Gå til sygdomsliste

Barnets behov efter alder

Alle børn og unge har individuelle behov. Men barnets alder og modenhed kan have betydning for, hvilke behov det har under sygdommen. Et barn eller en ung med kræft har behov for at mærke, at forældrene er der for ham eller hende. Især yngre børn er meget afhængige af deres forældre for at få tryghed og trøst.

Både børn og unge kan under sygdom og behandling have følelser, som kan opleves som barnlige. F.eks. kan barnet have brug for meget (fysisk) omsorg og tryghed og behov for mange forsikringer om, at de voksne passer på det og tager hånd om det. Selv om unge kan virke voksne, afklarede og fattede, kan de fleste, helt som da de var små, have brug for at blive passet på og holdt om. 

Der et stor forskel på børn, så behovsopdelingen efter alder er vejledende.

Lille pige går tur med sine forældre i hænderne

Små børn er meget afhængige af, hvordan deres forældre reagerer i situationen, da det er herigennem, at de selv fortolker og forstår situationen.

Førskolebørn

De helt små børn i førskolealderen forstår ofte ikke helt, hvad det vil sige at få en kræftsygdom, og hvad det indebærer af behandling.

De små børn er meget afhængige af, hvordan deres forældre reagerer i situationen, da det er herigennem, at de selv fortolker og forstår situationen. Børnene vil søge til de voksne for at få beskyttelse. Så længe forældrene forholder sig roligt, vil de små børn som regel også være rolige og relativt ubekymrede.

Tal med dit barn om dine egne reaktioner

Det lille barn er afhængig af, at dets forældre er så rolige som muligt. Ofte kan det som forælder være en umulig opgave at bevare roen og overblikket, når man føler sig presset eller usikker, eller ens barn er ked af det eller dårlig af behandlingen. Det er helt naturligt, at man som forælder kan blive ked af det. Tal med dit barn om din reaktion.

Hvis du f.eks. græder, så sig til barnet: - "Ja, nu græder mor også, det er fordi, jeg er så træt (eller andet). Om lidt holder jeg op igen. Det er ligesom, når du græder, det stopper igen, og nogle gange kan det faktisk føles helt rart bagefter, kender du det?”. På denne måde viser du dit barn, at du ikke er ved at gå i stykker, og at selv om du græder, kan du stadig passe på ham/hende.

Mange børn er ikke vant til at se deres forældre græde, men i forbindelse med en kræftsygdom, kan det være svært for nære pårørende at holde tårerne tilbage. Det kan derfor være en befrielse for hele familien, hvis det ikke er noget, som skal skjules, men som man kan tale åbent om, måske endda grine lidt af: - ”Nåh, nu græder mor igen, igen, igen”.

Man lærer nogle smutveje i sorgen. Vi kalder det for "hyggegråd" og giver plads til det, så tager det kortere tid.

Mor til kræftramt dreng

Behov for at informationen er konkret

Også helt små børn har brug for konkret information om, hvad der sker med dem. Ellers kan de nemt misforstå situationen eller udvikle forskellige fantasier.

Små børn har brug for, at deres forældre hjælper dem med at forstå, hvad de fejler, og hvilken behandling de skal have. Det kan være en hjælp at tage udgangspunkt i noget konkret, som f.eks. en tegning af kroppen, af en kræftcelle eller andet.

Du kan finde inspiration til at tale med små børn om kræft ved f.eks. at læse bøger som "Kemo-manden Kasper":

Børnebøger om kræft


patientinformation til de 3 til 7 årige gennem H C And

Information i øjenhøjde til 3-7-årige 

HC And er et særligt webunivers til børn i alderen 3-7 år, som gennem små, animerede tegnefilm forberedes på undersøgelser og behandlinger på hospitalet.

På sitet findes også link til app’en ”HC And – kræft”, som forklarer mindre børn om kræft og hvilke undersøgelser og behandlinger, man skal igennem. Besøg HC And-universet og find app’en ”HC And – kræft” her:

"HC And - Kræft"


Skolebørn

Skolebørn kan lidt bedre forstå, hvad der sker omkring dem, og f.eks. sætte sig ind i, hvad behandlingen indebærer. Jo mere modne de er, jo mere forstår de - og jo mere bekymrede kan de også blive.

Skolebørn kan blive optagede af uretfærdigheden i, at de er blevet syge. De kan have tanker om, hvem der har skylden, om de evt. selv har skylden for at have fået kræft. Om det er på grund af noget, de har sagt eller gjort. Det er vigtigt at I, lægen eller andre fortæller barnet, at det på ingen måde selv er skyld i, at det har fået kræft.

Skolebørn har - lige som helt små børn - brug for, at deres forældre hjælper dem med at forstå, hvad de fejler, og hvilken behandling de skal have. De fleste børn har brug for, at deres forældre fortæller konkret om sygdommen og behandlingen. Ofte er forældrenes opgave at gentage og omsætte, hvad lægerne har fortalt, så børnene forstår det. Som hos de små børn er det en god idé at tage udgangspunkt i billeder eller bøger. Læs mere:

Børnebøger om kræft

På Kræftens Bekæmpelses skolesite kan I og jeres barn læse om kræft henvendt til skolebørn:

cancer.dk/skole

Det fyldte meget hos ham, at han skulle tabe håret, så jeg syede en masse forskellige jerseyhuer til ham. De er blevet en del af hans identitet nu – han går stadig meget med huer.

Mor til 8-årig dreng, der har haft kræft

Brug for at de voksne tager spørgsmål alvorligt

Hos større børn kan der opstå tanker om, hvad der sker, hvis nu behandlingen ikke virker. Som forælder kan det være vanskeligt at forholde sig til sådanne spørgsmål, da de kan fremkalde angstfyldte tanker og følelser.

Børn har brug for, at de voksne tager deres spørgsmål alvorligt. Så i stedet for at sige: - ”Det skal vi ikke tænke på nu” eller - ”Det sker ikke”, så kan du f.eks. i stedet sige: ”Det er usandsynligt, at det sker, men hvis det skulle ske, så siger lægen, at du i stedet for denne behandling skal have en anden behandling. Næste gang vi taler med din læge, kan vi bede ham forklare os det”.

På denne måde tager du barnets tanker og følelser alvorligt, og i stedet for at lade barnet alene med dem involverer man sig selv og andre i dem.

En ung dreng og pige, der sidder i en sofa

Unge har brug for, at de voksne tager deres spørgsmål alvorligt og så vidt muligt svarer faktuelt på dem.

Unge

Unges reaktioner minder meget om voksnes. De forstår i høj grad omfanget af, hvad lægerne fortæller dem om sygdommen og behandlingen. De kan opleve meget stærke følelser, men kan samtidig have svært ved at udtrykke dem.

I forbindelse med sygdom oplever mange unge at blive modne på meget kort tid. De indtager ofte voksenroller, og ofte ses det, at de er meget optagede af at passe på og opmuntre deres forældre.

De unges nye modenhed kan medføre, at de i en periode 'vokser fra' deres jævnaldrende venner. Mange unge, som har eller har haft en kræftsygdom, finder meget støtte i at tale med andre kræftsyge unge.

Selv om nogle unge kan opleve at 'vokse fra' deres venner i forbindelse med sygdommen, nyder mange også stadig at være sammen med deres venner. Mange unge oplever, at der er ting, som er lettere for dem at tale med venner, end med forældre om. Det kan også være rart for den unge at høre om livet uden for 'kræftverdenen' og derigennem få tankerne væk fra sig selv.

Vigtigt at blive taget alvorligt

De fleste unge har brug for, at læger og forældre ærligt og konkret fortæller dem om sygdom og behandling. De har brug for, at de voksne tager deres spørgsmål alvorligt og så vidt muligt svarer faktuelt på dem. Unge kan (ligesom yngre børn) have glæde af at tage udgangspunkt i visuelle fremstillinger for at forstå deres sygdom og behandling.

Svært at frigøre sig fra sine forældre

Mange unge, som får kræft, er i fuld gang med at frigøre sig fra deres forældre. Derfor kan det være en ekstra udfordring, når en kræftsygdom kommer ind på dette tidspunkt i livet. De unge oplever ofte at få mere brug for deres forældre end før sygdommen, både til pleje og omsorg. Deres proces med at frigøre sig vil som regel blive sat på pause i større eller mindre grad.

I kan som forældre opleve, at jeres store selvstændige søn eller datter nu har brug for jer på en helt anden måde, som minder om da jeres barn var væsentligt yngre.

Ikke alle unge ønsker, at forældrene skal hjælpe dem med personlig pleje. Det er vigtigt, at I respekterer jeres store barns ønsker og beder om hjælp, så jeres barns grænser ikke overskrides. Læs mere:

Ung med kræft

Naturligt, at den unge vil trække sig fra forældrene igen

I de perioder, hvor den unge har det bedre og derfor ikke længere har brug for støtte og omsorg i samme omfang, oplever mange forældre både lettelse - men også tomhed. Det kan føles tomt, fordi jeres store barn efter en periode, hvor det har været både praktisk og følelsesmæssigt afhængig af jer, nu genoptager sin frigørelsesproces og trækker sig fra sine forældre. Læs mere:

Når barnet er rask igen

Læs også:

Børn og unge med kræft har brug for at dele tanker og bekymringer


Til forsiden af 'Hvis dit barn har kræft:

Hvis dit barn har kræft

 

Mor til et barn med kræft

Som 1-årig fik Karens datter leverkræft. Karen fortæller om forløbet i ord og billeder på Instagram.

Karens personlige fortælling


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud