Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
HPV-vaccinen beskytter mod de HPV-typer, der tilsammen er skyld i 90 pct. af tilfældene af livmoderhalskræft og 85 pct. af tilfældene af analkræft i Danmark. HPV-vaccinen beskytter også mod kønsvorter. HPV er en seksuelt overført virus, så det er bedst at blive vaccineret før seksuel debut.
Nogle kræftformer skyldes virus og bakterier, der angriber kroppen og giver kroniske infektioner. Infektion med HPV (Human papillomavirus) er årsag til bl.a. livmoderhalskræft, analkræft, mundsvælgkræft og kønsvorter.
HPV overføres seksuelt, og man kan blive smittet med HPV allerede første gang, man har sex. Derfor er det bedst at blive vaccineret inden seksuel debut, og derfor er HPV-vaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet for alle børn, når de fylder 12 år.
Selvom det er bedst at blive vaccineret før seksuel debut, kan yngre seksuelt aktive også have gavn af at blive vaccineret. Nogle sygeforsikringer giver tilskud. Vaccination forebygger og virker altså ikke på en aktuel HPV-infektion. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om du vil vaccinere dit barn eller overvejer selv at blive HPV-vaccineret.
Gardasil 9 er gratis for børn omfattet af børnevaccinationsprogrammet. For andre koster vaccinen ca. 1.200 pr. stik. Prisen kan variere afhængig af, hvor du køber vaccinen. Hvis man er medlem af Sygeforsikring Danmark, ydes der 50 pct. tilskud til HPV-vaccinen – uanset forsikringspakke.
OBS: Nogle lægepraksisser opkræver desuden gebyr for at give selve vaccinationen, hvis vaccinen er egenbetalt. Det gælder altså ikke de vacciner, som er en del af børnevaccinationsprogrammet.
Gebyret er på ca. 150 DKK for voksne og 100 DKK for børn og unge under 17 år. Det er op til det enkelte lægehus, om de opkræver gebyr for at give vaccinationen eller ej.
HPV-vaccination beskytter ikke mod alle de HPV-typer, der kan give livmoderhalskræft. Derfor er de regelmæssige tjek for celleforandringer på livmoderhalsen (screening) stadig vigtige, fra man fylder 23 år. Læs mere:
"Sidste stik" sætter fokus på HPV-vaccination.
Hør med, når kendte kvinder bl.a. taler om, hvor vigtigt 12-års stikket er, fordi HPV-vaccinen beskytter mod en række kræftsygdomme og mod kønsvorter.
Find "Sidste stik", hvor du hører podcast - f.eks. på Apple Play:
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig:
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17