Gå til sygdomsliste

Gode råd ved kvalme og opkastning

Hvis du oplever kvalme og eventuelt også opkastning, kan du her finde gode råd til, hvad du kan spise og gøre for at lindre symptomerne. Nogle råd virker formentlig bedre for dig end andre. Prøv dig frem og hold fast i de ting, der virker godt for dig.

Hvorfor får man kvalme?

Mange oplever at få kvalme i forbindelse med kræftsygdommen og -behandlingen. Læs mere om årsager og om kvalmestillende medicin.

Årsager til kvalme og opkastning

Gode råd ved kvalme og opkastning

  • Drik rigeligt væske
  • Drik syrlige, gerne kulsyreholdige drikke som danskvand, sodavand og saft blandet med danskvand. Det kan lette på kvalme at bøvse
  • Start dagen med en kiks, knækbrød eller ristet brød uden noget på
  • Brug ingefær i din mad eller drik ingefærte
  • Spis syrlig og/eller salt mad, f.eks. syltede agurker, frugt, vand med citron og saltkiks
  • Undgå fed, stegt og stærkt krydret mad
  • Undgå mados, hvis lugten giver dig kvalme. Spis i stedet kold mad eller tilbered din mad i ovnen
  • Sut på små isklumper eller sodavandsis, f.eks. før et måltid
  • Bed andre om at lave maden for dig, hvis det er muligt
  • Spis små måltider flere gange om dagen i stedet for få store måltider. Prøv at spise lidt, selvom du har kvalme, fordi en tom mave kan forværre kvalme
  • Spis på de tidspunkter af dagen, hvor du er mest oplagt - måske lige efter et hvil
  • Læs, hør musik eller se tv, mens du spiser. Det afleder tankerne fra kvalmen
  • Hvil siddende eller tilbagelænet (ikke liggende) efter måltidet
  • Hold en god mundhygiejne - børst tænderne efter måltiderne, spis bolsjer og pastiller eller tyg tyggegummi for at mindske ubehagelig smag i munden
  • Gå i behageligt løstsiddende tøj
  • Let motion som f.eks. en cykel- eller en gåtur kan virke lindrende for nogle
  • Tal evt. med din læge om at få kvalmestillende medicin
  • Akupunktur og/eller akupressur hjælper på kvalme for nogle
Opskrifter gode ved kvalme
Gode råd ved kvalme og opkastning

I Kræftens Bekæmpelses opskriftsamling er opskrifter mærket med en grøn prik gode, hvis du har kvalme.

Se alle opskrifter, til hvis du har kvalme


Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af kvalme og opkastning. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.