Gå til sygdomsliste

Psykosocial kræftforskning

Den psykosociale kræftforskning beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad sociale og psykologiske forhold betyder for, hvordan man klarer kræftsygdom.

Psykosocial kræftforskning

Den psykosociale forskning ser på, hvad sociale og psykologiske forhold betyder for, hvordan man kommer igennem sygdommen. For eksempel om familie- og arbejdsforhold påvirker, om man får kræft, og om man overlever.

Kræft er en sygdom, der ikke kun rammer kroppen. Der er store psykiske og sociale følgevirkninger for både den syge og familien. Kræftbehandling kan koste førlighed eller give senfølger som koncentrationssvigt, smerter og angst.

Formål med psykosocial forskning

Formålet med psykosocial forskning er at har til mål at forbedre livskvaliteten for mennesker, der har eller har haft kræft.

I den psykosociale forskning undersøger forskerne, hvad sociale og psykologiske forhold betyder for, hvordan man klarer sygdommen. De ser på, om f.eks. familie- og arbejdsforhold påvirker, om man får kræft, om man overlever, og i hvor høj grad man plages af senfølger efter sygdom og behandling.

Psykosocial kræftforskning sigter også mod at finde ud af, hvem der skal have særlig støtte, og hvilken støtte der kan hjælpe med at give de ramte en så høj livskvalitet som muligt. Det kan både dreje sig om fysisk genoptræning og psykologisk støtte.

De psykosociale forskere arbejder også på at finde ud af, hvordan fagfolk bedst hjælper folk til at ændre deres vaner, da kræft delvist er en livsstilssygdom.

Derudover viser forskningsresultater, at livsstil også er afgørende for, hvor godt man lever efter sygdommen. Forskerne ser derfor på, hvordan kan man motivere folk til til livsstilsforandringer såsom rygestop, mere fysisk aktivitet, bedre kost osv.

Mere om kræft og psykiske og sociale forhold

Læs mere om psykiske og sociale forhold vedd kræftsygdom på vores hjemmeside under 'Hjælp og Viden':

Hvis du har kræft

Hvad kan du selv gøre

Metoder i psykosocial forskning

I forskningen bruger forskerne spørgeskemaer, statistik og lodtrækningsforsøg, hvor nogle patienter for eksempel tilbydes en bestemt form for undervisning eller støtte, mens andre fungerer som kontrolgruppe. Svar og resultater sammenligner forskerne for at se, om patienterne, har klaret sig bedre end kontrolgruppen.

Eksempler på resultater indenfor psykosocial forskning

De seneste års forskning har blandt andet tydeligt vist, at psykologiske faktorer som personlighed, humør og stress ikke har betydning for, om man får kræft.

Forskerne har også vist, at man ikke lever længere ved at få psykologisk terapi, men nogle kan få en bedre livskvalitet og færre psykologiske problemer.

Til gengæld kan sociale forhold som uddannelse og økonomi have betydning for ens risiko for at få kræft, og for hvor godt man kommer igennem sygdommen.

Forskning fra Kræftens Bekæmpelse har blandt andet vist, at det kan være en god idé at tilbyde ekstra hjælp til nogle familier. Også selvom alle danske børn med kræft har adgang til samme lægelige behandling, uanset hvilke sociale kår de kommer fra. Børnenes familiebaggrund spiller nemlig en rolle for deres chancer for at overleve kræft.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskning:

Center for Kræftforskning