Rehabilitering og senfølger

Rehabilitering og senfølger er et af Kræftens Bekæmpelses politiske fokusområder, som er godkendt på repræsentantskabsmødet i maj 2026. Herunder kan I læse mere om indsatsen, og hvordan I kan gribe det an ude lokalt.

Hvorfor er den politiske indsats vigitg?

I Danmark lever godt 400.000 mennesker med eller efter kræftsygdom, og op mod 70 procent oplever senfølger. De kan være en kombination af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger af sygdom og behandling, som påvirker hverdagen og livskvaliteten. Senfølger kan opstå under behandlingen og blive kroniske, men kan også opstå måneder eller år efter behandlingen er afsluttet.
Mange ved ikke, hvilke tegn på senfølger, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Senfølger kan desuden gøre det svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket har både menneskelige og økonomiske konsekvenser.

I dag er der store forskelle på rehabiliterings- og senfølgetilbud landet over. Med sundhedsreformen flyttes ansvaret for kræftrehabilitering – inkl. præhabilitering og hjælp til senfølger – fra kommunerne til regionerne. Samtidig får de praktiserende læger med Kræftplan V ansvar for at indkalde borgeren til en opfølgningssamtale efter sygehusforløbet og lave en individuel
opfølgningsplan. Kræftplan V indebærer også, at der oprettes regionale senfølgeklinikker, hvor mennesker med komplekse generelle senfølger udredes og behandles, eller henvises videre til relevante tilbud.

Ansvarsfordelingen mellem regioner, kommuner og praktiserende læger skal være på plads 1. januar 2027. Inden da skal kommuner og regioner aftale, hvor tilbuddene fysisk skal ligge. Det forventes, at mange kommuner stadig vil tilbyde kræftrehabilitering efter aftale med regionen. De 17 nye sundhedsråd, der etableres som led i sundhedsreformen, skal netop være med til at styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner, og skabe mere sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.

Mål for indsatsen

For rehabilitering og senfølger er der opsat en række forskellige mål for indsatsen alt efter om I er lokalforening eller regionudvalg. Herunder kan I læse hvad der forskellige måler:

Lokalforeninger

Viden om senfølgernes betydning for livskvaliteten skal udbredes, så både fagfolk og mennesker, som lever med og efter
kræft, kender til deres betydning.
Rehabiliteringstilbud skal være tilgængelige for alle med behov, inkl. sårbare borgere.
Der skal være særlige tilbud til borgere med senfølger.
Mennesker, som lever med og efter kræft, skal opleve, at der er en sammenhæng og gode overgange mellem sygehus, kommune og praktiserende læge.
Kommunerne skal have fokus på borgere i den erhvervsaktive alder og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regionsudvalg

Alle regioner skal have rehabiliteringstilbud tæt på borgerne.
Alle regioner skal have regionale klinikker, der kan identificere og behandle komplekse senfølger – eller henvise videre til andre tilbud i kommuner, hos de praktiserende læger eller på specifikke sygehusafdelinger.
Der skal være øget fokus på senfølger både på sygehuse og hos de praktiserende læger – og der skal være klarhed omkring, hvem der har ansvaret for at tilbyde hjælp, og hvad kriterierne er for at henvise.
Der skal være fokus på, at sårbare borgere også sikres et tilbud.

I de to bokse kan du se eksempler på, hvordan I som lokalforening eller regionsudvalg kan arbejde med indsatsen.

Det kan I arbejde med som lokalforening

I kan både oplyse om senfølger og gå i dialog med beslutningstagere på relevante områder i kommunen. I kan:

Skabe kendskab til og viden om senfølger. Det kan I gøre ved f.eks. at arrangere foredrag og temaaftener med fagfolk og borgere, der lever med senfølger. I kan også dele artikler, patientfortællinger og faktaark med relevante medarbejdere i kommunen, som møder borgere med og efter kræft. I kan også dele artikler, patientfortællinger og fakta om senfølger på sociale medier, i lokalaviser m.m.
Gå i dialog med kommunen for at undersøge deres rehabiliteringstilbud til borgere, der lever med og efter kræftsygdom. Denne undersøgelse kan omfatte: Hvem driver tilbuddene, indholdet og kvaliteten af dem, hvordan sårbare borgere nås samt
samarbejdet mellem kommunen, praktiserende læger og sygehuse.
Gå i dialog med kommunen om, hvordan borgere med senfølger får den nødvendige hjælp – herunder også, når de vender tilbage til deres arbejde. Der kan f.eks. spørges til, hvordan de i kommunen samarbejder på tværs af sundheds- og arbejds- markedsområdet, og hvordan de samarbejder med borgernes arbejdsgivere

Det kan I arbejde med som regionsudvalg

I kan både oplyse om senfølger og gå i dialog med beslutningstagere på relevante områder i regionen. I kan:

Skabe kendskab til og viden om senfølger ved at sætte emnet – og patientfortællinger – på dagsordenen, når I holder kaffemøder eller dialogmøder med fagfolk og beslutningstagere i regionen. I kan også dele læserbreve, fakta, artikler og patienthistorier mm. på sociale medier eller forsøge at få dem i avisen.
Gå i dialog med regionen for at undersøge, hvilken betydning deres overtagelse af ansvaret for kræftrehabiliteringen har for borgerne. Denne undersøgelse kan omfatte hvor og af hvem rehabilitering tilbydes, indholdet og kvaliteten af tilbuddene samt hvordan samarbejdet mellem kommune, praktiserende læger og region fungerer.
Gå i dialog med regionen for at undersøge, hvordan de sørger for, at medarbejdere på sygehusene og hos praktiserende læger har den nødvendige viden om senfølger og kompetencerne til at hjælpe.
Gå i dialog med regionen for at undersøge, i hvilket omfang præhabilitering indgår som en del af kræftbehandlingen, og hvad indsatsen konkret består af.
Spørge ind til, hvordan regionen samarbejder med kommuner og praktiserende læger – f.eks. i regi af sundhedsrådene – om at implementere de nationale retningslinjer for ansvars- og rollefordeling på senfølgeområdet.
Spørge ind til, hvordan regionen anvender midlerne fra Kræftplan V til at styrke indsatsen på rehabiliterings- og senfølgeområdet – herunder hvordan arbejdet med etablering af regionale senfølgeklinikker skrider frem.

Hvad er rehabilitering?

Rehabilitering er den hjælp og støtte, der tilbydes for at afhjælpe og håndtere de problemer – som f.eks. senfølger – der kan opstå under eller efter et behandlingsforløb.

Hjælpen retter sig mod mennesker, som har – eller er i risiko for at få – problemer med at fungere fysisk, psykisk, kognitivt eller socialt som følge af sygdom eller behandling. Formålet er at muliggøre et liv med meningsfyldte aktiviteter og at styrke den enkeltes evne til at håndtere nye udfordringer i hverdagen.

Rehabilitering foregår som et samarbejde mellem personen selv, de pårørende, fagpersoner og andre relevante aktører. Indsatserne skal være sammenhængende, målrettede og fagligt velfunderede, og de skal tage udgangspunkt i den enkelte persons situation, ønsker og behov.

Kilde: Rehabiliteringsforum Danmark, 2022

1/3

Hvad er senfølger efter kræft?

Senfølger efter kræft er helbredsproblemer og omfatter fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdom
og/eller behandling.

Senfølger kan opstå under behandlingen og blive kroniske, men de kan også opstå måneder eller år efter behandlingen er afsluttet, og kan kræve en rehabiliteringsindsats.

Generelle senfølger går på tværs af kræftdiagnoser og dækker f.eks. træthed, depression, søvnbesvær, smerter, kognitive forstyrrelser, seksuelle problemer og angst for tilbagefald.

Sygdomsspecifikke senfølger er knyttet til kræftsygdommen eller behandlingstypen og dækker f.eks. urinvejs- og mavetarmproblemer, nerveskader og lymfødem.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2017

2/3

Hvad er præhabilitering?

Præhabilitering er den indsats, der ligger i tiden mellem en kræftdiagnose og starten på behandlingen. Den består af en fysisk og psykisk vurdering af patientens funktionsevne og af, hvor der er svækkelse. Herefter tilbydes målrettet hjælp, der skal styrke helbredet, så patienten bedre kan tåle behandlingen og risikoen for komplikationer mindskes.

Præhabilitering kan f.eks. være støtte til rygestop, hjælp til at drikke mindre alkohol, vejledning i fysisk aktivitet og kost eller psykologisk støtte.

Som en del af Kræftplan V vil regeringen sikre, at der også tænkes i præhabilitering, når der laves nye krav til rehabilitering.

Kilde: Rehabiliteringsforum Danmark, 2022, og Kræftplan V, 2025

3/3