Gå til sygdomsliste

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Hvis du oplever mundtørhed og problemer med at synke maden, kan du tilpasse din mad ved at følge disse råd.

Spis mad med blød og saftig konsistens, f.eks.:

  • Blendede supper (undlad eventuelle hakkede nødder og grøntsager på toppen)
  • Forskellige slags grød
  • Kartoffelmos og mos eller pure af andre grøntsager, gerne rørt med fedtstof, så den bliver ekstra blød
  • Retter med hakket kød
  • Retter med sovs
  • Æggekage, omelet og gratin. Tilsæt eventuelt blendede grøntsager, hvis du vil undgå grove stykker fyld
  • Pålægssalater som kyllinge- og rejesalat er gode ved mundtørhed (men vil ofte være for grove ved synkebesvær)
  • Desserter som budding, is, fromager og frugtgrød
Forskningsprojekt bruger tyggegummi mod mundtørhed
Mundtørhed og synkebesvær

Nogle hoved-halskræftpatienter får så store problemer med mundtørhed efter strålebehandling, at det ødelægger livskvaliteten. Et forskningsprojekt undersøger, om et særligt tyggegummi kan hjælpe patienterne. 

Læs om forskningsprojektet

Syrlig mad og drikke stimulerer spytdannelsen

Prøv f.eks. at drikke juice eller danskvand en halv time før et måltid. Hvis du oplever mundtørhed eller mild grad af synkesvær kan du også:

  • Spise ananas, appelsin, papaya, kiwi og andre syrlige frugter
  • Bruge syltede grøntsager (evt. hakkede, så de er lettere at synke), pickles, mangochutney og lignende som tilbehør
Opskrifter til synkebesvær
Gode råd ved mundtørhed

I Kræftens Bekæmpelses opskriftsamling er opskrifter mærket med en blå prik synkevenlige. Enten er retterne flydende eller også har de godt med væde og sauce. Ofte vil der også være et tip om, hvordan du kan gøre retten endnu mere synkevenlig.

Opskrifter til synkebesvær

Det skal du bruge til kunstig spyt

1 del vand
1 del glycerin
Citrondråber efter smag

Skyl munden efter behov i ca. 1 min. Blandingen kan enten synkes eller spyttes ud bagefter. Hvis man har protese, skal man tage den ud før man skyller. Blandingen kan holde sig 3 dage i køleskab.

Du kan også købe kunstigt spyt på apoteket.

Hvorfor opstår mundtørhed, og hvor længe varer det?

Mundtørhed kan gøre det svært at tale og synke, og det kan medføre smagsforandringer. 

Årsager til mundtørhed

Akupunktur og mundtørhed

Undersøgelser har vist, at akupunktur i et vist omfang kan mindske forskelligt ubehag som for eksempel mundtørhed. Læs mere om akupunktur her:

Akupunktur

Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af mundtørhed og synkebesvær. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.