Redskaber for navigator-frivillige
Som frivillig navigator støtter du sårbare kræftpatienter, så de kommer bedst muligt gennem et kræftforløb. Her finder du de redskaber, du har brug for i dit frivillige arbejde som navigator.
Beskrivelse af navigator-tilbuddet
Læs mere om navigator-tilbuddet - herunder baggrund, formål, målgruppe og arbejdsopgaver:
Hent konceptpapir for navigatortilbuddet
Samtykkeerklæring
De kræftpatienter, der takker ja til et et navigatorforløb i Kræftens Bekæmpelse - og som du skal hjælpe som frivillig navigator - skal udfylde en samtykkeerklæring, for at kunne deltage. Det skyldes, at vi for at hjælpe kræftpatienten er nødt til at indsamle visse oplysninger, så som kontaktoplysninger samt olysninger om deres behov.
Find samtykkeerklæring til deltagere her:
Hent samtykkeerklæring til deltager i navigator-tilbuddet
Navigator-logbog
Logbogen har til formål at beskrive kontakten mellem patient og navigator, og hvad der løbende sker i forløbet. Logbogen bruges af koordinator/frivillig tovholder til at give indblik i forløbene for at give mulighed for løbende sparring. Samtidig benyttes den som et redskab til at samle empiri til brug ved netværksmøder og supervision.
Logbogen kan også bruges som et redskab for navigator til at huske foregående aftaler og kontakter.
Logbogen udfyldes af navigator mindst hver 14. dag eller efter hver kontakt. Hvis der har været flere kontakter mellem patient og navigator, siden navigator sidst har udfyldt en logbog, laves et samlet skriv, hvor kontakterne opsummeres.
Når en logbog er udfyldt, sendes den automatisk til navigatorens koordinator og frivillig tovholder.
OBS: Der må ikke fremgå personhenførbare data i logbogen, dvs. navne på personer, hospitaler mm.
Nyttige links
Herunder har vi samlet en række links til sider, som kan være nyttige for dig i dit frivillige arbejde som navigator:
Legater generelt - hvad kan søges og hvordan søger du
Kræftens Bekæmpelses legat til patienter og pårørende
Sådan får du refunderet transport og udlæg
Det er desuden vigtigt, at vi passer godt på de oplysninger vi får om andre, når vi arbejder som frivillige, særligt hvis de handler om folks helbred.