Forbered børnene på døden

Del sorgen og skab åbenhed

Tanken om at skulle fortælle sine børn, at man skal dø fra dem, er forfærdelig. Hvis din sygdom udvikler sig, og du får at vide, at du ikke kan blive helbredt, er det en god idé at dit barn får det at vide. Det kan opleve det som et svigt, hvis det finder ud af, at forældrene har vidst, at mor eller far skulle dø af sygdommen uden at have fortalt det.

Tit handler det om, at man ikke vil gøre børnene kede af det og urolige og derfor ikke fortæller om sygdommen. Men børn fornemmer mere, end vi ofte tror. De mærker, når stemningen i familien ændrer sig, og de lægger mærke til, hvis en forælder bliver mere træt, ked af det eller fysisk påvirket af sygdommen.

Selvom børn ikke altid giver udtryk for det, kan de bære rundt på stor bekymring. Vær derfor så åben og ærlig som mulig, samtidig med at du tilpasser informationerne til barnets alder. At få lov at vide, hvad der sker, kan give barnet en følelse af at være en del af fællesskabet i familien, også når livet er svært. Det giver plads til at dele sorg og bekymringer sammen – og det kan gøre barnet mindre alene i det svære. 

Små børn skal have ganske få detaljer, mens voksne børn bør have information om alt, der er værd at vide.

Det kan være svært at finde det rigtige tidspunkt

Mange lever i dag længe med livsforlængende behandling, og det kan skabe usikkerhed om, hvornår det er tid at sige noget. Tal gerne med din læge om, hvornår han eller hun vurderer, at sygdommen er så fremskreden, at det er tid til at tale med børnene om det.

Vær tålmodig med dig selv. Du står i en meget svær situation, og det er naturligt at være i tvivl og føle sig overvældet. Brug de råd og ideer, du får her, som inspiration – og tilpas dem, så de passer til jer og jeres børn.

Nyt fokus for håbet

Nogle forældre oplever, at det er som at opgive håbet, hvis man begynder at tale med børnene om, at man ikke kommer sig over sin kræftsygdom. Men selv i de samtaler kan håbet stadig være til stede – det ændrer bare form. I stedet for at håbe på at blive rask, kan håbet handle om at få mest mulig god tid sammen, og om at leve livet så meningsfuldt og kærligt som muligt.

Forbered samtalen 

Når du har haft lidt tid til at fordøje dine egne reaktioner og følelser, kan det være en god idé at forberede, hvordan du (og din partner) vil fortælle børnene det.

Hvis I som forældre ikke er enige om, hvad børnene skal vide, kan det være rart at finde frem til et kompromis inden.

Fortæl det til alle børnene samtidig, så der ikke er nogen, der føler sig holdt udenfor. Du kan efterfølgende tale med et barn ad gangen, så det enkelte barn føler sig mødt med sine særlige behov.

Rammer for samtalen om døden

Børn 'går ind og ud' af svære samtaler. Man kan sige, at de tager de vanskelige informationer ind i overskuelige doser. Når de er parate til mere information, vil de vende tilbage.

Hvis I magter det, vil det derfor være bedst for barnet, hvis I skaber nogle rammer for samtalen, hvor det kan veksle mellem at tale om det svære og lave noget andet. Det kan f.eks. være, mens I går en tur eller sidder med et puslespi. Fortæl det gerne, når familien alligevel er samlet. Men helst ikke for sent på dagen. Børnene skal have tid til at fordøje informationen, inden de skal i seng.

Tænk over, hvad du vil sige

Forbered dig på, hvad du vil sige til børnene, gerne i form af nogle helt konkrete sætninger. Det er en god idé kun at fortælle det, du ved på nuværende tidspunkt. Det er også værd at undgå at blive for detaljeret om egne bekymringer, da det kan være svært for børn at rumme.

Der er ingen rigtig måde at tale med sine børn om døden på. Det afhænger af, hvordan jeres omgangstone i familien er, og hvor gamle børnene er.

Du kan eksempelvis sige:

- Min sygdom er blevet værre. Lægerne har gjort alt, hvad de kan for at stoppe sygdommen, men nu er der ikke mere, de kan gøre. Jeg har ikke ondt, for lægerne har givet mig noget medicin. Men jeg har svært ved at spise, og jeg er meget træt. En dag, og det varer måske ikke så længe, så dør jeg.

Giv plads til spørgsmål

Når du har fortalt om, at du kommer til at dø, vil børnene ofte have spørgsmål. Det kan også være, at de har brug for lidt tid til at prøve at forstå, hvad du har fortalt.

I begge tilfælde er det en god idé at spørge, om de har nogle spørgsmål. På den måde skaber du et rum for, at det er i orden at spørge om døden og tale om sine bekymringer.

Børn kan f.eks. spørge om, hvor man kommer hen, når man dør. Så kan du måske svare: - Det ved jeg ikke. Hvad tror du, der sker, når man dør? Og så kan I snakke jer frem til en fælles forestilling, som barnet synes er rart at tænke på.

Hvis du tror på, at man kommer i himmelen, kan du f.eks. svare: - Jeg tror, jeg kommer op i himmelen, og så kan jeg sidde og kigge ned på dig, når du har lyst til, at jeg følger med i dit liv.

For børn, der ikke er troende eller i forvejen kender til Gud, kan det virke forvirrende med religiøse forklaringer. For andre familier kan sådanne forklaringer virke godt.

Hvis du oplever, at barnet ikke har lyst til at tale om døden, så prøv at være tålmodig. Barnet får måske følelser eller tanker, det ikke har haft før, og det kan være svært at få styr på tankerne. 

Kom bekymringer i møde

Det kan virke meget overvældende at tale om familiens fremtid, som man ikke vil være en del af. Men hvis du har overskud til det, kan det være en god idé, at du taler med børnene om deres bekymringer for fremtiden.

Børn har brug for forsikring om, at der i vanskelige tider bliver taget vare på deres daglige behov. Små børn kan tænke på, hvem der f.eks. skal lave mad til dem og følge dem til svømning. Større børn kan spekulere på, om familien skal flytte, eller om den efterlevende forældre kan klare det økonomisk.

Spørg gerne børnene, om der er noget, de er bekymrede for.

Du kan også prøve at lade barnet tegne, hvordan han eller hun har det. Så kan du tage udgangspunkt i barnets tegning, når I skal tale sammen om svære ting.

Forbered børnene på den kommende tid

Hvis du ved noget om, hvordan den næste tid vil foregå, er det godt at sætte børnene ind i det. Selvom børn er utroligt gode til at tilpasse sig, er det godt at forberede dem på ændringerne.

Ændringerne kan f.eks. være, at du skal på hospice, være på hospitalet hele tiden, eller måske skal du ligge i en seng derhjemme. Måske vil der komme hjælpemidler i hjemmet. Det kan også være, der nogle gange vil komme sygeplejersker for at pleje dig eller give medicin.

Du kan tage udgangspunkt i, hvor børnene er. Hvis børnene er små, kan du f.eks. forklare: - Nu får jeg ondt i ryggen, og derfor skal jeg have en ny seng.

Forbered børnene på, hvad der sker, når man dør

I nogle familier taler man hele forløbet igennem med børnene. I andre familier holder man lidt tilbage, f.eks. hvis børnene er små.

Du eller en anden voksen kan f.eks. fortælle børnene, om det er på hospitalet, derhjemme eller på hospice, at du forventer at komme til at dø. Måske ved du det ikke endnu. Så kan du forklare, at du nok skal sige det, når du ved mere.

Det kan også være, at I aftaler, hvad der skal ske, når døden indtræffer. Måske kan I synge en sang, læse et farvelbrev op eller noget andet familien kan gøre sammen.