Samarbejde med Røde Kors Parat
Sammen hjælper vi mere: Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors er gået sammen for at sikre mere hjælp til kræftpatienter og pårørende
Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med Røde Kors Parat som vi kalder ’Sammen hjælper vi mere’. Formålet er at sikre mere hjælp ved at henvise til hinandens tilbud – da vi hver især når forskellige mennesker og tilbyder forskellig hjælp.
Sådan hjælper du kræftpatienter og pårørende videre til Røde Kors Parat
Møder du en kræftpatient eller pårørende, der står alene med en praktisk opgave, de ikke kan løse? Så kan du som frivillig eller ansat i Kræftens Bekæmpelse guide dem videre til Røde Kors Parat (tlf. 38 202 202).
Røde Kors Parat hjælper personer uden netværk eller økonomisk mulighed for at betale for hjælp med enkeltstående praktiske opgaver i hverdagen.
Der er blevet trykt et postkort, som findes i alle vores kræftrådgivninger og på vores områdekontorer. Med det i hånden kan du fortælle om, hvad Røde Kors Parat kan tilbyde. Du kan evt. støtte dig til den trin-for-trin-guide, som du kan downloade og printe herunder.
Har du ikke adgang til de fysiske postkort, så er du velkommen til at skrive til projektkonsulent Sarah Auener på saraue@cancer.dk.
Hent trin-for-trin-guide her:
Du kan også læse vores Q&A om Røde Kors Parat herunder, hvor du kan få svar på de fleste spørgsmål.
Har du spørgsmål til Røde Kors Parat, er du velkommen til at skrive til parat@rodekors.dk. Spørgsmål om samarbejdet eller materialerne om samarbejdet kan sendes til projektkonsulent Sarah Auener på saraue@cancer.dk.