Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Et lymfødem er en kronisk hævelse, der f.eks. kan opstå efter operation eller strålebehandling af kræft. Lymfødem opstår oftest i en arm eller i et ben, og behandlingen består først og fremmest af livslang kompressionsbehandling, hudpleje og eventuel operation (fedtsugning).
Lymfødem skyldes en ophobning af lymfevæske mellem cellerne i en del af kroppen.
Lymfødem opstår typisk i en arm eller et ben, men kan også opstå i hoved-hals-området, brystet eller kønsorganerne.
Et lymfødem er en kronisk lidelse. Der er gode muligheder for at begrænse lymfødemet ved hurtig behandling, så det generer mindst muligt.
Lymfødem er en kronisk lidelse, men der er gode muligheder for at kontrollere og begrænse lymfødemet, så det generer mindst muligt i dagligdagen.
Behandling og lindring består først og fremmest af bandagering med støttebind hos en specialuddannet lymfeterapeut for at fjerne den ophobede lymfevæske og derefter en konstant brug af kompressionsstrømpe. Der opnås størst effekt ved også at bruge kompressionsstrømpen om natten.
Et beskadiget eller svækket lymfesystem kan medføre, at lymfevæske hober sig op og danner en hævelse (et ødem).
Kræftbehandling er årsagen til lymfødem hos mellem 50-75 pct. af alle lymfødempatienter i den vestlige verden.
Det er især kvinder, der er blevet behandlet for brystkræft eller kræft i underlivet, som får lymfødem, men det kan også opstå efter behandling af kræft i hoved-hals-området. Også mænd behandlet for kræft i prostata, penis eller testikler kan rammes af lymfødem.
Hævelser, spændinger og tør hud er de første symptomer på lymfødem. Det er vigtigt at holde øje med din krop, hvis man er i risikogruppen for at få lymfødem.
Ved mistanke om lymfødem får du taget blod- og urinprøver, røntgenundersøgelse af brystkassen samt scanninger.
Lægen bruger en såkaldt pittingtest (pitting=fordybning), når han/hun skal vurdere, hvilket stadie lymfødemet er i.
Som regel består behandlingen af fysioterapi, hudpleje og kompressionsstrømper. Operation med fedtsugning kan i nogle tilfælde komme på tale.
Forskning tyder på, at motion og træning hverken udløser eller forværrer lymfødem i armen. Læs mere om gode råd og forholdsregler, hvad angår fysisk aktivitet og lymfødem:
Jeg har fået strenge ordre fra lymfødemklinikken på OUH på altid at bruge armstrømpe ved alle former for flyveture (pga. det lave tryk i en flyvemaskine), lange gåture (da armen i længere tid hænger nedad), og hvis jeg skal lave tungere havearbejde el. lign. ALTID! På den måde har jeg kunnet holde mit lymfødem nede i kategori 1. Jeg ser på min albues inderside hver dag for at kontrollere, og i dag er en "armstrømpedag". Det er jo ikke altid, jeg husker at få den på, hvis jeg bare lige skal i haven eller i hjemmet. Men flyveture er altid med armstrømpe på og handsken med i lommer, så den kan komme på, hvis der er behov.
Kvindelig kræftpatient
'Lymfødem er i dag et underprioriteret område i det danske sundhedsvæsen. Der findes ingen klare retningslinjer i relation til, hvem der er ansvarlige for behandlingen af lymfødem samt, hvordan lymfødem egentlig bør behandles. Der er et stort behov for viden, særligt i forbindelse med behandling af kompliceret lymfødem. Samtidigt er der fra Regionernes side et ønske om at udvikle en behandlingsstruktur og ensartet behandling indenfor regionerne'. Det skriver Videnscenter for Lymfødem på deres hjemmeside.
Dette er en generel beskrivelse af lymfødem. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:
Sidst ændret:24.04.2017
Overlæge, docent Håkan Brorson, ph.d., Institutionen för kliniska vetenskaper, Lunds Universitet, Plastikkirurgiska kliniken, Skånes Universitetssjukhus, Malmö
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17