompleks blanding af mere end 7000 forskellige stoffer. Flere hundrede af stofferne er giftige, og ca. 70 er kræftfremkaldende.
Nogle af stofferne findes naturligt i tobaksbladene f.eks. nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Andre stoffer bliver tilsat ved produktionen af cigaretterne. Nogle tilsætningsstoffer forlænger holdbarheden. Der tilsættes eksempelvis fugtbevarende stoffer, for at cigaretten ikke tørrer ud. Andre stoffer regulerer forbrændingen, så cigaretten brænder af sig selv og med en passende hastighed. Der er også tilsat stoffer, som sørger for at tobaksrøgen er hvid og ser ren ud.
Nogle stoffer dannes under forbrændingen eksempelvis tjærestoffer. Mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende. Det er også tjæren, som misfarver cigaretfilteret og lungerne.
Størstedelen af røgen er usynlig
Stofferne i tobaksrøgen sidder enten sammen som partikler eller optræder som gasser. Mere end 80 procent af tobaksrøgen er usynlig og lugtfri.
Eksempler på stoffer i røgen
Nedenfor ses eksempler på nogle af de stoffer, som findes i tobaksrøgen, og det er illustreret, hvor disse stoffer også anvendes.
Kilder
- How Tobacco Smoke causes Disease. A Report of the Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Office on Smoking and Health, 2010.
- Gee, Semple, Watson and Crossfield. Nearly 85% of tobacco smoke is invisible - a confirmation of previous claims. Tobacco Control 2012.
Røgfri bil
Ved at gøre bilen røgfri bliver bilens indeklima bedre, og børn og voksne beskyttes mod røgens skadelige stoffer.
Røgfrit hjem
Et røgfrit hjem er med til at sikre et godt indeklima. Vi tilbringer i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores eget hjem. Derfor er det vigtigt med ren luft i hjemmet.