Gå til sygdomsliste

Hvis barnet føler sig ensomt

Børn kan føle sig ensomme, f.eks. hvis de føler sig anderledes, fordi mor eller far er syg. Du kan hjælpe dit barn med at håndtere ensomheden.

Børn med kræftramte forældre kan føle sig anderledes end deres kammerater. Hjælp barnet med at få øje på de ting, der stadig er muligt at være sammen med kammeraterne om.

Større børn kan føle sig ensomme, når der sker store ændringer i hverdagen, som f.eks. når mor eller far får kræft, fordi de kan føle sig anderledes end de andre børn.

Man kan nemt komme til at føle sig udenfor fællesskabet. Så selv om barnet faktisk er sammen med kammerater, kan man godt have en ensomhedsfølelse.

Kan føle sig anderledes end andre børn

Børn kan måske føle, at klassekammerater og venner går op i ubetydelige ting og ikke forstår, hvordan det er at være del af en familie med en kræftramt mor eller far.

De andre børn har sikkert ikke erfaringer med, hvordan det kan føles at være bange for f.eks. sygdom og behandling, og hvad der skal ske i fremtiden.

Hjælp til at få øje på mulige fællesskaber

Både børn og voksne er sociale væsener - vi har brug for at indgå i fællesskaber for at have det godt. Du kan hjælpe dit barn med at prøve at få øje på, hvornår han eller hun ikke føler sig udenfor.

Eksempelvis kan man måske godt spille fodbold, tegne eller spille musik sammen, selvom vennerne ikke kan forstå, hvordan det er at have en syg forælder. 

Skolen og børnehaven er de vigtigste sociale fællesskab i barndommen, så du kan også tage fat i dit barns lærer eller pædagog, så han eller hun også har fokus på at få øje på mulige fællesskaber dit barn kan indgå i. 

Mere tid hjemme kan give en følelse af ensomhed

Ensomheden kan også opstå i situationer, hvor barnet føler behov for at være mere hjemme.

Det kan f.eks. være, hvis barnet har det bedst med at 'se', hvordan mor eller far har det. Det kan også være fordi, at barnet har flere opgaver i hjemmet.

Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet

Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far har fået kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne.

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvordan har du det? Eller: - Hvad går du og tænker på?

I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Det går meget godt.

Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.

Spørgemetode til at tale med barnet om ensomhed

Det er hårdt for et barn at føle sig ensomt, så hvis du får en fornemmelse af, at det er sådan dit barn har det, så kan du tale med barnet om det.

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det er, de tænker på. For at finde ud af, hvorfor barnet trækker sig ind i sig selv, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

  1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
  2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
  3. Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
  4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
  5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.

Eksempler på sætninger til spørgemetoden:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set og forstået. Du kan eksempelvis begynde med at sige:

- Jeg har lagt mærke til, at du ikke længere er så meget sammen med dine kammerater, som du plejer.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker

Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til barnets ændrede opførsel. På den måde giver du barnet nogle forskellige tolkninger, som det kan afvise eller acceptere.

- Og jeg tænker, at det måske handler om, at du kan føle dig lidt ensom i forhold til de andre børn. De ved jo ikke, hvordan det føles at være dig lige nu, og kan have svært ved at forstå de ting, vi går igennem.

- Det kan også være, at det handler om, at det er svært for dig, at de andre ser, når du pludselig bliver meget ked af det og græder.

3. Anerkend barnets reaktion

For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere, kan du sige, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.

- Vi har alle sammen brug for at føle, at andre kan forstå os. Det er helt almindeligt, at vi får mindre lyst til at være sammen med andre, når vi ikke føler, at de forstår os.

4. Spørg om, hvad barnet tænker

Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:

- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at du måske føler dig lidt ensom for tiden.

Du kan også spørge helt åbent:

- Hvorfor tror du, at du ikke er så meget sammen med dine kammerater i øjeblikket?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet

Sammen kan I arbejde med at finde på bedre måder for barnet at reagere på, så det ikke er så ensomt. Du kan starte med at sige:

- Jeg ved, at du plejer at være rigtig glad for at lege med Victor og Elise. Jeg ved, du plejer at synes, at det er hyggeligt at spille fodbold sammen. Hvad skal der til, så du igen får lyst til at være sammen med dem?

Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting

Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: 'Hvad skal vi have til aftensmad?'. Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

  • Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
  • Spille et spil med barnet
  • Gå en tur med barnet

I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid

Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af sygdommen -– det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.

At møde andre børn i samme situation kan hjælpe

Det kan være en hjælp for barnet at møde andre børn i samme situation. Ved at møde andre børn og unge med lignende erfaringer, kan barnet føle sig mindre anderledes og alene.

Både Kræftens Bekæmpelse og andre tilbyder grupper for børn og unge. Der findes grupper for børn, der har mistet en forælder, og grupper for børn med syge forældre. Man er altid velkommen til at henvende sig til den nærmeste rådgivning og høre mere om deres tilbud.

Særlige tilbud for børn og unge

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg